Publication pages

Bittersød

Publiceret af Helene Helligsøe torsdag maj 5, 2016 klokken 18:38

Bittersød, et sjældent anvendt ord. Landskabsarkitekter kender det mest fra plantenavnet bittersød natskygge. Eller man kommer til at tænke på smagen af den orange pomeransmarmelade, der skal koges i januar.

Men det er også titlen på et godt, omend lidt bedaget interview fra 1953 (se s. A34). Bladet havde dengang en redaktionssekretær, havearkitekt Ursula Hansen, og da Georg Georgsen, lektor ved Landbohøjskolen, og C.Th. Sørensen, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, med få måneders mellemrum fyldte 60 år lavede hun et dobbeltinterview med de to: ’Vor bittersøde gerning’.

De var i 1953 formentlig fagets mest magtfulde og indflydelsesrige personer og gode kolleger. De havde stor erfaring, underviste kommende havearkitekter, var med til at udvikle faget med utrættelig entusiasme og havde mange projekter bag sig. Og, skulle det vise sig, også en del foran sig i de kommende årtier – de blev over 80 og var virksomme næsten hele livet.

Når det er HAVEKUNST, tilmed ved sin redaktionssekretær, der spørger, må vi jo gøre os umage. HAVEKUNST bliver engang ad åre et museum for tanker om haver’, forudser Georg Georgsen. Interviewet kommer godt rundt om de to: om hvorfor de valgte havekunsten (som børn var de glade for naturen, kunne lide at tegne, men var svagelige og kom derfor i gartnerlære), om deres mentorer Birger Errboe, Erik Erstad-Jørgensen, Peter Wad, G.N. Brandt samt dygtige anlægsgartnere og inspirerende bygningsarkitekter. Om at etablere egen tegnestue og om at få ideer. Men også om det bittersøde; om at tackle bygherrer, om forkastede projekter, skuffelser og stridbare kolleger.

Mange, måske de fleste landskabsarkitekter er også i dag uhyre entusiastiske mht. deres fag, det er næsten et kald for dem. Ferierne er ofte også studieture, foreningen en slags familiært forhold, og sammenlignet med andre uddannelser bruger landskabsarkitekter en uhørt stor del af deres fritid til ganske brødløst at besøge anlæg, deltage i foreningsarbejde, skrive bøger og artikler. Men det ambivalente og bittersøde kommer man ikke udenom.

Det piner én at høre om regeringens ønsker til bebyggelser langs kysterne; man frygter, hvad en revideret planlov vil bringe; man græmmes over den igangværende politiske agenda, der truer det danske landskab, man gruer for byomdannelser; og man undrer sig over, hvorfor netop byernes centrale grønne områder er udset til at skulle bære så stor en del af regnvand ifm. klimasikring. Man kan blive meget træt af netop faget.

Og selv om Kristine Jensen ligeledes får nævnt, at der er ’gange, hvor det også er surt og fortravlet’, er det er dog slet ikke det, der er mest af i LANDSKAB 3-2016. Det er fest og fejring: Kristine Jensen er tildelt Dreyers Fonds hæderspris 2016. Arkitekt Mathilde Petri motiverer tildelingen, illustreret med bl.a. det nyligt vundne 1. præmieforslag til Solnedgangspladsen i Skagen. Dette suppleres med Kristine Jensens takketale, hendes tiltrædelsesforelæsning som adjungeret professor ved By og Landskab, Kunstakademiets Arkitektskole, hendes begejstring over landskabsarkitektens Catherine Mosbachs anlæg ved Musée Louvre-Lens og en omtale af tegnestuens bog Monumentområdet i Jelling. Projektet Sønæs fik Dansk Landskabspris’ hædrende omtale i 2015, det foldes ud og forklares. Og arkitekt og landskabsarkitekt Ib Møller, der ved Akademiets Stiftelsesfest 17. marts 2016 fik tildelt N.L. Høyen medaljen, blev hædret for sin stilfærdige indflydelse på landskabet, især vej- og motorvejsbyggeriet i Danmark og for hans publikationer herom, bl.a. Smukke Veje.

Annemarie Lund.

Om landskab

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur og havekunst, landskabsplanlægning og urbanisme. LANDSKAB informerer, inspirerer, er meningsdannende og er den historiske dokumentation om nordisk landskabsarkitektur.
Emnemæssigt veksles mellem tematisk tilrettelagte numre og blandede numre. Der præsenteres projekter inden for landskabsarkitektur, både nye som ældre renoverede anlæg og overvejende i Norden. 

LANDSKAB orienterer også om international landskabsarkitektur, aktuelle konkurrencer, bringer portrætinterviews, debat, bogomtaler, kommentarer.
Desuden præsenteres forskning inden for faget samt ph.d.- og afgangsprojekter fra landskabsarkitektuddannelserne ved arkitektskolerne. Rigt illustreret og vel layoutet, med engelsk summary og engelske billedtekster.

LANDSKAB henvender sig til have- og landskabsarkitekter, by- og landskabsplanlæggere, bydesignere, arkitekter, økologer, geografer, kunstnere; alle i den offentlige og private sektor, i uddannelse eller forskning med interesse for udformning af landskaber og byer.

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur. Det udgives af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Arkitektens Forlag.
Redaktionsudvalg: Jacob Fischer (fmd.), Thomas Juel Clemmensen, Bjørn Ginman, Charlotte Horn, Anne Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Martin Theill Johansen (suppl.).
Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist, Finland; Ulla R. Pedersen, Island; Nina Marie Andersen og Anne Tibballs, Norge; Camilla Anderson, Sverige.

LANDSKAB startede i 1920 som tidsskriftet HAVEKUNST; fra 1969-80 hed det LANDSKAP. LANDSKAB udgives 8 gange om året, omfang ca. 32 sider pr. nr., ca. 80 farveillustrationer, format 22,8 x 30,8 cm
Artikler, indlæg: Potentielle skribenter er meget velkomne til at kontakte redaktionen inden indsendelse af artikler, debatindlæg m.m. på landskab@arkfo.dk