Publication pages

NY VILJE

Publiceret af torsdag aug 4, 2016 klokken 14:51

Der har indfundet sig en erkendelse i det politiske system, som tyder på, at den kritik, som har lydt fra mange kanter, ingen nævnt og ingen glemt, igennem de sidste par år, har sat et fagligt præg på den nye planlovsaftale fra juni 2016. Fortsat mulighed for 25% alment i boligsektoren, ingen hypermarkeder, mindre bureaukrati, bedre muligheder for genan- vendelse af tomme huse til nye formål m.m. I aftalen gives der også mulighed for udlæg af nye områder med op til 6000 sommerhuse inden for den eksisterende kystnærhedszone. Betingelsen er, at den enkelte kommune anviser, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i samme zone der kan tilbageføres, så eksisterende områder byttes med nye i forholdet 1:1. Årsagen til, at omkring 20.000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen ikke er bebygget i dag, forklares i aftalepapiret med, at placeringerne er uattraktive, og det tilføjes, at lidt over halvdelen af disse kedelige grunde ligger spredt i eksisterende sommerhusbebyggelse. De 6000 nye grunde skal altså udstykkes i attraktive kystnære områder. Men hvad skal der ske med de mindre lækre grunde? Bør de ikke opgraderes og sælges, før man begyn- der at inddrage nyt terræn i følsomme landskaber? Op til finanskrisen i 2008 udviklede nye sommerhusområder sig til luksuriøse parallelbosættelser med befæstede indkørsler, barberede grunde, topkappede træer og svulmende typehuse. Priserne nærmer sig i dag det samme niveau som for otte år siden.

Så hvem vil ikke gerne slippe af med en uattraktiv grund mod at få lov til at sælge en god? For ti år siden afholdt Akademisk Arkitektforening og Realdania i samarbejde med en række kommuner og daværende miljøminister Connie Hedegaard en rigtig relevant åben idékonkurrence om sommerhusbebyggelser. Det skete på baggrund af, at Folketinget i 2005 havde vedtaget “Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhuse i kystnærhedszo- nen”, som gav mulighed for at udstykke 8000 grunde i yderområderne, hvoraf 5000 skulle placeres i kystnære områder. Den konkurrence kom der en lang række meget fine resulta- ter ud af – som i hovedsagen blev på papiret. Til gengæld er der nok nogle af de uattraktive udstykninger, som stammer fra 2005-direktivet. Måske er tiden inde til at opsamle erfaring og udskrive en ny sommerhuskonkurrence? Med den nye vilje og forståelse i den politiske aftalekreds er der nemlig håb om, at resultaterne denne gang bliver ført ud i livet. MK 

Om arkitekten

Arkitekten er Danmarks vigtigste fagblad for arkitektur. Det behandler fagområdet bredt, fra byplanlægning til design, og har som intention at se arkitekturen og formgivningen i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og på den baggrund diskutere fagets betingelser og arkitekternes muligheder for at højne kvaliteten i det fysiske miljø: Husene, byerne, landskabet og de ting vi omgiver os med.

Arkitekten distribueres til Akademisk Arkitektforenings, Arkitektforbundets og Danske Arkitektvirksomheders medlemmer og sælges ellers fortrinsvis i abonnement. Det læses af stort set alle arkitekter, mange fra tilstødende fagområder og særligt interesserede i det hele taget. Arkitekten udkommer 12 gange om året i et oplag på ca. 9000.