Daginstitution på Gasværksgrunden

Daginstitution på Gasværksgrunden

  • Daginstitution Sionsgade - Foto: Nøhr & Sigsgaard
  • Daginstitution Sionsgade - Foto: Nøhr & Sigsgaard
  • Daginstitution Sionsgade - Foto: Nøhr & Sigsgaard
  • Daginstitution Sionsgade - Foto: Nøhr & Sigsgaard
Arkitekterne Nøhr & Sigsgaard har ladet de gamle gasbeholdere på Østre Gasværk definere planen for en integreret daginstitution. I planen og i den lodrette organisering er skabt et sympatisk hus med forståelse for brugerne. En skalering og graduering af et meget stort børnehus giver mange oplevelser. Lige så interessant er projekteringsfasen, hvor nye metoder afprøves i dette pilotprojekt. Arkitektens søstermagasin BYG har talt med ingeniøren og bygherren bag projektet.

Interview med ingeniør Torben Winge Rasmussen, Wissenberg og med bygherren, Københavns Ejendomme, projektleder Lars W. Maarbjerg 

Henrik Skou: Hvad er de særlige udfordringer ved dette byggeri?

Torben Winge Rasmussen, ingeniør, Wissenberg:  Én udfordring er naturligvis, at det er opført på en stærkt forurenet grund. Der lå jo Østre Gasværk frem til 1969. Selve grunden er renset ved, at de øverste jordlag – ca. ½ meter – er gravet af og erstattet med et stenlag. Drænrør sørger for at transportere eventuelle dampe væk – faktisk op gennem bygningen og ud gennem aftræk på taget. Bygningen er pælefunderet – hamret gennem bunden på den gamle gasbeholder, der ligger seks meter under terræn.

HS: Hvilke tiltag er der gjort for at gøre bygningen mere bæredygtig?

TWR: Selve bygningen er egentlig en ret traditionel løsning: det er en tæt, velisoleret bygning med mos-sedumtag. Huset lever op til BR 2010-lavenergiklasse 2015. Bygningen er gjort kompakt for at begrænse overfladearealet og den horisontale skyggevirkning.

Bygningens tæthed har været et fokusområde både i projektering og udførelse, og der er foretaget tæthedsprøvning allerede ved lukning af råhus for at sikre de bedst mulige betingelser for at eftergå og udbedre eventuelle utætheder inden den indvendige færdiggørelse.

Facadeelementerne er udført som præfabrikerede elementer for at sikre optimal kvalitet. 

Vinduesarealerne er disponeret i forhold til verdenshjørnerne for at sikre den bedst mulige udnyttelse af passiv solvarme i vinterhalvåret. Særligt i store åbne rum. Med differentieret vinduessammensætning, hvor nordvendte vinduer udføres med lavt varmetab og lav varmegennemstrømning og solvendte vinduer udføres med højere varmetab og varmegennemstrømning for at udnytte muligheden for passivt varmetilskud i vinterhalvåret. 

De tunge indvendige bygningsdele, herunder beton-dæk, stabiliserende og bærende betonvægge, sikrer termisk akkumulering og dermed et stabilt termisk indeklima med et lavere energiforbrug. Naturlig ventilation og natkøling gennem åbninger i facader og termisk opdrift gennem dobbelthøje rum medvirker, sammen med de tunge konstruktioner, til at sikre et køligt indeklima i de varme perioder.

Der er vel også brugt teknik?

TWR: Tekniske installationer er udført med høj grad af energieffektivitet, herunder høj varmegenvindingsgrad på ventilationsanlæg, energieffektive motorer til drift af pumper og ventilatorer samt dagslysstyring og bevægelsesfølere på belysningsanlæg. Et CTS-anlæg overvåger og styrer bygningens tekniske anlæg.

Af beskrivelsen kan man læse, at der i forbindelse med husets projektering er arbejdet med incitaments- eller driftsaftale. Hvad går det ud på?

TWR: Vi kalder det en commissioning-aftale. Det er en femårig driftsaftale mellem bygherren, Københavns Ejendomme, og entreprenøren, EKJ. Forud er gået en anlægsproces, hvor parterne i byggeriet arbejder tættere og forpligtende sammen for at fastsætte og opnå nogle mål mht. brug, energiforbrug og indeklima. I anlægsfasen har en gruppe med repræsentanter fra projekterende, bygherre, driftansvarlig og brugere, altså peronalet, defineret behov for driften og analyseret brugsmønstre. Gennem nogle simuleringer anslår man husets faktiske energiforbrug.

Engagement og ejerskab er også nøgleordene, når det drejer sig om det brugerrelaterede energiforbrug. Udarbejdelse af idékatalog med inspiration til indkøb og brugernes energirelaterede adfærd er et værktøj, som kan tages i anvendelse allerede i den indledende dialog.

HS: Hvor forpligtende er det?

TWR: Det er et bod-bonussystem, hvor entreprenøren skal betale bod til bygherren, hvis bygningens energiforbrug er større end beregnet. Til gengæld falder der en bonus, hvis energiforbruget er bedre end beregnet.

 

Lavere energiforbrug og større ejerskab

Lars Maarbjerg, projektleder, Københavns Ejendomme, leder bygherrefunktionen. 

Hvad har I som bygherre af interesser i en commissioning-aftale?

Lars Maarbjerg: I større komplicerede byggerier som dette er det jo en fordel at kende driftsomkostningerne. Processen gør det også lettere og hurtigere at nå de opsatte mål ved at inddrage og vejlede brugerne i driften.

Projektet på Sionsgade er et pilotprojekt?

LM: Ja, det er det. For en stor bygherre som Københavns Ejendomme er det vigtigt at kende driftsomkostningerne for bygningerne. Der er også et miljømæssigt perspektiv. Særligt skoler og institutioner er driftstunge, da der jo er stort pres på huset. Fx i dette tilfælde med en daginstitution med køkken er vejledningen af brugerne særlig vigtig, da køkkenet her tegner sig for 25% af energiforbruget. Så ved at gøre sig meget klart, hvilke behov der er, kan en hensigtsmæssig brug få stor betydning. Ved alle nye bygninger er der en indkøringsperiode, hvor driftsudgifterne er højere. Når brugerne kender huset, vil omkostningerne flade ud. Med commissioningprocessen omkring projekteringen uddannes brugerne, og omkostningerne flader meget hurtigere ud. Samtidig med at de jo har haft indflydelse og har fået et større ejerskab til huset. Når vi har samlet erfaringerne, vil vi overveje, om vi skal brede modellen ud.

Kan du nærmere beskrive bod-bonussystemet?

LM: Ved femårs-eftersynet holder man det faktiske energiforbrug op mod det simulerede energiforbrug. Er det faktiske energiforbrug mindre end det simulerede energiforbrug, udløses en bonus på maks. 100.000 kr., såfremt der opnås en besparelse på mindst 15% af det simulerede forbrug. Er det faktiske energiforbrug 15% større end det simulerede energiforbrug, resulterer det i en økonomisk bod på 100.000 kr. Er det faktiske forbrug korrigeret inden for dette interval af det simulerede energiforbrug, beregnes en bonus/bod ved at interpolere retlinet. 

Oversigtsplan.

Stueetage.

1. etage.

2. etage.

Snit.