Arkitekten #7 2012

I dette blads daværende Maanedshæfte Aarg, XXXIX nr. 7-1937, skrev Steen Eiler Rasmussen artiklen „Arkitekten Martin Borch belyst gennem St. Andreas Kirken”. Borch, som døde i 1937, efterlod sig blandt andet dette mesterværk på hjørnet af Gothersgade og Nørre Farimagsgade i København, som ifølge de nuværende planer skal lukkes og bruges til andre formål, fordi den ikke bliver brugt … nok.

Vi genoptrykker artiklen i dette nummer af Arkitekten (side 17ff), fordi Steen Eiler Rasmussen suverænt skriver og forklarer, hvad Borchs arkitektur går ud på, også i forhold til datiden.

Artiklens pointer kan med med lethed overføres til det at arbejde som arkitekt i dag: „For Nyrop var det et Program at skabe en ny Arkitektur”, skriver Eiler Rasmussen, „Martin Borch derimod lod sig mere lede af kunstneriske Fornemmelser”.

Eiler Rasmussen minder også læseren om, at det var Borch der introducerede begrebet „Klumpen” i dansk arkitektur, „selv de bedste, de mest glimrende Detailler kunde ikke redde et Hus med daarlige Hovedformer”. Det ydre passer smukt til det indre, fortæller SER. Man må forstå, at det hele hænger sammen ...

Det gør det også i de andre kirker, som er udset til at skulle overgå til andre formål. Fx Skt. Pauls Kirke, men også det brutalistiske typologimix Tagensbo Kirke af Hans Christian Hansen fra 1969, som nogle måske lige tror kan rumme en Rema 1000 – det kan den ikke.

Vi beder til (!), at de bygherrer der skal stå for eventuelle ændringer indser, hvad de står med, og at de finder arkitekter frem, der er lige så gode og kloge som Borch og Steen Eiler Rasmussen. Mindre kan ikke gøre det.

mk