Arkitekten nr. 5 2014

Sammentænkning

Publiceret af Henrik Schafranek tirsdag apr 29, 2014 klokken 10:33

Lige nu peges der på hypermarkeder og på nye enfamiliehuse spredt rundt mellem ruinerne af nedrevne landsbyer som midler til at redde de danske landdistrikter. Det er en flov vision.
   Bebyggelsesregulerende lovgivning har fungeret i Danmark i mange hundrede år og præger både landskaber og byer. På sin vis har det altid drejet sig om øget komfort for flest mulige mennesker. Bedre offentlig transport, bredere veje. hurtigere forbindelser, nemmere indkøbsmuligheder, billigere varer, bedre, større, mere velisolerede boliger osv.

Beslutningen om, hvilken retning udviklingen skal tage, har altid været betinget af en interaktion mellem markedet og politikerne, men altid også af et samspil med en fornem planlægningstradition i Danmark.
   Hvis minister Carsten Hansens udmærkede fleksboliglov, der trådte i kraft i maj 2013, kommer til at virke, vil nogle af de huse, som kommunerne bruger millioner på at nedrive, måske i stedet kunne genopstå som parallelboliger til forstadens parcelhuse eller til en lejlighed i storbyen. Det vil sikre den nuværende bykarakter og kunder i lokalbutikkerne.
   Hypermarkeder kan måske fungere som storskala-arkitektur på linje med fabriksbygninger og industrianlæg, hvis de anbringes rigtigt m.m, men årsagen til, at Produktivitetskommissionens forslag om at lempe Planloven på området forekommer hovedløst, skyldes jo, at kommissionen hverken har haft et kommissorium eller en sammensætning, som har sat den i stand til at sige andet end det, den har sagt.

Tingene er ikke tænkt sammen, og forhåbentlig af samme grund har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager foreløbig sagt nej til hypermarkeder. Kommissionens slutrapport skal nu indgå i regeringens kommende vækstplan, og den må vi så forvente kommer til at bære præg af et mere gennemtænkt arbejde. Vi har jo lige fået en ny tværministeriel arkitekturpolitik!

mk

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.