Publication pages

Forår

Publiceret af Tom Hermansen onsdag apr 24, 2013 klokken 10:42

’Nordvest’ er titlen på Michael Noers nye film. Og, siger han selv, det angiver ikke bare navnet på den bydel med blakket omdømme i København, hvor handlingen udspilles, men det henviser også til kompassets retningsangivelser mod verdenshjørnerne. Altså som fingerpeg til eftertanke: har eller tænker filmens hovedpersoner på at få en retning med deres liv? På samme måde kan ’forår’ ganske enkelt forstås som angivelse af en af de fire årstider (nu er det jo langt om længe blevet forår), men også mere; som grøde, nybrud, livsstadie, muligheder.
’Parkmuseerne’ blev lanceret i marts som et nyt fænomen i København. Seks museer, der ligger i kanten af eller inde i de gamle, glorværdige parker Kongens Have, Østre Anlæg og Botanisk Have, er gået sammen og har dannet et museumsdistrikt – ligesom MuseumsQuartier i Wien og Museumsinsel i Berlin. Parkmuseerne er dette forår fælles om emnet ’blomster’ i deres udstillinger. Den Hirschsprungske Samling viser tre af museets hovedværker, malet i første halvdel af 1890’erne: af Fritz Syberg, L.A. Ring og Harald Slott-Møller. Alle tre har titlen ’Forår’ og udtrykker hver på sin måde de dengang nye symbolistiske strømninger. I Rings maleri (s. 94 ) står to piger i haven; der er blomstrende frugttræer og mælkebøtter, man kan ane forventning og forelskelse.
’Forår’ i betydningen nytænkning og forandring kan muligvis indlæses i de fire artikler, der handler om forskellige former for begravelsessteder her i landet. Peter Thule Kristensen fremhæver, hvordan Gottlieb Bindesbølls monument i Fredericia både reflekterer forholdet mellem bestandighed og foranderlighed og det individuelle og det fælles. Thule Kristensen skriver: ’Krigergraven på Trinitatis Kirkegård i Fredericia er i sin udformning enkel på en næsten helt moderne måde, der er kendetegnet ved, at monumentalitet bliver skabt ved hjælp af abstraktion og nøgtern information i stedet for dekorativ overflod eller svulstig symbolik’.
Nutidens ændrede begravelsesmønster fra kistebegravelser til flere urnenedsættelser betyder, at store arealer bliver ledige på kirkegårdene. Disse omlægges mange steder til et mere naturpræget og frodigt udtryk, her vises anlæg i Aalborg og Gladsaxe, tegnet af Schul Landskabsarkitekter. Kistegravenes eller gravmindernes traditionelle retning, orienteret mod øst, kan stedvis bibeholdes.
I Helle Lykke Nielsens artikel ’Den sidste rejse’ præsenteres to nyere muslimske begravelsespladser her i landet, én i Odense og én i Brøndby. Efter muslimsk skik begraves man liggende på højre side og med ansigtet vendt mod Mekka. Dvs. at man her fra Danmark kommer til at se mod sydøst, hvilket afspejles i begravelsespladsens struktur. Andre trosretninger og ikke-trosretninger, såsom asatroende og ateister, har de seneste måneder gentaget deres ønske om at få begravelsessteder i ikke-kristent indviet jord; om de har traditioner mht. retning ved jeg ikke.
Som noget helt andet peger fire afgangsprojekter på, hvilke emner, der især optager de landskabsarkitektstuderende ved KU Science, og viser herved nye retninger for faget. Jens Nyboe Andersens afgangsprojekt lægger et stilfærdigt spor i et uprætentiøst vådområde, Kamilla Aggerlund og Helle Rye Westphall anviser muligheder for regnvandshåndtering i en tæt bydel, Karl Johan Baggins og Martin Hjerl forbedrer bymidte og byrumsforløb i en mindre havneby, og Nils Vejrum forsøger at overbevise os om, at baneområdets forurenede spor- og rangerarealer kan blive fremtidens rekreative landskab.
Så meget om forår. I ordet efterår kan ligge en mere forstemmende tone.
Mon det er efterår for håndteringen af de kongelige haver, lige nu eksemplificeret i den stedmoderlige behandling af Kongens Have i København? Den Kongens Have, der er blevet omdrejningspunkt for de seks parkmuseer. Vægtige indsigelser mod lokalplanen vedr. Livgardens kaserne er kommet fra bl.a. Dansk Landskabsarkitektforening, Akademiraadet, Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur, Friluftsrådet København, Københavns Museum, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Indre By Lokaludvalg. Når man således hugger en hæl og klipper en tå i parker er det en irreversibel proces, og det kan ikke undskyldes eller afbødes med et umotiveret amfiteater.
Herfra hvor jeg skriver, i udkanten af nordvest-kvarteret, beder jeg til, at man i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme én gang for alle afstikker kursen og holder en stålfast retning, som sikrer, at der ikke fortsat sjakres med den grønne kulturarv. AL

Om landskab

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur og havekunst, landskabsplanlægning og urbanisme. LANDSKAB informerer, inspirerer, er meningsdannende og er den historiske dokumentation om nordisk landskabsarkitektur.
Emnemæssigt veksles mellem tematisk tilrettelagte numre og blandede numre. Der præsenteres projekter inden for landskabsarkitektur, både nye som ældre renoverede anlæg og overvejende i Norden. 

LANDSKAB orienterer også om international landskabsarkitektur, aktuelle konkurrencer, bringer portrætinterviews, debat, bogomtaler, kommentarer.
Desuden præsenteres forskning inden for faget samt ph.d.- og afgangsprojekter fra landskabsarkitektuddannelserne ved arkitektskolerne. Rigt illustreret og vel layoutet, med engelsk summary og engelske billedtekster.

LANDSKAB henvender sig til have- og landskabsarkitekter, by- og landskabsplanlæggere, bydesignere, arkitekter, økologer, geografer, kunstnere; alle i den offentlige og private sektor, i uddannelse eller forskning med interesse for udformning af landskaber og byer.

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur. Det udgives af Dansk Landskabsarkitektforening i samarbejde med Arkitektens Forlag.
Redaktionsudvalg: Ulrik Kuggas (fmd.), Bjørn Ginman, Charlotte Horn, Liv Oustrup, Anne Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Jacob Fischer (suppl.).
Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist, Finland; Ulla R. Pedersen, Island; Anne Tibballs, Norge; Camilla Anderson, Sverige.

LANDSKAB startede i 1920 som tidsskriftet HAVEKUNST; fra 1969-80 hed det LANDSKAP. LANDSKAB udgives 8 gange om året, omfang ca. 32 sider pr. nr., ca. 80 farveillustrationer, format 22,8 x 30,8 cm
Artikler, indlæg: Potentielle skribenter er meget velkomne til at kontakte redaktionen inden indsendelse af artikler, debatindlæg m.m. på landskab@arkfo.dk