Publication pages

Fra A til B

Publiceret af Helene Helligsøe torsdag sep 1, 2016 klokken 20:38

I de senere år er parken som grønt element, som led i bybygning og byomdannelse eller sundheds- og bevægelsessatsning kommet i fokus igen. I flæng kan nævnes københavnske parkstrøg som Havneparken, Havnegade, Sønder Boulevard, Nørrebroparken og Prags Boulevard, Brovaktarparken i Stockholm samt Storøya og Nansenparken på Fornebu og den store Groruddal-satsning i Oslo.

I artiklen Promenadeparken revisited gennemgår Jens Kvorning fire nyere sydeuropæiske projekter og ser på potentialet i disse. Jens Kvorning skriver, at disse ’landskabelige eller grønne interventioner i den eksisterende by’ knytter sig til den markante position, som landskabsarkitektur gennem de seneste 20-25 år har fået i byomdannelse. Hertil kommer, fremhæver han, ’at disse projekter repræsenterer noget nyt – ikke så meget i deres arkitektoniske eller funktionelle indhold – men i kraft af deres strategiske og sociale effekter, der på samme tid berører markedet og bylivet.’

Promenaden og promenadeparken kendes først og fremmest fra 1800-tallets pariske boulevarder og parkerne i datidens større byer. Modernismen brugte i stedet begreberne friareal og grønne områder. ’Promenaden defineres normalt som en tur med det formål at se og blive set. Den kan med en anden sprogbrug beskrives som formålsløs, fordi der ikke er noget på forhånd defineret mål med turen, det er turen i sig selv der er formålet’, siger Jens Kvorning.

Amager Strandpark tages frem som et dansk eksempel på et nutidig promenadelandskab – udover at være strand er der kommet mange andre aktiviteter til, og her er plads til alle socialgrupper, aldersgrupper og etniske grupper. Herved har Amager Strandpark såvel oplagte sociale potentialer som strategiske. Jens Kvorning mener, at netop etableringen af Amager Strandpark er en del af forklaringen på Østamagers udvikling. Især anlæggets store udstrækning og det lineære forløb er vigtigt. Det at man kan bevæge sig på langs fra A til B, men så samtidig komme ind fra siderne fra forskelligartede bagvedliggende kvarterer giver variation. Et andet vigtigt aspekt er, at sådanne langstrakte strøg er etableret særlige steder: langs strand, havne og floder eller i tidligere flodlejer, hvilket medvirker til at eksponere træk i byens morfologi, der har været skjult i årevis – og dette bidrager så også til, at byens historie og identitet genfindes. De nye promenadeparker bliver byens robuste fornyelseskorridorer. Bevægelsen igennem dem er det samlende.

Jens Kvorning genopfrisker begrebet dérive for os – en legende, søgende måde at bevæge sig gennem byen på. Den lineære promenadepark med sine forskellige sektioner og passager går i dialog med de omgivende bydele, og den både langs- og tværgående bevægelse bliver en bevægelse gennem forskellige sociale landskaber – en attraktiv, strejfende, impulsstyret tur.

Med præsentation og analyse af fire promenadeparker – Promenade de Berges du Rhone i Lyon, La promenade du Paillon i Nice, Madrid Rio og parken langs Garonne-floden i Bordeaux plæderer Jens Kvorning for, at vi også i Norden anvender samme strategi i vore byers udvikling.

Københavns havnefront – hvor nye broforbindelser nu muliggør en del bevægelse på tværs – fra Kalvebod Bugt omkring Nordhavn og næsten op til Hellerup har et stort potentiale for etablering af sådanne lange lineære promenadeparker. Annemarie Lund.

 

 

Om landskab

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur og havekunst, landskabsplanlægning og urbanisme. LANDSKAB informerer, inspirerer, er meningsdannende og er den historiske dokumentation om nordisk landskabsarkitektur.
Emnemæssigt veksles mellem tematisk tilrettelagte numre og blandede numre. Der præsenteres projekter inden for landskabsarkitektur, både nye som ældre renoverede anlæg og overvejende i Norden. 

LANDSKAB orienterer også om international landskabsarkitektur, aktuelle konkurrencer, bringer portrætinterviews, debat, bogomtaler, kommentarer.
Desuden præsenteres forskning inden for faget samt ph.d.- og afgangsprojekter fra landskabsarkitektuddannelserne ved arkitektskolerne. Rigt illustreret og vel layoutet, med engelsk summary og engelske billedtekster.

LANDSKAB henvender sig til have- og landskabsarkitekter, by- og landskabsplanlæggere, bydesignere, arkitekter, økologer, geografer, kunstnere; alle i den offentlige og private sektor, i uddannelse eller forskning med interesse for udformning af landskaber og byer.

LANDSKAB er et nordisk tidsskrift for landskabsarkitektur. Det udgives af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Arkitektens Forlag.
Redaktionsudvalg: Jacob Fischer (fmd.), Thomas Juel Clemmensen, Bjørn Ginman, Charlotte Horn, Anne Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Martin Theill Johansen (suppl.).
Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist, Finland; Ulla R. Pedersen, Island; Nina Marie Andersen og Anne Tibballs, Norge; Camilla Anderson, Sverige.

LANDSKAB startede i 1920 som tidsskriftet HAVEKUNST; fra 1969-80 hed det LANDSKAP. LANDSKAB udgives 8 gange om året, omfang ca. 32 sider pr. nr., ca. 80 farveillustrationer, format 22,8 x 30,8 cm
Artikler, indlæg: Potentielle skribenter er meget velkomne til at kontakte redaktionen inden indsendelse af artikler, debatindlæg m.m. på landskab@arkfo.dk