Arkitekten nr. 11 2015

Publiceret af Helene Helligsøe tirsdag nov 10, 2015 klokken 16:18

HOLD UDSYN

I et historisk perspektiv har dansk arkitektur altid været filtret godt og grundigt sammen med resten af verden. Den nationalromantiske periode i Danmark var inspireret af norditaliensk middelalderarkitektur – og var derfor slet ikke så national, så det gjorde noget.

Endnu et skridt baglæns i historien viser stribevis af danske arkitekter på obligatoriske dannelsesrejser til Tyskland, Italien osv. M.G. Bindesbøll er et godt eksempel.
Utzon, Jacobsen og Larsen behøver vi ikke at uddybe nærmere. I dag er vores fag og virke for længst globaliseret. Sagt på en anden måde: Kvaliteten i det, vi bygger, kommer ikke af indavl, men af udsyn, jo mere vi roder os ind i verden, jo bedre bliver de byer og huse, vi bygger.

Poul Henningsen kørte en tur gennem Tyskland i 1935 og skrev bl.a.: “Selv i Danmark er man ved at anskaffe sig et sæt af de så moderne nationale briller, hvorigennem alt fra Skagen til Gedser ved et patent blir ægte dansk, mens alt ægte dansk ved samme lejlighed forsvinder (...) Johannes V. Jensen kunne ikke ha skrevet ‘Himmerlandshistorier’, hvis han ikke hade været i Amerika. Han forstod, at det gjaldt om at finde sig selv ved at lukke sig op mod det fremmede. Om det personlige og nationale gælder samme humanisme: Man bliver ikke sig selv bevidst ved at stirre på sin egen navle og råbe hurra for den, men ved at møde et andet menneske og medmenneske i åbenhed. Den høj, hvorfra man har udsigt over et lands særpræg, er kosmopolitisk.” *

Martin Keiding

* Poul Henningsen: Gennem gyngende landskaber, Rejser, kunst og mennesker – personlige essays. Udgivet af Hans Hertel. Gyldendal 2015 

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.