Skal Utzons svømmehal hales ud af arkivet?

Skal Utzons svømmehal hales ud af arkivet?

Martin Keiding stiller spørgsmåltegn ved det geniale i Utzons svømmehalsprojekt ved søerne. Og især ved ideen i at opføre projektet med 35 års forsinkelse.

Forslaget om at opføre Jørn Utzons svømmehalsprojekt ved søerne baserer sig på tre antagelser som kan anfægtes:

1.  At alt hvad Jørn Utzon tegnede var genialt

2. At et 35 år gammelt svømmehalsprojekt er tidssvarende

3. At tiden står stille.

Ad 1. Svømmehallen er meget meget større end Søpavillonen og vil komme til at skære søernes stor åbne byrum som strækker sig fra Gl. Kongevej til Østerbrogade over i to halvdele så det dybe perspektiv forsvinder. Arkitekturen er fin og ordentlig og konventionel.

Ad 2. Skulle projektet opføres i dag ville bygningsreglement, indeklimaklimaregulering og programændringer i forhold til moderne svømmehalsindretninger få ændrende indflydelse på den oprindelige udformning.

Ad 3. Al arkitektur som omgiver os er del af sin tid - Forestil dig at Vilhelm Dahlerups søpavillon fra 1894 var blevet på papiret. Ville det så give mening at opføre den i 2014? Ja, hvis vi befandt os i Tyskland efter 2. verdenskrig hvor selv de mest pittoreske og tilbageskuende lystslotte tvangsmæssigt blev genopført som del af en national genoprustning.

Dog, hvis man et øjeblik ignorerer det anakronistiske i at opføre gamle huse som nye og ser på hvilke af Jørn Utzons mange ikke-realiserede projekter som burde genopføres - så er det under alle omstændigheder ikke svømmehallen, men Utzons 60(!) år gamle forslag til en Langeliniepavillon man bør kæmpe for. Dette byggeri har genialitetens strejf som rækker både langt tilbage til japanske pagoder og frem mod senere arbejder af f.eks. Bjarke Ingels. - Bare lidt vildere!

Utzons forslag til en pavillon ved Langelinie.

Martin Keiding er chefredaktør på Arkitekten.