Boligbyggeri

Boligbyggeri

"København i morgen" er temaet for det netop udkomne nummer af Arkitekten. Vi ser på boligbyggeri-projekter på vej med udgangspunkt i en udstilling på KADK. Suppleret bliver der med fotografier fra de overgangsområder, som venter på det nye. Hel- og halvforladte industriområder, havneområder og andre åbne felter i byen bliver København af i morgen.

På Kunstakademiets Arkitektskole kunne man frem til 14. maj se den udstilling om morgendagens københavnske boligbyggeri, som vi introducerede i Arkitekten 4-2015.

I Arkitekten  5-2015, der netop er udkommet, præsenterer vi dels en overordnet artikel af udstillingens tilrettelægger, Peder Duelund Mortensen, og et antal redaktionelt udvalgte projekter, som vi har fået lov at disponere over i form af de illustrationer og faktuelle oplysninger, som fremgår af udstillingens katalog. Hvad udstillingen ikke byder så meget på, er fotografier af den by og de steder, hvor der bygges og skal bygges i de kommende måneder og år. Som et supplement har vi derfor bedt Adrian Täckman om at fotografere en række af de helt eller halvt forladte industriområder, relativt øde havneområder og andre åbne felter i byen, som venter på det nye. Täckman har i en årrække fotograferet disse overgangsområder og ingenmandsbygninger, som København og verden af fuld af.

Det gamle og det nye viser vi sammen og håber, suppleret med Duelunds artikel, på den måde at fremkalde et redaktionelt kurateret indtryk af de forandringer af bylandskabet, som er på vej i København. 

Ørestad

Sydhavnen, vue fra Fisketorvet

Nordhavn

Sydhavn

Irmabyen