Landskab nr. 3 2015

ET STED

Publiceret af Lone Andersen mandag maj 18, 2015 klokken 12:11

I 1972 rejste jeg i ni måneder sammen med arkitekten Dennis Lund gennem 32 stater i USA – fra vest til øst – for at se på storbyer, urban sprawl, byrum, nationalparker mm. Vi besøgte også nogle af de dengang kendte landskabsarkitekttegnestuer og zigzaggede på deres anbefalinger gennem staterne, ned til Arizona og flere gange op i Canada. USA var dengang ikke et særlig comme il faut rejsemål.
En del af de steder, vi kørte til, havde vi læst om i fagblade, bl.a. Charles og Ray Eames’ hus i Santa Monica, Sea Ranch nord for San Franscisco, Lawrence Halprins gasværkspark i Seattle og hans vandteaterplads Keller Fountain Park i Portland, Paul Friedbergs byrum i NYC, Isamu Noguchis mesterværker ved Yale University og i NYC, Jensens parker i Chicago og Olmsteads i Boston.
Anderledes med afstikkeren til Tennessee. Gymnasietiden var i nogenlunde frisk erindring, og Johannes V. Jensens klassiker ’På Memphis Station’ fra 1906 om ventetiden der havde gjort et så stort indtryk, at vi måtte se det sted, hvor digtet var – omend ikke skrevet – så i hvert tilfælde oplevet og muligvis konciperet. I Iowa City, på vej til Chicago, drejede vi derfor til højre og kørte et dyk mod syd. En omvej på små 1.400 km. Selv om der var en håndfuld stationer i Memphis, hvoraf nogle slet ikke var opført i 1906 og andre siden revet ned, fandt vi dog noget, der gav – og endnu i dag har efterladt – en følelse af nærvær og af at have været et sted, som har spillet en særlig rolle for forfatteren.
I USA rejste Johannes V. Jensens med tog. På omslaget af Mette Winge og Bo Tao Michaëlis’ bog Forfatternes Danmark(2003) ses Johannes V. Jensen på sin motorcykel med fruen bagpå. Bogen udpeger landskaber, omgivelser og miljøer, der har været med til at forme forfattere; mht. Johannes V. Jensen naturligvis Himmerland.
Landskabsarkitekter arbejder altid med steder: med at skabe steder, omforme steder, bevare steder eller fastholde et steds særlige aura. Helt anderledes konkret end forfattere. Landskabsarkitekter forsøger måske at give et ikke-sted en identitet eller formidler arkitektonisk et steds historie på en både nænsom og illustrativ måde. Således har Sydväst arkitektur og Malmøs parkforvaltning et storstilet projekt undervejs for at skabe botanisk mangfold og varieret ny skov på bar mark: Millennieskogen. Og Dan Stubbergaard med Cobe, der nyligt har modtaget Dreyers Fonds hæderspris 2015, har radikalt omformet hele området omkring Nørreport Station.
Tegnestuen sinai arbejder med svære steder, tynget af fortiden. Deres tankegang i tilknytning hertil er beskrevet og en del arbejder gengivet i bogen Difficult Places, som omtales sidst i bladet. I Bergen-Belsen søges det formildende skær, som tilgroning over årene giver, undgået, og stedets historie formidles gennem tekst og modeller. I Berlin illustreres murens tidligere placering, tunneller, grave bl.a. med et forløb af pæle – ligesom borgen på voldterrænet i Vordingborg og palisadeværkets afgrænsning i Jelling.
Også landskabssymposiet Udfordringer af Danmarkskortet handlede om vores forhold til steder. Forfatteren Pablo Llambías’ indledte her sin tekst Ikke ‘den naturlige løsning’, men ‘hjertets udsigt’med at fortælle, at han sammen med tre andre forfattere, Jeppe Brixvold, Lars Frost og Lars Skinnebach, i 2000 rejste til Jylland for at finde et landskab, der mindede om det land, som Steen Steensen Blicher boede i: ‘Det land, som forsvandt med lynets hast på Blichers tid, og som fik både Blichers far, Niels Steensen Blicher, og Blicher selv til at indsamle minder fra den svindende landbokultur, dens skikke og levevis, dens sprog og sange, dens sagn og røverhistorier …’
Johannes V. Jensen anno 2015 var for nylig temaet i programmet Skønlitteratur på P1. Digterne Martin Larsen og René Jean Jensen havde skrevet videre på Johannes V. Jensens digt ’På Memphis Station’, nærmest fordoblet det. De læste det højt, og efterfølgende diskuterede de sammen med Jan Rosiek, professor i nordisk litteratur ved KU, betydningen af sted i dag.
Har betydningen af sted ændret sig? Er stedet ved at forsvinde? Ville Jensen i dag have sanset stedet på samme måde? Ville han ikke snarere som alle andre stå og se på sin mobil eller ringe til en anden verdensdel. Hvor tit er vi til stede? Er vi ikke snarere ingen eller alle steder?

Mon det vil betyde noget for den måde, formgivere tænker på, når de giver form til steder? Heldigvis var der ingen mobiltelefoner i 1972 – og vi ringede kun hjem én gang undervejs. AL

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.