Arkitekten # 12 2012

Leder

Publiceret af Tom Hermansen mandag dec 3, 2012 klokken 09:27

Erik Møllers gamle industrihus fra 1980 var bedre end det, som er på vej. I sin opdeling, størrelse og proportionering og i sin stueetagenære detaljering.
Og det der gik forud var at dømme efter fotografier, tegninger og en ung mands erindringer fra få år før nedrivningen, i midten af 70erne, på et højere niveau end Møllers. Tegnet af Vilhelm Klein til den store nordiske udstilling i 1872, med europæisk air, tunge baldakiner og dybe nicher – à la mode.
Senere i 1938 fældede Ernst Kühn Palladiumbiografen ind i det hele med Broadway-agtigt indgangsparti og jazzet interiørstil. Stangsmart forlystelsesarkitektur.

På trods af at hverken Kleins eller Møllers arkitektur var helt oppe at ringe, var der bedre på hjørnet af Vesterbrogade og Rådhuspladsen i gamle dage.
Ikke fordi vi ikke kan lide nye ting, tværtimod, men fordi det nye hus virker gammeldags og skematisk.
Både set ud fra fra en bymæssig vinkel og vurderet i forhold til det arkitektoniske udtryk. Ørestad er jo for storskaladomiciler, biler, hoteller, kongresser, og en sviptur til lufthavnen ... Hvorfor ikke udleje det gamle hus og bygge et nyt DI-hus derude?
I stedet usurperer man et af byens mest fashionable steder med en lukket storskærm i 80er stil med espalierglas, som ellers ville have passet perfekt til Ørestads-æstetikken.

Underdelingen af bygningskroppen i mindre enheder prægede Møllers arkitektur, og leddeling af facaden karakteriserede forløbet ned langs Vesterbrogade. Det kan man ikke sige om det nye, der i fire store overbebyggende slag indkapsler hele molevitten.
Den nye og det gamle har den store langstrakte facadeflade mod Rådhuspladsen tilfælles, men med den variant at det nyes facade flugter retningen på H.C. Andersens Boulevard, mens den gamle husfacade var trukket tilbage for at danne et offentligt trekantet forareal ved hovedindgangen.

Et glat og ensartet megadrivhus sænker sig over de gamle røde klodser. Også ned over Borgerrepræsentationen, som har givet lov til at øge volumen, og ned over forestillingen om byen som 3-dimensional, fragmenteret, knoklet og fyldt med dybe skygger.

PS: Se også Allan de Waals artikel om samme emne i Arkitekten 5-2012.

mk

Tilføj kommentar

Filtered html

  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <div> <span> <table> <tr> <td> <tbody> <thead> <th> <ul> <li> <iframe> <img> <hr>
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.