Endeløs kærlighedsaffære

Endeløs kærlighedsaffære

  • Hvad skyldes det, at dansk arkitektur og kunsthåndværk i snart 150 år har taget ved lære og ladet sig inspirere af kunsten i Japan - et land, der ligger på den anden side af kloden, og som på mange måder er fundamentalt forskelligt fra det danske samfund?
Videointerview: I sin nye bog fortæller Mirjam Gelfer-Jørgensen om den danske fascination af japansk kunst inden for arkitektur, kunsthåndværk og design.

Hvad skyldes det, at dansk arkitektur og kunsthåndværk i snart 150 år har taget ved lære og ladet sig inspirere af kunsten i Japan - et land, der ligger på den anden side af kloden, og som på mange måder er fundamentalt forskelligt fra det danske samfund? Dét er det overordnede spørgsmål, som Mirjam Gelfer-Jørgensen har undersøgt i bogen: Japanisme på dansk - Kunst og design 1870-2010. 

I denne video (18 minutter) fortæller forfatter, dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen om bogen, mens hun viser rundt i samlingen på Designmuseum Danmark: 

 

Bag om bogen:

Kort tid efter Japans åbning i midten af det 19. århundrede modtog europæisk kunst vigtige impulser fra Japan. Japanismen indskrænker sig som begreb i den vestlige kunsthistorie generelt til perioden 1880-1910, for siden kun at blive taget op individuelt og ikke som en bredere bevægelse. Men ikke i Danmark. Her har vi oplevet en uafbrudt fascination af japansk kunst inden for arkitektur, kunsthåndværk og design – i nogle perioder mere direkte end i andre.
I begyndelsen var det motiverne, man fascineredes af. I nyere tid er det materialebehandlingen og processerne, der får danske kunsthåndværkere og designere til at rejse til Japan på ofte langvarige studieophold.

 

KØB BOGEN: Link til bogen i webshoppen HER