Vækst og velfærd i krisetid

Vækst og velfærd i krisetid

Christina Møller, praktikant på Arkitektens Forlag, har været til byplansmøde nr. 62 i Svendborg med denne reportage som resultat.

Scenen er sat – et idrætscenter i Svendborg. Et velfærdssymbol fra 1969, dengang tankerne kredsede om lighed, retfærdighed og det gode liv for alle. Hallen dannede i dagene d. 4.-5. oktober ramme for det årlige byplanmøde, hvor planlæggere fra hele landet samles for at diskutere relevante problemstillinger og udfordringer.

Hallen repræsenterer noget velkendt for os alle – idrætsstævner, arrangementer og fester har i årevis været henvist hertil. Lugten, akustikken og stemningen er den samme, som den altid har været. Alt imens vi sidder trygt i dette velfærdslevn, skal vi netop diskutere velfærdens overlevelse. Det store diskussionsemne er, om den universelle velfærdstanke, som vi kender den, kan leve videre i en krisetid, hvor nationen har vækst på hjernen.

Foredragsholder Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ politisk økonomi ved CBS, lægger hårdt ud, og fortæller om, hvordan vi er ved at bevæge os ind i et helt nyt paradigme – et paradigme betinget af vækst på bekostning af velfærden, som vi kender den. ”Vi befinder os på et historisk vadested”, siger han med alvor i stemmen, og fortsætter:

Velfærden, som vi kender den fra 1970erne er under forandring. Vi går en ny type udfordringer i møde”.

Transitionen begyndte allerede for 20 år siden, hvor skiftende regeringer frem til nu har nedprioriteret holistiske og sociale dimensioner af planlægningen til fordel for en ny vækstfremmende planstrategi New urban Governance. Som Ove Kaj Pedersen påpeger, vil ”kommunerne gøre alt for at tiltrække investorer og skabe strategi som politisk led.
Det er byernes opgave at skabe vækstbetingelser for den private sektor”.
Et godt eksempel på dette er 1990ernes flagskibsprojekt Ørestad, som var svaret på en vækststrategi, der gennem salg af statsejede grunde til private investorer bl.a. skulle sikre en udbygget infrastruktur i form af metroen. Projektet var et led i en større planlægningsstrategi, der skulle agere vækstmotor og promovere København som konkurrencedygtig by. Tendensen ses stadig i København, hvor udviklingsselskabet By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune udvikler Nordhavnen som en ny bydel, hvor tiltrækningen af kreative erhverv skal skabe opmærksomhed omkring bydelen og gøre København mere konkurrencedygtig.
Til slut i sit oplæg, peger Ove Kaj Pedersen netop på, hvordan København forsøger at vinde over konkurrerende byer ved at skabe komparative fordele. I Københavns Kommune er man i øjeblikket i gang med at udvikle Nørre Campus på Københavns Universitet til en ny international vidensbydel. Visionen er, at ”Samarbejdet mellem universitet og erhvervslivet skal styrkes, så det bliver et attraktivt sted at bo, studere, forske og arbejde samt for virksomheder at placere sig. Alt dette skal være med til at skabe et vækstcentrum i byen…” (kilde: Københavns Kommune). Den nye vidensbydel vil således skabe en komparativ fordel, idet grundlaget for at tiltrække den videnstunge befolkning fra Danmark såvel som fra udlandet vil forstærkes.

Svendborg på vej

I pausen begiver omkring halvdelen af de i alt 600-700 fremmødte mødedeltagere sig mod en tilstødende bygning, hvor kaffen nydes, mens det foregående foredrag fordøjes. Udenfor står en gruppe rygere og udveksler erfaringer og idéer. Ove Kaj Pedersen har sat tankerne i gang hos de fleste, men dagen er langt fra forbi, for udelukker vækst velfærd?

Meget tyder på, at velfærd ikke nødvendigvis begrænser vækst, og omvendt. I flere tilfælde kan det således diskuteres, at vækst kan være et resultat af velfærden. Svendborgs borgmester Curt Sørensen fortæller med stolthed i stemmen, at Svendborg som den første by i Danmark en del af netværket Cittalslow, der ”gennem omtanke skal sikre velfærd til gavn for alle byens borgere”. Cittaslow er en egentlig videreførelse af slow food-begrebet, hvilket betyder, at særlig omtanke for miljø, lokal produktion og gæstfrihed skal indtænkes i fremtidige byprojekter. Curt Sørensen forklarer, hvordan borgere såvel som virksomheder inddrages i egnens byprojekter, hvorved potentialet for investeringer (og vækst) bliver en realitet.

Svendborg er ikke et enestående eksempel på, hvordan lokale indsatser kan være vækstfremmende. Velfærd som vækstgenerator kan ligeledes ses i byernes områdefornyelser og forskønnelser, hvor man via positiv selektivisme udplukker og omdanner mere eller mindre udsatte områder. I mange tilfælde viser det sig at styrke netværk ind- og udadtil samt skabe et bedre image til tiltrækning af investorer. Her kan nævnes Mimerskvarteret, nabo til Mjølnerparken på Nørrebro, som i årevis har synet nedslidt. Efter anlæggelsen af Superkilen er visionen, at ”de fysiske forbedringer skal understøtte sammenholdet og fremme integrationen i bydelen, de skal lægge op til sociale og kulturelle aktiviteter, og de skal tiltrække nye investeringer i erhverv og boligforbedringer”. (kilde: Realdania)

Meget tyder på, at vækst og velfærd kan leve i samtid, hvis vi blot anskuer velfærden fra en ny vinkel og videreudvikler tankerne og idéerne fra 1960erne og 1970erne. Da årets byplanmøde var afsluttet, stod Svendborg idrætshal stadig som et velfærdssymbol i en tid, hvor vækst står højt på dagsordenen. Dog er der gennem debat og diskussion skabt grobund for en ny og inspirerende velfærdstænkning, som forhåbentlig kan implementeres i fremtidige planprojekter.