Det var et forlag i krise, Poul Erik Skriver overtog i 1956. Økonomien var dårlig, og den redaktionelle profil svag. I samarbejde med den daværende bestyrelse og redaktionsudvalg omlagde Skriver Arkitekten, etablerede et nyt samarbejde med Arkitektforeningen og startede det ny tidsskrift Arkitektur. Mens forlaget var i krise, havde arkitektfaget og byggebranchen til gengæld indledt en hidtil uset opgangsperiode, og der var mere end rigeligt stof til både redaktionen og annonceafdelingen. Fra starten var Arkitektur meget generøst med annoncepladsen, og den første udgave fra februar 1957 rummer således ikke mindre end 60 annoncesider rundt om de 36 siders indhold.
Tidsskriftet skulle dokumentere, hvad der blev bygget af ny dansk arkitektur, og tjene som inspiration for både danske og udenlandske arkitekter ligesom de internationale tidsskrifter, som på det tidspunkt dominerede arkitekturformidlingen. Architectural Review var et tydeligt forbillede både i formidling og layout; tiden var inde til, at dansk arkitektur ikke blot skulle skabes, men også formidles i internationalt format. I god afstand fra anden verdenskrigs ødelæggelser var tiden også inde til, at det danske velfærdssamfund for alvor skulle udvikles – som samfundsmodel og i mursten og mørtel (og i træ og beton og tagpap og nye materialer og nye byggeteknikker).
Forventningerne til den fortsatte udvikling af velfærdsstaten er ikke mindre i dag, og et hurtigt blik i et hvilket som helst dagblad forvisser om, at diskussionen om, hvilken retning denne udvikling skal tage, er til stede overalt. Arkitekternes engagement i denne diskussion – som ikke mindst ses i de aktuelle byggerier af nye hospitaler, men også eksempelvis i udviklingen af nye former for inddragelse i planlægningen og markante stadsarkitekter i både Århus og København – er stadig stort og betydningsfuldt. Et hurtigt blik på forholdet mellem annoncer og indhold i denne udgave af tidsskriftet vidner imidlertid også om, at vilkårene for at formidle ny dansk arkitektur har ændret sig meget siden 1957. Globaliseringen – som ikke blot er en flygtig og abstrakt størrelse, men i høj grad definerer og omdefinerer vilkårene for vores hverdagsliv og arkitekturens praksis – har samtidig grundlæggende ændret den måde, udviklingen og formidlingen af arkitektur foregår på.
Tiden er derfor kommet til at tage afsked med Arkitektur DK i den form, som vi kender. Efter sommerferien vil vi relancere tidsskriftet i en ny form, som med en stærkere international orientering skal inspirere synet på, hvordan arkitektur og design kan bidrage til den fortsatte udvikling af vores velfærdssamfund. Inden vi gør det, er det imidlertid på sin plads at kigge tilbage på, hvad der er blevet vist i tidsskriftet igennem 55 års udgivelser. Med det forbehold, at dokumentationen med held kunne være startet nogle år tidligere, er det svært at komme uden om, at der er et nært sammenfald imellem den periode, hvor velfærdssamfundets udvikling var på sit højeste, og den periode, hvor danske arkitekter præsterede deres vel nok ypperste.
Til denne og den kommende udgave af Arkitektur DK har vi derfor været i arkiverne for at kunne præsentere et skønsomt udvalg af byggerier, som på hver deres måde har været formative for velfærdssamfundet og vice versa. Nu ser vi på de første 25 år fra 1957 til 82 – Skrivers periode – og næste gang tager vi fat på de efterfølgende 30 år frem til i forgårs. Med udgangspunkt i seks temaer forsøger vi at danne et overblik over bredden og dybden i arbejderne. Det er ikke intentionen at skrive en krønike eller male et romantisk billede af, at alting var meget bedre i gamle dage. Tværtimod er forhåbningen, at et kritisk blik på perioden vil bidrage til en fornyet diskussion om arkitekturens rolle i samfundsudviklingen. Fordi arkitektur, som Tschumi udtrykte det på sidste års Venedigbiennale, ikke kun er en viden om form, men i lige så høj grad en form for viden.
Udvælgelse, kommentarer og interviews er udført af Jesper Pagh som en del af et erhvervs-ph.d.- projekt, der udføres i samarbejde mellem Arkitektens Forlag og Roskilde Universitets Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, og som til formål har at undersøge, hvordan arkitektur og design kan bidrage til bæredygtig udvikling af fremtidens velfærdssamfund og skabe rammen om nye forestillinger om det gode liv og et fælles bedste. swg
