Publication pages

Nordisk kongres 2016

Publiceret af Helene Helligsøe lørdag dec 17, 2016 klokken 09:39

Introduktion i Københavns Roklub 16. september 2016 ved DL’s 85 års jubilæum ved Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter

Vi er glade for at se jer alle sammen: medlemmer og venner af foreningen Danske Landskabsarkitekter er kommet fra nær og fjern. Vi står her i Københavns Havn en frisk morgen – lige midt i Danmarks hovedstad. 

For 2.000 år siden var stedet en naturhavn, det eneste vandområde langs Øresund, der lå beskyttet af det omgivende landskab og havde en naturlig vanddybde, som var tilstrækkelig til, at skibene kunne komme ind og kaste anker. Stedet hed dengang blot Havn.

Ca. 1.000 år senere byggede Absalon den første borg og understregede stedets betydning. Byen blev nu kendt som Købmændenes Havn – et klart tegn på, at havnen var drivkraften i udviklingen af byen.

I 1826 udgav H.C. Andersen sin vidunderlige debutroman Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager. I bogen beskriver han sine indtryk af byen med gader, bygninger og broer og datidens københavnerparnas – og han lægger en portion god fantasi til sin fortælling, selvfølgelig.

Siden udviklede havnen sig for alvor, og 100 år efter fodrejsen var Københavns havn blevet en moderne storhavn med linjefart til alle verdensdele. 

50 år senere, efter 2. Verdenskrig, ændrede billedet sig igen, transport over vand blev overhalet af transport over land i kraft af lastbiler, tog og fly. Aktiviteterne svandt de følgende år i store dele af havnen. 

På vores havnerejse i dag vil vi opleve tidens spor. Og vi vil opleve den store forandring, byen og havnen undergår netop i disse år. 

Havneudvikling er en fælles udfordring – både rundt i de danske kommuner og i de øvrige nordiske landes hovedstæder: Oslo, Stockholm, Reykjavik og Helsinki. Også i mange mindre skandinaviske byer oplever man tilsvarende transformationsprocesser, hvor ’industri-havn’ bliver til ’urban-havn’. 

Landskabsarkitekter har gennem tiden været rigtig dygtige til at tilpasse sig tidens behov. Udviklingen fra DANSK HAVEARKITEKTFORENING tilbage i 1931 til foreningen DANSKE LANDSKABSARKITEKTER anno 2016 vidner også om større skala, større overblik og udsyn – og det større ansvar, vi tager i samfundet.

Vi sørger for, at haver, landskaber og byer med byrum, gader, parker og havne bliver varetaget bedst muligt og skaber størst mulig værdi for alle. Ja, landskabsarkitekternes arbejde har i høj grad en samfundsmæssig betydning. 

Og det handler om meget mere end arkitektur. Det handler i høj grad også om helhed og sammenhæng og om oplevelser – som behagelige opholdsmiljøer, miljøer for samvær – og det handler om identitet, æstetik og trivsel. Det handler om vores ansvar over for bevaringsværdige by-, landskabs- og kulturmiljøer, om vores ansvar for at klimasikre byer og byrum og om gode vækst- og levemiljøer for planter og dyr. 

Og ikke mindst handler det også om vores børn, der vokser op med muligheden for at gøre deres egne erfaringer med naturen i en by med mange rekreative grønne miljøer, rige på planter og dyr. 

Vi landskabsarkitekter adskiller os fra de øvrige arkitekter ved at have sammensatte kompetencer, der netop rammer disse aktuelle behov. 

Og derfor oplever vi landskabsarkitekter en stigende efterspørgsel efter netop vores kompetencer. Fra at være udsprunget af en kunstnerisk disciplin – havekunstnere – blev vi hortonomer inden for have og landskab. Så blev vi landskabsarkitekter, der udfører landskabsplanlægning, planlægning af det åbne land og byudvikling – samt udemiljøer i byer og bolignære områder. 

Nu bliver vores faglighed mere og mere bundet sammen med de aktuelle udfordringer, som samfundet er nødt til at håndtere for at blive bæredygtigt både i miljømæssig, social og økonomisk forstand. 

Og vi landskabsarkitekter er med hele vejen. Vi udvikler vores selvopfattelse, vores uddannelse og vores gode samarbejde på tværs af landene. Vi er nysgerrige, søger viden og deler erfaringer. 

Det er alt sammen lag, vi lægger oven på vores arv, så vi bliver dygtigere og dygtigere. Og på den måde er vi landskabsarkitekter en stærk faglig ressource for samfundet. Vi giver borgere, interessenter, politikere og me-ningsdannere en bedre forståelse af betydningen af vores omgivelser. 

Vi er her i dag for at holde fødselsdag – og for at være sammen om at blive endnu klogere! 

På bestyrelsens vegne ønsker jeg en rigtig god, hyggelig og udbytterig dag.

Stor tak til arrangørerne: bestyrelsesmedlemmerne Elzélina van Melle og Philip Dahlerup Christensen, Helle Hagelund fra Københavns Kommune og studentermedhjælp Emil Rosenstrøm.

Også stor tak til sponsorerne: Milford, Cado, Orev, Malmos, Zenzo Group, Vestre, Kant Design og LAF.

Om landskab

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur og havekunst, landskabsplanlægning og urbanisme. LANDSKAB informerer, inspirerer, er meningsdannende og er den historiske dokumentation om nordisk landskabsarkitektur.
Emnemæssigt veksles mellem tematisk tilrettelagte numre og blandede numre. Der præsenteres projekter inden for landskabsarkitektur, både nye som ældre renoverede anlæg og overvejende i Norden. 

LANDSKAB orienterer også om international landskabsarkitektur, aktuelle konkurrencer, bringer portrætinterviews, debat, bogomtaler, kommentarer.
Desuden præsenteres forskning inden for faget samt ph.d.- og afgangsprojekter fra landskabsarkitektuddannelserne ved arkitektskolerne. Rigt illustreret og vel layoutet, med engelsk summary og engelske billedtekster.

LANDSKAB henvender sig til have- og landskabsarkitekter, by- og landskabsplanlæggere, bydesignere, arkitekter, økologer, geografer, kunstnere; alle i den offentlige og private sektor, i uddannelse eller forskning med interesse for udformning af landskaber og byer.

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur. Det udgives af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Arkitektens Forlag.
Redaktionsudvalg: Jacob Fischer (fmd.), Thomas Juel Clemmensen, Bjørn Ginman, Charlotte Horn, Anne Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Martin Theill Johansen (suppl.).
Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist, Finland; Ulla R. Pedersen, Island; Nina Marie Andersen og Anne Tibballs, Norge; Camilla Anderson, Sverige.

LANDSKAB startede i 1920 som tidsskriftet HAVEKUNST; fra 1969-80 hed det LANDSKAP. LANDSKAB udgives 8 gange om året, omfang ca. 32 sider pr. nr., ca. 80 farveillustrationer, format 22,8 x 30,8 cm
Artikler, indlæg: Potentielle skribenter er meget velkomne til at kontakte redaktionen inden indsendelse af artikler, debatindlæg m.m. på landskab@arkfo.dk