Arkitekten #6 2012

Arkitekten #6 2012

Publiceret af Martin Keiding tirsdag jun 12, 2012 klokken 11:47

Det støttede byggeri i Danmark boomede i form af montagebyggeri i perioden 1950–1975. Kransporsbyggeri og betonelementer, så daler humøret – hvis man holder sig til fordomme og arkitekturhistoriske fortællinger om det gode og det dårlige. Vi mener imidlertid, at den udbredte negative tænkning om disse steder og denne arkitektur bør arkiveres. Ellers vil vi aldrig kunne gennemføre den en ordentlig og respektfuld renovering.

Ifølge Ritzau i Børsen 10.05.2012 vil boligminister Carsten Hansen over de næste to år skabe ca. 3000 helårsjob i Danmark, idet man med ekstra 4,1 mia. kr. vil hæve Landsbyggefondens investeringsramme i år til 6,8 mia. Initiativet kommer til at omfatte renovering af 9000 almene boliger, og ekstrabevillingen skal lægges oven i den offentlige investeringsfremrykning på 5,5 mia. kr. til renoveringer, som regeringen i november sidste år aftalte med Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

I rapporten Almene boliger med fremtid fra 2006, blev investeringsbehovet for ca. 477.000 boliger de næste 20 år opgjort til ca. 163.0 mia kr. (nutidspriser).

Det kalder på arkitekturpolitiske initiativer fra regeringens side og skærpet opmærksomhed i arkitekfaget; her kan være mange opgaver for mindre og yngre tegnestuer – renovering er højprofileret kulturarvsforskning!

Behovet for at dæmpe det negative syn gælder også den ældre mere ydmyge del af det almene murede byggeri. Her tænkes selvfølgelig ikke på de sakrosankte Bakkehuse, på Blidah Park (ja, begge bebyggelser var og er almene) eller på storskalabyggerierne på Bispebjerg ved København, men på storbyernes inderste forstadsringe med store mængder af 3–4 etages stokbebyggelser fra 1940- og 50erne i gul eller rød tegl, ofte kombineret med beton i hovedkonstruktioner. Stribevis af fremragende ’grundarkitektur’ som funktionsduelige små monumenter i vidunderlige grønne omgivelser i fortællingen om det danske velfærdssamfund udført af gode arkitekter og håndværkere.

Dette er nu – og ikke fortid, for husene og de grønne plæner ligger der, bliver brugt og minder os om, at bæredygtighed først og fremmest har noget med holdbarhed at gøre.

Holdbarheden er til gengæld betonmontagebyggeriets store problem. Både hvad angår de oprindelige elementer og dem, som blev tilføjet, da man sidst storrenoverede i 1980erne. Det går i stykker.

Inden for det sidste par år findes to interessante eksempler på forskellige arkitektoniske tilgange til relativt sammenlignelige byggerier og problemstillinger: For store åbne arealer, for mange små boliger samt behov for ekstra isolering bag helt nedslidte originale betonfacadelementer.

Ved renoveringen af AAB Vejleåparken, tidligere kaldet Ishøj Planen, er den oprindelige facadearkitekturs kendetegn i stor udstrækning forsvundet og erstattet med nye materialer, fx murstenspartier og nye geometriske opdelinger. I Gyldenrisparken på Amager er den nye facadebeklædning i langt højere grad opsat i overensstemmelse med de oprindelige opdelinger og udført i beslægtet materiale, fiberbeton.

Begge steder er der fortættet med ny bebyggelse og udført nye landskabmæssige forbedringer. Og begge steder har arkitekterne været igennem en lang og tidkrævende beboer- og myndighedsindragende proces og bidraget til en betydelig forbedring af livet mellem husene!

Ishøjs oprindelige facadeelementer reflekterede datidens reaktion på 1960ernes flade og døde betonpaneler, (som Gyldenrisparken var et eksempel på); med reliefvirkninger og farver fremstod bygningerne mere levende med ambitioner om at præge fremtidige bebyggelser.

Der kan være mange andre vilkår, som adskiller de to byggerier, men det må på dette sted anføres, at Gyldenrisparkens nye facader er mere kongeniale og arkitektonisk reflekteret, end tilfældet er i Ishøj.

Der kan være tilfælde, hvor respekten ikke er så nødvendig, og andre, hvor det gælder om at gå forsigtigt til værks. Det afhænger af os arkitekter og vores evner til at se.

Vi håber med temaet i dette nummer af Arkitekten at kunne bidrage til en fortsat faglig debat om bevaring og fornyelse af velfærdssamfundets grundarkitektur.

mk

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.