Landskab nr. 7 2016

Elegier

Publiceret af Helene Helligsøe lørdag nov 19, 2016 klokken 09:15

Et tilbageblik på klummer og ledere her og der bekræfter, at det oftest er melankolske klagesange, løftede pegefingre, bekymring for aktuelle projekter, advarsler mod at gøre dette og hint eller harcelering over manglende sans for kulturværdier. Grædekor, simpelthen. Det lyder nedslående og måske også en anelse misantropisk. Og måske vender både læsere og magthavere det døve øre til, selv om målet at tage vare på værdier. For disse – meget velmenende – advarsler har ofte været med til at fremhæve problemer og forhindre de værste byggeprojekter eller dog i det mindste forbedre noget, der ikke lader sig stoppe. Landskabsarkitekters og arkitekters indflydelse er dog ganske begrænset, idet æstetik og planlægning generelt ikke vejer tungest.

Senest har der i relation til arkitektur og planlægning været debat om bl.a. den kommende arkitektskole i Aarhus, bebyggelsen på Amager Fælleds enestående 7.000 år gamle strandeng, det nye IKEA-byggeri ved Kalvebod brygge, det kommende Posten (se bl.a. Arkitekten nr. 10-2016) bag Københavns Hovedbanegård og tilhørende højhusdebat i indre København.

Hertil kommer den efterhånden lange debat om ændringerne af planloven. Akademiraadets landskabsudvalg er kommet med indsigelser og høringssvar, senest i oktober. DL’s formand har udtalt sig. Og her i nr. 7-2016 peger Martin Odgaard i artiklen Om at ligge smukt i landzonen på, at selv om strandbeskyttelseslinjen består, så er der ’en larmende tavshed om nye, langt mere vidtgående undtagelser i landzonen, hvilket må forventes at få konsekvenser i hele landet – også i de smukke omgivelser’. Ulrik Kuggas skriver varmt om det nyudkomne trebindsværk om byplanlægning, der tilsammen dækker perioden 1830-2015. Han er især glad for at blive udfordret på almene landskabsarkitektholdninger og måske få sine fordomme vendt 180 grader: ’Som for eksempel, når parcelhusfolket tages i forsvar og roses for at være de hurtigste til at omstille sig, eller kystzonegrænsen på tre km, som blev indført i 1993-94, får nogle drøje hug.’

I Sverige bekymrer landskabsarkitekterne sig også. Bl.a. er ’Landskapsarkitekter oroade för Marabouparkens framtid i Sundbyberg’, idet det fine parkanlæg, udformet i 1940erne af Sven Hermelin og Inger Wedborn (og besigtiget på IFLA-kongressen i 1952, jvf. s. A80) er truet af kommunale byggeplaner, som går ud på at bygge ganske tæt rundt om parken. Byggeboom afføder også i Stockholm kamp om pladsen – og højere huse, mørkere karrégårde samt mindre eller færre parker.

Tilsvarende protesteres i Sverige imod, at der planlægges bygget en Apple-butik i Kungsträdgården i Stockholm. Baggrunden for, at noget så aparte er muligt, er en gammel byggeret i Kungsträdgårdens nordre ende, hvor der indtil 1980’erne lå en kaffepavillon, tegnet af Erik Glemme i 1950’erne. Efterfølgeren blev en mere bastant amerikansk burgerrestaurant, og det er nu den, der skal erstattes. Akademin för landskapsarkitektur i Sveriges Arkitekter ønsker at få alternative muligheder belyst gennem den selvetablerede konkurrence: Tänk om Kungsan...

Alt sammen nødvendige indsigelser og oplæg til diskussion fra vagtsomme kolleger.

Margrethe Holmbergs har givet sit interview med Erik Juhl titlen ’Når poesi og entreprenørskab mødes’. Interviewet koncentrerer sig om Erik Juhls mere end 40-årige arbejde med Hedelands udvikling. Ingen fare der. Det mægtige amfiteater kan tåle store menneskemængders ophold, og andre steder er skabt livsbetingelser for sommerfugle og en utallige nye plantearter.

Men titlen ’Når poesi og entreprenørskab mødes’ får mine tanker til at stikke af. Man ser kampen for sig. Ofte bulldozes poesien, en gang imellem balancerer det, men yderst sjældent får poesien overtaget. Jeg tænker her på særlige landskaber, parker og haver, som førhen ved en kombination af et liv i upåagtethed og gode kræfter, har ’levet stille, men godt’, og så pludselig en dag overmandes af samtidens eventkultur. Ikke så få steder slides – eller ødelægges – voldsomt heraf, og den eventuelle lejeindtjening fra arrangementer, såsom i Frederiksberg Have, Kongens Have m.fl. dækker nok næppe, hvad der skal bruges til reetablering. I hvert tilfælde taber poesien.

Det tydeligste eksempel i år er vel Pokémon Go-invasionen i Bibliotekshaven. Et ødelæggende, men også tankevækkende pokéstop. Annemarie Lund.

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.