News

Ny arkitektur, som gerne vil forbinde sig med arkitekturen, gør det ikke i virkeligheden – ”vi har ikke alene to øjne, men (stadig) også en krop, som sanser og erindrer og påvirkes af det rum, som omgiver den”, skrev arkitekt Jette Nikolajew i sin sammenlignende analyse af Louisiana og Hotel Juvet i Arkitekten 11-2012.
Landskabs redaktør har i årets sidste nummer bedt 14 professorer om året 2014's mest opløftende og nedslående oplevelser på det landskabelige felt.
Gamle mursten og hydraulisk kalkmørtel er hovedingredienserne i dette enfamiliehus ved Odense. Hydraulisk kalkmørtel er godkendt i år som funktionsmørtel. Mørtlens fysiske og stoflige egenskaber gør den oplagt til dette fuldmurede hus af Jan Henrik Jansen, som du kan læse om i BYG #6, der udkom sammen med Arkitekten 12-2014.
12. januar lander Arkitektens første 2015-nummer i abonnenternes postkasser. Der er ny dansk arkitektur på programmet. Vi bringer et interview med arkitekterne Karsten Gori og Uffe Leth og kommenterer Cobes daginstiution Forfatterhuset i De gamles by, Erik Brandt Dam Arkitekters udvidelse af Hanne Kjærholms kunstbygning Filosoffen i Odense og BIGs projekter på Gammel Hellerup Gymnasium
Arkitekten 12-2014 udkom 16. december og har som tema Aarhus Havn, her og nu. Området vokser i disse år ind i sin nye gestalt. Lange kig fritlægges, andre bygges til. Noget rives ned, og andet bygges op, mens debatterne kører videre.
Der er liv, også i vintermørket, på Carl Harilds gamle sodavandsfabrik på Carlsberg. Vi arbejder i kalenderlysets skær allerede på 2015's første numre af forlagets magasiner. Hele staben ønsker en glædelig jul og et godt nytår!
Arkitekterne Nøhr & Sigsgaard har ladet de gamle gasbeholdere på Østre Gasværk definere planen for en integreret daginstitution. I planen og i den lodrette organisering er skabt et sympatisk hus med forståelse for brugerne. En skalering og graduering af et meget stort børnehus giver mange oplevelser. Lige så interessant er projekteringsfasen, hvor nye metoder afprøves i dette pilotprojekt. Arkitektens søstermagasin BYG har talt med ingeniøren og bygherren bag projektet.
I stedet for skarpe skel mellem datid og nutid er der tale om arkitektoniske gradueringer og slørede overgange. Martin Keiding kommenterer i Arkitekten 11-2014 Dorte Mandrups ombygning af en tidligere ølhal på Vesterbrogade i København.
Arkitekten talte for nylig med Stig Andersson og adm. direktør i SLA Mette Skjold om forholdet mellem det groede og det byggede. Anledningen var Anderssons kuratering af den danske pavillon på arkitekturbiennalen i Venedig, men samtalen kom også omkring komplementaritets-princippet, kvadratmeterpriser og tegnestuens øvrige projekter.
Temaet for Arkitektens novembernummer er Bevaring i teori og praksis. Det handler bl.a. om kontrollerede ruiner i Thisted, flexboliger på Lolland og en opfordring til at udfordre det grundlag vi freder på. Vi præsenterer strategier for og eksperimenter med, hvordan man kan gå til det eksisterende.