”Jeg bliver aldrig færdig med Bøllens museum!”

”Jeg bliver aldrig færdig med Bøllens museum!”

Arkitekturfotografen Jens Lindhe fortæller her om sit arbejde med at fotografere BIndesbølls arkitektur. Til bogen ”Bindesbøll”, skrevet af Peter Thule Kristensen. Se et udsnit af Lindhes Bindesbøll-fotos ovenfor.

Fra fotografens synspunkt, hvordan er Bindesbølls arkitektur at arbejde med?

Bindesbølls arkitektur er både start- og udgangspunkt for min fotografiske verden. Her er lys, her er rum, her er stærke farver og oceaner af tid. Nu har jeg efterhånden kredset rundt om Bøllen i flere omgange. Monografien er fjerde gang, jeg fotograferer Thorvaldsens Museum til en bog. Sidste år siden udkom en lille fin børnebog om Thorvaldsens Museum med Jørgen Aabenhus’ finurlige tekster, (anmeldt i Arkitekten af Lars Nevald, red.). Også den bog var en fornøjelse at fotografere. Jeg indrømmer gerne, at jeg aldrig bliver færdig med Bøllens museum!

Hvilket af hans bygningsværker holder du mest af at fotografere?

Bindesbølls arkitektur er i sig selv billedrig. Han har en speciel slags stædig repetition af mønstre og ornamenter som er helt unik. I en lille detalje kan du finde det helt store greb til husets facader. Det er totalt gennemført, og arkitekturen vokser nærmest organisk ud af sig selv på sine egne betingelser. Det er nærmest som en smuk leg. Det har jeg nok ellers kun set hos den anden store mester og idol, Jørn Utzon. Fjernt fra pop og fis med påklistrede morsomheder. Dog stadig med humor og kant og på en måde evigt moderne. Bindesbølls tid var, lige som vores, en brydningstid. Kongemagten sivede ud og borgerskabet steg frem. Kunsten og arkitekturen kom fri af adel, konge og kirke. Det er sjovt at betragte de flittigt arbejdende figurer i frisen på museet sammen med solslikkerne på trappen i dag. At se, hvordan husets polykrome arkitektur nærmest tager afstand til slottets grå klump og peger mod barokbyens brogede borgerfacader.

I arbejdet med bogen dukkede for mig friske projekter op på Peters (bogens forfatter, Peter Thule Kristensen, red.) lange værkliste. Der var specielt to værker, der imponerede, Hobro Kirke og Krigergraven i Fredericia. Hobro med sin fantastiske ornamentik og rumgehør. Krigergraven i Fredericia er et fantastisk projekt, jeg ikke rigtig havde hørt om før. En stor massegrav, tæt ved volden og havet, omsluttet af soldaternavne ristet ind i en lav stenkant. På en gang stort og bevægende i sin lavmælte profil. Op af soldaternes gravmuld rejser sig i dag store kraftfulde træstammer som viser at tiden går ustoppelig videre. Se, dét er stærke sager! 

Er der en særlig anekdote fra dit fotoarbejde af Bindesbølls arkitektur, som du kan fortælle?

Bindesbølls bygninger er for mig som en slags kernevirksomhed, min core. Det var her jeg startede, da SKALA sendte mig i marken for aller-, allerførste gang - med et godt brugt Hasselblad SWC lånt fra min svigerfar for at skildre Thorvaldsens Museum. Som den ganske nyuddannede restaureringsarkitekt, jeg var, følte jeg mig på hjemmebane godt hjulpet på vej af artikelforfatteren, den herlige Lisbet Balslev Jørgensen. Billederne blev fremkaldt i badeværelset der hjemme om nattens mulm efter tegnestuejobbet. Dagen efter cyklede jeg glad til Vimmelskaftet og løb op for alle trapperne til Henning Larsens tegnestue for at stolt vise nattens arbejder frem. Det var en slags testopgave fra redaktionen, og billederne blev godkendt og endte både stort i bladet og som en plakat. Thorvaldsens Museum åbnede døren både til SKALA og for at fotografere Hennings projekter og dermed senere også for mange andre tegnestuer. Selv om jeg efterhånden har fotograferet både nyt og gammelt, er det alligevel som om Bindesbøll er mit udgangspunkt. Herfra går min arkitekturverden.