Landskab nr. 1 2016

Mangfoldighed

Publiceret af Helene Helligsøe fredag jan 1, 2016 klokken 08:18

Diversitet – mangfoldighed – var sammen med vitalitet og skala ord, der blev gentaget igen og igen, når prof. J. Palle Schmidt ville forklare sine studerende eller bygherrer, hvad han sigtede mod i sine plantninger. Planters herlighedsværdi, talte han tit om. Og han komponerede plantninger, der med hurtighed i tilvæksten kunne vise forandring og dynamik og demonstrere livsprocessen: opvækst, modning, forfald.

Hans grundholdning var den, at mennesker skal mærke og kende naturelementerne. Vi skal dagligt føle kontakt til jord, vand og planter, fordi sådanne autentiske oplevelser også holder os i kontakt med os selv. Planter i velvære skal videregive dette velvære til os mennesker.

Udgangspunktet er på flere måder jorddyrkerens, men dyrknings- og groglæde blev kombineret med formgivning og arkitektonisk sans. ’Landskabsarkitektur udnytter ligesom bonden, frugtavleren og forstmanden dyrkningsmæssig indsigt, men sigter mod at opnå en virkning over for mennesker, nemlig at skabe herlighedsværdier, der kan give et samspil mellem mennesker og naturens verden’, sagde han.

At plantningerne fremstod vitale, dvs. udviste livskraft og dynamik gennem en stor hurtighed i tilvæksten, anså han for vigtigt. Det er var for ham afgørende, at væksterne udviklede sig optimalt, var frodige – at de så at sige er tilfredse med levevilkårene og trives.

Dertil kom diversitet, der var lige så vigtig – her forstået som variation af arter i plantesammensætninger, der skulle danne græsflader, blomsterenge, pur, holme, hegn og skovrande.

J. Palle Schmidt underviste fra midt 1960erne til midt i 1990erne og videreudviklede G.N. Brandts og Aksel Andersens plantningsfilosofi. Men som jeg husker det, syntes de fleste, at det der med vitalitet og især diversitet var lidt sært.

Nu er det ganske anderledes. Diversitet er sammen med bynatur helt hot, hvilket absolut er positivt. Aktuelt skal nævnes:

Københavns Kommune har præsenteret sin nye strategi for ’Bynatur i København’, og bynatur skal her forstås som et samlet begreb, der dækker over alle byens (offentlige som private) naturområder, parker, kirkegårde, grønne byrum, grønne gader, søer og vandløb samt alle de dyr og vækster, som lever i byen. I strategien indgår færdiggørelse af en træpolitik og en handlingsplan for plantning af 100.000 træer. Læs mere s. A10.

Københavns Kommunes har etableret tænketanken ’Grøn identitet og bynatur’, der skal arbejde med bæredygtig bynatur og vilde, grønne oplevelser i fremtidens hovedstad. Heri er også er SLA, Københavns Universitet, Orbicon, HOFOR og Habitats med. Læs mere s. A8.

På Park- og Naturforvalternes vintermøde 2016 var temaet ’En vild og rigere bynatur’. Her kunne man f.eks. høre om potentialet for højere biodiversitet ved omlægning af bynære græsarealer, såning af vilde urter, etablering af semi-naturlig artsrig urtevegetation samt indplantning af græsser og stauder i græsmark.

Dansk Landskabspris 2015 er tildelt Novo Nordisk Naturpark. Juryen har i sit valg bl.a. lagt vægt på ’parkens fremsynede tilgang til bæredygtighed og det grundige arbejde med biotoper, vandhåndtering, sundhed og virksomhedsprofil’. Rasmus Astrup, partner i SLA, siger, at tegnestuens ambition har været ’at skabe prototypen på fremtidens bæredygtige domicilpark – en 100 procent klimatilpasset naturpark, der giver værdi, sundhed og glæde til Novo Nordisks medarbejdere, og som også bidrager positivt til lokalområdet i form af øget dyre- og planteliv.’ Læs mere s. 18.

Maksimal biodiversitet er ikke til at komme udenom. At behovet erkendes (igen) nu, hænger formentlig sammen med, at der bliver færre kvm grønt pr. indbygger i byerne, idet der fortættes både  i højden og mod skel – og overfladerne dertil bliver mere stenede.

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.