Arkitekten # 3 2013

Tid til forandring

Publiceret af Tom Hermansen onsdag mar 13, 2013 klokken 10:12

Konkurrenceprogrammer trænger til en slankekur. Både hvad angår omfang, detaljering, vægtningskriterier og sprog. Vi diskuterede det i Arkitekten 2-2013 og fortsætter her.

Debatindlæggene side 9 ff i nærværende nummer om Frederiksbjerg-byggeriets totalentreprisekonkurrence viser, at bedømmelsekriterier, som adskiller arkitektur og økonomi og herefter vægter i procenter, bringer både fagdommere og udskrivere i en besynderlig gidselsituation. Som om en magisk ukendt kraft ovenfra har diktereret, at sådan er reglerne. Men de, der sidder for bordenden i disse konkurrencer, må komme frem med noget nyt, og de arkitekter, som gerne vil deltage eller bedømme må tænke sig om en ekstra gang. For skulle disse tåbelige kriterier være en uomgængelig konsekvens af jura og EU-regler, må vi se at få lavet om på lovene og få forklaret jurister, politikere og nervøse embedsmænd, at deres moderne forandringsledelse er et urgammelt grundvilkår i arkitekturarbejde; ting ændrer sig hele tiden, også de beregnede udgifter!

Arkitektur er ikke en applikation, men betegner et samlet resultat: Funktion, konstruktion, økonomi og æstetik.
Et eller andet sted i direktivjunglen har vi arkitekter glemt at holde fast i den pointe, og så længe vi deltager, er vi selv med til at holde systemet oppe. Nu er det tid til at lave det om. mk

PS: Følg også debatten på www.arkitektforeningen.dk, i JyllandsPosten, www.jyllands-posten.dk/aarhus, og læs tillige Danske Arkitektvirksomheders bidrag side 78 i dette nummer af Arkitekten.

 

 

 

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.