Hold øje med kobbertårnet på Panum

Hold øje med kobbertårnet på Panum

Råhuset til Panum Instituttets Mærsk Bygning står i fuld højde, og kobberfacaden vokser mod toppen. 2.245 kobbervinger forener arkitektur, teknik og bæredygtighed. Vi var på byggepladsbesøg og fortæller om projektet i BYG 01-2015, der udkommer sammen med Arkitekten.

Foto: Adrian Täckman

Allerede nu går facadens farver i dialog med arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrrings gamle Panum og resten af kvarteret, hvor teglarkitektur skaber bybilledet. Når kobberet begynder at patinere, vil farven nærme sig farverne på Københavns kobbertårne. Mærsk Bygningen er som en organisme, der konstant ændrer udseende. 

Selv i løbet af et døgn vil bygningen ændre karakter, for facaden responderer på lys og vejr. Facaden forvandler sig med lyset, for kobbervingerne har mekaniske gardiner af strækmetal, som følger solen. Når det er mørkt, folder solafskærmningen sig ind til de faste kobbervinger. 

De mobile kobberdele vil patinere anderledes end de stationære, og det vil føje endnu flere fortællinger til arkitekturen.

Foto: Adrian Täckman

Foto: C. F. Møller

Forener form og funktion

Facadeudformningen begrænser bygningens energiforbrug, fordi den vertikale facades 944 bevægelige og 1301 faste kobbervinger styrer varmeindstrålingen gennem vinduerne. Det gør, at huset kan overholde lavenergiklasse 2015. Kobberet, som indeholder 50% genbrugskobber, vil kunne holde i omkring 100 år, og det perforerede kobber på de bevægelige dele af facaden sparer på kobberet og gør det muligt at se ud, når facaden er lukket.

Kobbervingerne er så dybe, at de slår skygger på vinduerne. Det halverer behovet for nedkøling og giver transparens til huset, fordi facaden bliver mindre eksponeret for solen og dermed kan forblive åben længere. Mellemrummene mellem kobbberelementerne minimerer de vertikale vinde, som typisk vil udfordre komfortzonerne omkring høje huse. 

Kobberelementerne er bygget som triangulerede metalkasser med ‘Toblerone-profil’. Den bevægelige ramme til solafskærmningen kører på skinner monteret på elementet. Elementerne er udviklet gennem modeller i 1:1. Efter en udvælgelsesproces blev en prototype klimatestet i Wien, hvor et af testscenarierne handlede om drift af afskærmningen under regnvejr. Formålet var at undersøge prototypens reaktion på regn, +5°C og vindhastighed på 10 m/sek. Undervejs blev solafskærmningssystemet udsat for kraftig regn og derefter lukket og åbnet, alt imens der var is på testopstillingen, og igen da isen var fjernet af regnen. 

 

C.F. Møller: Mærsk-bygningen, Panum. Facadedetalje

Laboratorier i 18 etager

En insitu-støbt og tæt armeret betonkonstruktion skal sikre, at selv de øverste laboratorier ikke svajer det mindste trods hovedhusets højde. Målestationer monitorerer de højeksplosive væsker, der skal bruges i husets laboratorier, og som gør, at huset skal brandsikres som en benzinstation i 18 etager. Brandsektionerne er udviklet i et tæt samarbejde med myndighederne, fordi bygningens funktion lå uden for kravene i bygningsreglementet. 

Hovedparten af de tekniske installationer til laboratorier og kontorrum sidder i loftet. Det ønskede bygherren, fordi det letter vedligeholdelse og reparationer. 

Et integreret ventilationssystem giver kontorerne indeklima uden træk, sparer udsugningskanaler og køler effektivt på varme dage. Ventilationsarmaturer blæser frisk luft op i kontorerne efter et opblandingsprincip og udsugningen foregår via ventilationsarmaturer i loftet. Passive kølepaneler i loftet køler rummene og minimerer risikoen for kuldenedfald.  

På indersiden af facaden er der installeret specialfremstillede radiatorer som varmegivere i facadeelementerne. 

C.F. Møller: Mærsk-bygningen, Panum. Diagram over bæredygtigheds-tiltag

Bred bæredygtighed

Fritliggende, men forankret i fire fællesbygninger med auditorier, undervisningsrum, laboratorier, kantine, bogcafé og boghandel står den 18 etager høje hovedbygning nu klar til aptering. 

Imellem bygningerne opstår en park med pladser og opholdsmuligheder. Et havestrøg med gang- og cykelstier giver genveje gennem den trekantede grund, og forbinder forskerhuset med byen. 

I den store skala, det arkitektoniske hovedgreb, skaber de lave bygninger omkring tårnet bæredygtigt bymiljø, fordi de bremser og bøjer vinden. Grønne tage vil opsamle regnvandet, og vokse visuelt sammen med den nye bypark, som der er blevet plads til, fordi parkeringspladserne er skiftet ud med en cykelkælder til 1000 cykler. Projektgruppen forventer, at fremtidens forskere vil ankomme på cykler og med offentlig transport.

C.F. Møller: Mærsk-bygningen, Panum. Situationsplan

C.F. Møller: Mærsk-bygningen, Panum. Etageplan

Byggeriet startede den 30. august 2012, og Mærsk Bygningen står færdig om ca. et år. Lige nu er byggepladsen en af Danmarks største, og huset, som toner frem, er værd at holde øje med - både nu og i fremtiden.

Foto: Adrian Täckman

 

Mærsk Bygningen

Adresse: Blegdamsvej 3A

Bygherre: Bygningsstyrelsen 

Opførelsesår: 2013-2015

Areal: 42.700 m2

Konkurrence: International arkitektkonkurrence 2010

Arkitekt: C.F. Møller (ansv.)

Rådgivende Ingeniør: Rambøll

Landskabsarkitekt: SLA

Bygherrerådgivning: P & Partners

Byggepladsopstart: Mogens v. Zeltner A/S

Nedrivning: Per Aarsleff A/S

Råhusentreprise: Züblin A/S

Facadeentreprise: Waagner-Biro

Tagentreprise auditorium: A&C Tagdækning ApS

Tagentreprise: Elindco A/S

Komplettering: Juul & Nielsen A/S

Lofter: N.H.Hansen & Søn A/S

Tømrerarbejder: N.H.Hansen & Søn A/S

Banevarebelægninger: Tæppeland Erhverv

Murerarbejder: Hansen & Andersen A/S

Stålarbejder: Bladt Industries A/S

Maler: Malermester Willi Becke ApS

Mekanisk installation: L & H Rørbyg A/S (Kemp & Lauritzen)

Ventilationsteknik: Airteam A/S

El-teknik: Lindpro A/S

Elevator: Otis A/S

Laboratorie-/bygningsinventar: Labflex

Storkøkkeninventar: Bent Brandt A/S

Landskabsarbejder: Skælskør Anlægsgartnere A/S

Stinkskabe: Labflex A/S

Test og udvikling af prototyper til facaden: Art Andersen