Arkitekten #5 2012

„Den tilbudsgiver, der efter anvendelse af vurderingsmodellen i pkt. 3.2.1 og pkt. 3.2.2 i henhold til nedennævnte formel scorer den højeste totalkarakter (kt), har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og indstilles derfor som den tilbudsgiver, med hvem der skal afsluttende forhandlinger med henblik på indgåelse af endelig totalrådgivningsaftale. Kt = (0,6 x k1) + (0,2 x k2) + (0,2 x k3) hvor k1–k3 er karaktererne for underkriterium 1-3.”

Hvis du savner ordet arkitektur i ovenstående citat* kan du finde det i ottende linje i nedenstående:

„Vurderingen af de endelige tilbud er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne af 16. juni 2011, pkt. 5, sket i henhold til tildelingskriteriet ’det økonomisk mest fordelagtige tilbud’ vurderet efter følgende underkriterier:

1. Funktion, arkitektur og totaløkonomi 60%
2. Organisation, samarbejdsforhold og ressourcer (nøglepersoner) 20%
3. Honorarforhold 20%”.

Ud af pkt. 1’s 60 procent udgør arkitekturen vel omtrent 20% (selv om funktion og økonomi jo er integreret i arkitekturen)

Eftersom 2 og 3 vægtes med tilsvarende 20% optager arkitekturen med andre ord ca. 1/5 i forhold til den samlede vurdering af de prækvalificerede konkurrencebidrag om det nye Akuthospital i Gødstrup, fra hvis evalueringsrapport af 14. september 2011 ovenstående citater (samt den viste illustration) stammer. Hospitalet som skal være på 134.000 kvm med yderligere udbygningsmulighed på op til 150.000 kvm, skal bygges af Konsortiet CuraVita, heldigvis med arkitekter involveret, ikke nødvendigvis for bordenden, men dog som førende aktører i hospitalsmaskinens forestående 1:1 produktion af funktionsdiagrammer – med mennesket i centrum, som det formuleres af både arkitekter og bygherrer.

Man tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis arkitekterne sagde nej til at til at deltage i disse bygherrerådgiverprogrammerede megaprojekter i Gødstrup, Odense, Ålborg m.v. Samtidig må vi erkende, at faget sov i timen, da dette megalomane skift i dansk sygehusbyggeri blev undfanget og indkapslet i en lukket prækvalifikationsfest for Tordenskjolds soldater.

Et lyspunkt er, at hospitalsmaskinen kan indstilles, fordi der endnu ikke er gravet ud til fundamenter, og at spørgsmål om typologisk mix mellem fx boliger og hospital, om integration med landskab og byer, om fordeling mellem offentligt og privat, om mangel på infrastruktur om ’ensengsstuedogmet’, om kunstnerisk udsmykning, om stilhed og heling, endnu er åbne spørgsmål, som vi forhåbentlig ikke behøver at sove på for at besvare ordentligt?

mk