GUNNAR AAGAARD ANDERSEN

GUNNAR AAGAARD ANDERSEN

af Vibeke Petersen Gether
600 DKK

Denne store monografi om billedkunstneren Gunnar Aagaard Andersen belyser og perspektiverer hans banebrydende indsats i krydsfeltet mellem kunst og design. Aagaard Andersen eksperimenterede gennem hele sit liv – ikke bare med billedkunsten, men også med arkitektur, grafisk design, møbelproduktion og tekstildesign. Han slog igennem internationalt i 1967, da hans opsigtsvækkende polyurethanstol blev en del af samlingen på Museum of Modern Art i New York. Den eksperimentelle tilgang til alt, hvad han beskæftigede sig med, var omdrejningspunktet for hans kreative praksis.

Denne rigt illustrerede bog afdækker Aagaard Andersens kunstneriske virke fra 1940′erne og frem til hans død i begyndelsen af 1980′erne og giver et nuanceret billede af udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunst og design. Med hans kunstpraksis som det centrale undersøgelsesfelt, præsenteres Aagaard Andersens kunst og dens tværgående potentiale som brobygger mellem billedkunsten og det kommercielt kreative område.

Hans begrebsverden undersøges, og hans virke perspektiveres både i forhold til industriens produktion – fra ide, eksperiment, funktion til produktion -, i forhold billedkunstens udvidede felt og endelig i forhold til forskellige positioner indenfor avantgardeteorien. Bogen ser desuden på Aagaard Andersens betydning for senere generationer af kunstnere og designere.

Forfatteren er seniorforsker Vibeke Petersen Gether, som gennem en årrække har forsket i Gunnar Aagaard Andersen. Tidligere har hun blandt andet været overinspektør på Statens Museum for Kunst og afdelingsdirektør på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo.

Bogen er indbundet i lærred og indlagt en rå papkasse – begge dele betrykt med silketryk.

Titel: GUNNAR AAGAARD ANDERSEN
Udgivet: 
2016
Sprog: 
Dansk
ISBN: 
978-87-92949-12-7
Indbinding: 
Hard cover
Side tal: 
592
flere bøger i:
#Nyheder

Relaterede videoer og indhold

  • 83
    Gunnar Aagaard Andersen
  • 83
    Gunnar Aagaard Andersen
  • 83
    Gunnar Aagaard Andersen