Arkitekten #6 2015

Leder: Join it?

Publiceret af Sofie Bjerring onsdag jun 3, 2015 klokken 11:01

Tags: 

Ifølge IBM kan Watson-computeren stille diagnoser og anvise behandlinger, som om kort tid er mere præcise, end den praktiserende læge kan klare. Årsagen er, at systemet kan søge dybt og hurtigt, 24-7, uden at lade sig slå ud af, at medicinsk data forventes at blive fordoblet omtrent hver tredje måned i 2020.

Watson-systemet, som er kognitivt, kan forstå komplicerede nuancer i sprog og oversætte grammatisk og begrebsmæssigt korrekt og i øvrigt lære sig selv et givet sprog.*

I et digitalt veldokumenteret land som fx Danmark vil Watson være i stand til at kombinerere i forvejen tilgængelige oplysninger om et konkret sted, både tekniske, historiske, kulturelle og visuelle, med rum- og funktionsprogrammer og byggetekniske standardkrav, som de kendes fra gennemdokumenterede prækvalifikationskonkurrencer – og på få sekunder producere et færdigt projekt, uden hjælp fra ingeniører og arkitekter.

Beder man Watson fremstille fem varianter for at give kunden noget at vælge imellem, vil det næppe kunne lade sig gøre, eftersom computersystemet vil nægte at producere de fire andre, idet den bedste og mest optimale jo allerede er genereret.

Forskellen mellem kunstig og menneskeskabt formgivning, uanset om det drejer sig om landskaber, huse eller design, bliver svær at få øje på, og spørgsmålet er, om arkitektfaget kan udnytte og styre disse muligheder, eller om de løsninger, vi disker op med for tiden, i forvejen er så banaliserede og nemme at kopiere, at vi skal til at se os om efter noget andet at lave?

Watson kan beregne og anvise langtidsholdbare, bæredygtige løsninger, og det bør give anledning til nærmere udforskning, fx i forhold til kyst- og skybrudssikring.

Men kære arkitekter – er vi overflødige om 15 år?

Martin Keiding

* www.ibm.com/smarterplanet/us/en/ibmwatson/

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.