Landskab nr. 4 2015

PARKBYGGERI

Publiceret af Lone Andersen tirsdag jun 30, 2015 klokken 13:06

Parkbyggeri

Annemarie Lund

 

Parkbyggeri; underligt ord, sikke noget sludder, tænker man umiddelbart. Parker og haver er da i højere grad noget, man etablerer eller anlægger, derefter fremelsker og udvikler. Sådan har det været op gennem tiden for de store byers grønne områder. Først de kongelige haver, der efterhånden blev åbnet for offentligheden, efterfølgende borgerskabets promenadeparker, arbejderklassens folkeparker med leg og boldspil samt i 1900-tallet velfærdssamfundets mange grønne områder.

Sven-Ingvar Andersson påstod ganske vist, i artiklen Danske byparker i vores tid?i LANDSKAB 2-1987, at ’større kommunale anlæg uden bygninger inden for bygrænsen med et varieret udbud af attraktioner, parker af den art, som vi kender fra decennierne omkring århundredeskiftet’ ikke blev anlagt de følgende årtier og pegede samtidig på, at vi i Danmark sjældent har naturområder i byernes umiddelbare nærhed – svarende til Sveriges strövområden. Til gengæld, fremhævede Sven-Ingvar Andersson, blev der i den periode etableret grønne områder i boligområderne – som udstrakte friarealer, udtænkt og etableret med stor omhu via de sociale boligselskabers planlægning. Velkendte eksempler er bl.a. de store grønne strøg i boligbebyggelser som Søndergårdsparken, Nærum Vænge, Bredalsparken etc. Som undtagelser fra påstanden om de manglende parker kan nævnes Store Vejleådalen med Kongsholmparken, Vallensbæk Mose og Herstedvester Badesø eller Køge Bugt Strandpark og Vestskoven – grønne områder i en helt anden målestok og kaliber, meget mere naturprægede. 

Fælles for alle disse grønne områder var, at de stort set blev etableret med græs, småplanter og klejne allétræer – efter det groendes princip.

Modsat i dag, hvor parker og andre anlæg i det fri stort set er byggeri med hårde materialer, og hvor planterne indsættes i meget stor størrelse. Det kan der være mange grunde til, bl.a. nutidsmenneskets utålmodighed. Men noget går tabt, noget mangler.

I dette nummer omtales nogle nyere parker. Frode Birk Nielsen præsenterer en park i Yinchuan, Kina – en kombination af bypark og plads og inspireret af det omgivende landskab med bjerge, skov, ørken, flod og rismarker. Her er tale om parkbyggeri i stor målestok.

På det hjemlige plan analyserer og diskuterer Camilla Hedegaard Møller tre københavnske parker, nemlig Sønder Boulevard, Nørrebroparken og Prags Boulevard, der har det tilfælles, at de er smalle og langstrakte og ligger i tætbefolkede brokvarterer. Den landskabsarkitektoniske tankegang bag og udformningen er derimod forskellig. Camilla Hedegaard Møller beskriver, hvordan de tre parkers struktur, rum og elementer opleves i dag. Og konkluderer, at de rumlige strukturer og den programmatiske åbenhed mht. funktioner virker, men at den tiltænkte plantemæssigt varierede og urteagtige vilde vegetation desværre har det svært.

Også i vore nabolande er der fokus på parker og parketablering som led i bybygning og byomdannelse. Pristildelinger inden for landskabsarkitektur i både Sverige og Norge er gået til parker. Den svenske Sienapriset 2014 tildeltes Brovaktarparken, mens tre andre parker var nomineret: Skellefteå stadspark, Skärholmens perennpark og Strömparken. I Norge har NLA for første gang uddelt den nye Landskapsarkitekturprisentil Grorudparken, der er en del af den store Groruddalssatsning. Fem projekter fik hædrende omtale: Havstein kirkegård, Rådhusparken i Lørenskog, Ekebergparken, Storøya Fornebu og Nansenparken. Parkpolitik er en del af Norges folkesundhedsatsning og udtryk for en slags parkrenæssance med moderne parker for en aktiv befolkning, som også søger oplevelser og skønhed.

Parkbyggeri er altså igang på mange planer. Men skal være meget mere end byggeri. Der er en øget interesse for at skabe rekreative, multifunktionelle grønne områder, som også er tilpasset de forventede klimaforandringer, og hvor det at skabe øget biodiversitet prioriteres højt. I København er det et led i denne udvikling, at Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Dragør Sydstrand er udpeget som naturpark. Og på den helt anden side kan bybondetrenden ses som et sympatisk udtryk for, at man savner det groende: I 29 højbede i Kgs. Have får byboere nu mulighed for at dyrke grøntsager.AL

 

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.