Ombygning af ølhallen Valencia

Ombygning af ølhallen Valencia

I stedet for skarpe skel mellem datid og nutid er der tale om arkitektoniske gradueringer og slørede overgange. Martin Keiding kommenterer i Arkitekten 11-2014 Dorte Mandrups ombygning af en tidligere ølhal på Vesterbrogade i København.

Subtile forbindelser

I betragtning af, at kun skallen er tilbage af forlystelsesetablissementet Valencia, er det lidt af en bedrift, at man stadig mærker den oprindelige arkitektur i den nye kubikmeterkrævende konstruktion, som er sat i ind det gamle. En nyindretning af forhuset, med en lidt kedsommelig glasfacade i stueplan, er også en del af projektet. Et frilagt gårdrum byder sig til, og et baghus er gedigent indrettet til kantine m.m.

Aksonometri - Før og efter.

Før og efter.  Foto: Torben Eskerod

Det centrale i arbejdet er dog indgrebet i øl- og dansetemplets hovedskib. Fornemmelsen af den gamle arkitektur her skyldes efter min vurdering, at det nye er sammenbygget med den ene langfacade og forskudt i forhold til hallens symmetriakse. Stående på stuegulvet opleves rummets hovedgeometri således i højde og længde på én gang, hvad der ikke havde været muligt, hvis en stor fritstående kasse var blevet anbragt i midten. Hvad bredden angår, fornemmes den intuitivt pga. den nævnte akse, men også reelt, fordi et parti af den tilbyggede væg er synligt over for den helt frilagte modstående væg.

Kursussalen. Foto: Torben Eskerod

Aluminiumsprofilerne på væggene ud mod hallen og møderummet med den krumme glasvæg, som skyder sig ud på første sal, føjer en sprødhed og et uprætentiøst industrielt præg til den samlede virkning. Nogle af forbindelsesarealerne inden i aluboksen er knaldgule; jeg synes, det virker bedst, når farverne springer ud i hallen gennem boksens vinduer og døre som et korrektiv til den svale gråtoneskala. 

       

Kig fra og til den gule boks. Foto: Torben Eskerod

Den gennemgående frilagte væg fortæller med sin konstruktion og sit murværk, hvordan det var engang, men i stedet for at lade den stå som en ubehandlet kulisse er væggen redigeret i en lys beige farve. Dette valg gør, at væggen inddrages i det øvrige konstruktive og materialemæssige klaviatur, som er brugt, både i de nye elementer og i forbindelse med genopretningen af det gamle. Engang var der et søjlebåret støbejernsgalleri langs begge sider, det kunne ikke holde mere, men man fornemmer, hvor det var, og hvad det gjorde, når man ser på de nye tynde søjler og de vandrette trækbånd, som holder på ydervæggen.

     

Nyt og gammelt. Foto: Torben Eskerod

I stedet for skarpe skel mellem datid og nutid er der tale om arkitektoniske gradueringer og slørede overgange. Egentlig bægerklang kommer man nok ikke til at høre ved de pæne, hvide langborde, men i dette relativt lille projekt er der en kompleksitet til stede, som på subtile måder forbinder sig med stedets brogede bygningshistorie.

Byggeproces. Foto: Torben Eskerod

Stueplan.

1. sal.

Tværsnit.

Længdesnit.

Mellemrummet mellem forhuset og den gamle ølhal. Foto: Torben Eskerod

Møderum med tekstile vægge. Foto: Torben Eskerod

Kursussalen. Foto: Torben Eskerod

Foto: Torben Eskerod

Valencia

Adresse: Vesterbrogade 32, 1620 København V

Bygherre: Dreyers Fond

Bruger: Danske Advokater

Opførelsesår: 2012-2014

Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter A/S

Arkitektmedarbejdere: Dorte Mandrup Poulsen, Kasper Pilemand, Mette Borup, Ann Christine Ravn, John Pries Jensen, Jens Riise Kristensen, Pernille Svendsen, Steffan Iwersen

Ingeniører: Jørgen Nielsen A/S (KON), JJ Byg A/S (VVS og EL)

Landskabsarkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter A/S og 1:1 Landskab ApS

Hovedentreprenør: Jönsson A/S (konkurs undervejs), herefter fagentreprise.