Arkitekten #4 2012

Ulrik Plesner var en del af kunstnermiljøet på Skagen og skaberen af byens bedste arkitektur, balancerende på en synergi mellem de oprindelige anonyme byhuses knappe fremtoning og datidens brydning mellem nationalromantik og spirende nyklassicisme – arrangeret i en fin åben bystruktur med lave hegn, grønne træer osv.

På Skagens Museums hjemmeside kan man læse, at den gamle mester døde af et hjerteslag i 1933, mens han opholdt sig på Brøndums Hotel, det vil sige omgivet af sin egen arkitektur og forhåbentlig gode venner med et glas i hånden: Hip, hip, Hurra og tak for kulturarven, som tilhører os alle.

Af samme hjemmeside fremgår det tillige, at det gamle museum ikke blot trænger til en gennemgribende renovering, men angivelig også til en udvidelse, som næsten fordobler museets fodaftryk på grunden. Bygherren oplyser blandt andet, at man er blevet rådgivet om, at sagen ikke egner sig til en konkurrence, fordi der er tale om et stort renoveringsprojekt og relativt strenge krav til rumudnyttelse.

I stedet vælger man så at indkalde „6 kendte arkitektfirmaer” til en samtale om deres visioner for en udvidelse. Med al respekt for de kendte er det næppe rigtigt, at visionssamtaler skulle give en bedre løsning på et stort renoveringsprojekt med kompliceret rumudnyttelse, end hvad en gennemarbejdet konkurrence kunne have givet svar på.

Selvmodsigelsen bliver ikke mindre, da man efter politisk behandling præsenterer yderligere 3 udvidelsesvarianter i forbindelse med en såkaldt foroffentlighedsfase, hvor borgerne kunne være med til at bestemme, hvilket forslag der så skulle gå videre. Hverken Skagens Museum, som er en statsanerkendt selvejende fond, eller dennes rådgiver synes at have synderlig megen respekt for kulturarven eller forstand på transformation og arkitektarbejde, når man vælger uformelle samtaler og offentlig votering som kvalitetskriterier i en opgave, man selv erkender er stor og krævende. Rådgiveren Cowi driver selv arkitektkonkurrencer på udmærket vis, og Friis & Moltke, som fik opgaven, har en glorværdig position i dansk arkitektur – derfor virker det underligt, at det faglige grundlag skal være så tyndt.

MK