BYG Bæredygtigt Byggeri nr. 04 2015

BÆREDYGTIGT SKOLEBYGGERI - DGNB OG FOLKESKOLEREFORMEN

Publiceret af Lone Andersen tirsdag sep 22, 2015 klokken 12:15

Bæredygtigt Skolebyggeri – DGNB OG FOLKESKOLEREFORMEN

Hver femte skole i Danmark er mere end 65 år gammel, og 72% er bygget for mere end 40 år siden. Hvordan omdanner vi den eksisterende bygningsmasse til bæredygtigt skolebyggeri som består både DGNB og folkeskolereformens prøver? Af Johanna Rossbach og Anders Bay Holm, Kant Arkitekter

Et tag over hovedet – et rum til børn med skygge, lys og luft. Det er rammen for læringsmiljøet i Meti School, Rudrapur, Bangladesh. Skolen er bygget med lokalsamfundets håndkraft af lokale materialer – ler og bambus – og med global viden fra de tyske arkitekter Anna Heringer og Eike Roswag. Den er funktionel, nem at vedligeholde og har godt indeklima. Mere bæredygtigt undervisningsbyggeri findes ikke i Europa og Norden.

Bæredygtighed i Norden

I vores del af verden har begrebet bæredygtighed nu etableret sig med klare kvalitetsparametre – de sociale, miljømæssige og økonomiske kvaliteter, som vægtes på lige fod. Der fokuseres på processen, på hvad der sker med bygningen i driftsfasen, og på når den har udtjent sin levetid. Bæredygtighed er – endelig – i øget fokus overalt og hos alle – hos bygherrer, hos entreprenører, hos industrien, hos rådgivere og hos brugerne. Bæredygtighed er ikke en uhåndgribelig myte længere, for nu kan vi måle, sammenligne, dokumentere, sortere, verificere, validere, kontrollere og certificere bæredygtigheden. Den er blevet overvældende vigtig, kompleks og konkret – her i Europa og Norden – men pga. vores klima kan bæredygtighed desværre ikke kun udmønte sig i et tag over hovedet og vægge af ler og bambus. Men hvordan skaber vi så rum til undervisning og læring på en bæredygtig måde i vores del af verden?

Genbrug

En måde at tænke bæredygtigt på i Danmark er at tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse – gentænke den – og omdanne den til nutidens behov. Hvert år suppleres vores bygninger med 1% nybyggeri. Den eksisterende bygningsmasse udgør altså til enhver tid 99% af bygningsvolumenet. Det betyder, at den helt store energibesparelse på samfundsniveau ligger i indsatsen over for den eksisterende bygningsmasse. At fokusere på det eksisterende byggeri er derfor også både materialebesparende, energibesparende og kan understøtte social bæredygtighed.

Find fleksibiliteten først

Målene ved renovering er de samme som ved nybyggeri, nemlig at skabe trygge rammer med gode læringsforhold, et godt indeklima med lys, luft og gode lydforhold og rum til både fysisk og mental udfoldelse. Ved ombygninger drejer det sig om at optimere de indbyggede kvaliteter og samtidig udnytte mulighederne for variation i bygningernes brug. Alle eksisterende skoler rummer en indbygget fleksibilitet, som skal udfoldes, så vi kan optimere de eksisterende kvadratmeter, og skolerne kan bruges på nye måder. De skal bare findes først.

 

Byg efter folkeskolereformen

Som arkitekter udvikler vi undervisningsbyggeri, som understøtter brugernes behov, og som lever op til politikernes krav til undervisningen. Senest har folkeskolereformen givet anledning til, at rammerne for undervisningen har behov for en opdatering. Arkitekturen skal tage højde for:

 

– Længere skoledage med flere lektioner

– Lærerarbejdspladser til forberedelse

– Mere praktisk og kunstnerisk undervisning

– Lektie-caféer

– Interaktion med nærmiljøet

– Inklusion

– 45 minutters daglig bevægelse

 

I Danmark er der bred enighed om, at når bæredygtigt byggeri skal certificeres, bruger vi DGNB-systemet. Og hvis man ser nærmere på DGNB’s sociale kvaliteter, kan man drage direkte paralleller til folkeskolereformen:

 

– Længere skoledage kræver godt indeklima med fokus på lyd, lys og luft

– Lærerarbejdspladser, inklusion, praktisk/kunstnerisk undervisning og lektie-café kræver fleksible indretningsmuligheder

– Interaktion med nærmiljøet kræver, at bygningen skal være åben for lokalsamfundet

– 45 minutters daglig bevægelse kræver, at udearealerne er indbydende og mangfoldige.

 

Et eksempel på, hvordan de fleksible indretningsmuligheder i skolen understøtter både den sociale kvalitet og folkeskolereformen, kan ses i ombygningen af Dyvekeskolen i København. Her er gangene, som tidligere var mørke transportkorridorer, omdannet til åbne og lyse læringsmiljøer med god akustik. Nicherne, som har godt dagslys, og som er akustisk regulerede til efterklang på 0,4 sekund, giver den fleksibilitet, der er nødvendig for at understøtte inklusion. De kan bruges til lektieområder, pauseområder og til gruppearbejde. Se næste side og læs mere om Dyvekeskolen i BYG 4 2014.

 

Udadvendt arkitektur

Et andet eksempel på at blande byggeri og bæredygtighed sammen i undervisningsarkitektur er gentænkningen og ombygningen af Professionshøjskolen Metropol i Haraldsgadekvarteret i København, som skal stå klar til nye studerende i sommeren 2016.

Hvor skolen tidligere vendte ‘ryggen’ mod byen og ’fronten’ ind mod sit eget centrum, får den med ombygningen ‘vendt vrangen ud’, så den fremover interagerer med den omgivende by og lokalmiljøet. Foran skolen kommer der en ny plads – Agorapladsen – som vil byde på en ny form for semioffentligt rum: ‘spisescenen’, et plateau mellem inde og ude, der trapper ned mod gadeniveauet og danner overgang mellem ude og inde.

Udekøkkenet vil til daglig blive brugt af ernæringsuddannelserne, og uden for skolens lukketid vil det være tilgængeligt for beboerne i lokalområdet. På den måde kan skolens udadvendte funktioner være til gavn for lokalområdets beboere, og skolens studerende kan præsentere deres kunnen for beboerne i lokalområdet.

 

Sådan bliver gamle skoler socialt bæredygtige

Når man skal opgradere en eksisterende undervisningsbygning, så den understøtter den sociale bæredygtighed, skal man altså tage fat i:

Dagslys; godt dagslys er et virkemiddel til energioptimering, trivsel, visuel og optisk komfort – alle vigtige parametre for at opnå arkitektonisk kvalitet.

God luftkvalitet; naturlig ventilation hvor muligt – teknologi, hvor nødvendigt. Sørg for sunde overfladematerialer med indbygget arkitektonisk kvalitet.

God lydkvalitet; både når det gælder efterklang, luftlyd og trinlyd, men også når det gælder rummenes udformning, som i høj grad påvirker det akustiske miljø.

Fleksibilitet og funktionsoverlap; ved etablering af ‘de kloge kvadratmeter’, som vi også kalder passiv fleksibilitet, imødekommer vi ønsket om mangfoldig brug hen over en udvidet skoledag.

Praktisk og kunstnerisk undervisning; det kan man understøtte ved at udføre undervisningsbygningerne med våde zoner og beskidte zoner i højere grad end kun at have faglokaler.

Inklusion; skolens bygninger skal understøtte inklusion, så elever med særlige behov kan modtage undervisning på lige vilkår.

Interaktion med nærmiljøet; der skal skabes synergi mellem lokalområdet og skolen.

Bevægelsen; arkitekturen skal formidle lyst til bevægelse og plads til fysisk udfoldelse både inde og ude.

 

Det handler ikke om at fylde vores bygninger med teknologi

Når vi skal skabe bæredygtigt undervisningsbyggeri, som også understøtter folkeskolereformens elementer, er det en forudsætning, at vi forstår brugernes behov og efterlever dem i byggeprocessen.

Som rådgivere skal vi kunne håndtere DGNB-certificering med LCC’er, LCA’er og forudsige bygningens GWP. Vi skal indarbejde SBi-anvisninger, Danske Standarder, ISO’er og reglementer. Vi skal have fokus på, at bæredygtighed er en kombination af miljø, økonomi, teknik og proces.

Men først og fremmest skal vi huske, at bæredygtighed ikke drejer sig om at fylde vores bygninger med en masse teknologi. Det handler om at være snusfornuftig, tage ansvar og om at bygge i samspil med det lokalsamfund, vi lever i.

Og det er egentlig ikke så meget anderledes, end man gjorde det med Meti School i Bangladesh.

 

 

Dyvekeskolen

Beliggenhed: Remisevej 16, København S

Bygherre: Københavns Ejendomme

Areal: 10.500 m2 + 5.140 m2 kælder

Ingeniør: Cowi

Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund

År: 2011-2014

Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen

 

Professionshøjskolen Metropol

Beliggenhed: Sigurdsgade 26, København N

Bygherre: Professionshøjskolen Metropol

Nybygning: 3.300 m2

Ombygning: 8.300 m2

Ingeniør: OBH Gruppen A/S

Landskabsarkitekt: Active City Transformation

År: 2013-2016

Hovedentreprenør: Elindco Byggefirma A/S

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.