Landskab nr. 5 2016

Fra A til B

Publiceret af Helene Helligsøe torsdag sep 1, 2016 klokken 20:38

I de senere år er parken som grønt element, som led i bybygning og byomdannelse eller sundheds- og bevægelsessatsning kommet i fokus igen. I flæng kan nævnes københavnske parkstrøg som Havneparken, Havnegade, Sønder Boulevard, Nørrebroparken og Prags Boulevard, Brovaktarparken i Stockholm samt Storøya og Nansenparken på Fornebu og den store Groruddal-satsning i Oslo.

I artiklen Promenadeparken revisited gennemgår Jens Kvorning fire nyere sydeuropæiske projekter og ser på potentialet i disse. Jens Kvorning skriver, at disse ’landskabelige eller grønne interventioner i den eksisterende by’ knytter sig til den markante position, som landskabsarkitektur gennem de seneste 20-25 år har fået i byomdannelse. Hertil kommer, fremhæver han, ’at disse projekter repræsenterer noget nyt – ikke så meget i deres arkitektoniske eller funktionelle indhold – men i kraft af deres strategiske og sociale effekter, der på samme tid berører markedet og bylivet.’

Promenaden og promenadeparken kendes først og fremmest fra 1800-tallets pariske boulevarder og parkerne i datidens større byer. Modernismen brugte i stedet begreberne friareal og grønne områder. ’Promenaden defineres normalt som en tur med det formål at se og blive set. Den kan med en anden sprogbrug beskrives som formålsløs, fordi der ikke er noget på forhånd defineret mål med turen, det er turen i sig selv der er formålet’, siger Jens Kvorning.

Amager Strandpark tages frem som et dansk eksempel på et nutidig promenadelandskab – udover at være strand er der kommet mange andre aktiviteter til, og her er plads til alle socialgrupper, aldersgrupper og etniske grupper. Herved har Amager Strandpark såvel oplagte sociale potentialer som strategiske. Jens Kvorning mener, at netop etableringen af Amager Strandpark er en del af forklaringen på Østamagers udvikling. Især anlæggets store udstrækning og det lineære forløb er vigtigt. Det at man kan bevæge sig på langs fra A til B, men så samtidig komme ind fra siderne fra forskelligartede bagvedliggende kvarterer giver variation. Et andet vigtigt aspekt er, at sådanne langstrakte strøg er etableret særlige steder: langs strand, havne og floder eller i tidligere flodlejer, hvilket medvirker til at eksponere træk i byens morfologi, der har været skjult i årevis – og dette bidrager så også til, at byens historie og identitet genfindes. De nye promenadeparker bliver byens robuste fornyelseskorridorer. Bevægelsen igennem dem er det samlende.

Jens Kvorning genopfrisker begrebet dérive for os – en legende, søgende måde at bevæge sig gennem byen på. Den lineære promenadepark med sine forskellige sektioner og passager går i dialog med de omgivende bydele, og den både langs- og tværgående bevægelse bliver en bevægelse gennem forskellige sociale landskaber – en attraktiv, strejfende, impulsstyret tur.

Med præsentation og analyse af fire promenadeparker – Promenade de Berges du Rhone i Lyon, La promenade du Paillon i Nice, Madrid Rio og parken langs Garonne-floden i Bordeaux plæderer Jens Kvorning for, at vi også i Norden anvender samme strategi i vore byers udvikling.

Københavns havnefront – hvor nye broforbindelser nu muliggør en del bevægelse på tværs – fra Kalvebod Bugt omkring Nordhavn og næsten op til Hellerup har et stort potentiale for etablering af sådanne lange lineære promenadeparker. Annemarie Lund.

 

 

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.