BIG DATA OG BYUDVIKLING

BIG DATA OG BYUDVIKLING

Byudvikling og fremtid hænger sammen. Fremtid og teknologi hænger sammen. Betyder det så også, at byudvikling og teknologi hænger sammen? Jeg zoomer ind på buzzwordet big data, som i øjeblikket hyldes som det stof, fremtiden er gjort af. Men er det også det stof, vores byer er gjort af?

Begrebet smart cities er ved at blive allemandseje. Københavns Kommune kom slukørede, men alligevel stolte hjem fra Smart City-konferencen i Barcelona sidste år med en næsten-titel som Smart City 2013. DAC&CITIES arbejder fokuseret med udvikling af viden om og værktøjer til smarte byer. Og rapport på rapport bliver udgivet om smarte byer.

Men hvad dækker begrebet egentlig over? Det er svært at kortlægge nøjagtigt HVAD en smart by er – og hvor mange konkrete initiativer, der i øjeblikket er i gang for at fremme fremtidens smarte byer. For ikke at gå kold i de mange smarte fremtidsscenarier, så går jeg i krig med big data: En uendelighed af tal og registreringer, som med sit omfang kan virke fremmedgørende, når vi skal prøve at forestille os, hvad det betyder for vores hverdag som borgere i en ikke alt for fjern fremtid.

At forstå volumen, variant og hastighed

Big data er i bund og grund ikke så fremmedgørende. De tre hovedkomponenter er Volume, Variety og Velocity, som tilsammen udgør kæmpestore sæt af data, som automatisk samles ind ved hjælp af målinger og registreringer. 

Hvis man naivt billedgoogler ”big data”, så er det første hit denne infografic, der meget fint forklarer, hvad big data er – og hvordan hovedkomponenterne Volume, Variety og Velocity skal forstås.

Det bliver først en udfordring, når man skal til at anvende de store datasæt til noget fornuftigt. De er nemlig så store og komplekse, at mennesket ikke kan overskue dem. Det kan maskinen, men før maskinen kan svare på, hvilke tendenser datasættene viser, må mennesket formulere de rigtige spørgsmål. Og det er hér, udfordringen ligger: Hvordan ved vi, hvad vi skal spørge om?

Det prøver DTU Compute blandt andre at sætte ord på. Instituttet har med professor Henrik Madsen i spidsen skaffet ikke færre end 100 mio. kr. til at gennemføre et seks-årigt forskningsprojekt, der skal udvikle IT-løsninger til analyse, drift og udvikling af fuldt integrerede energi systemer i byerne. Projektet hedder CITIESCenter for IT-Intelligent Energy Systems in Cities.Midlet er noget så teknisk som induktive matematiske modeller – men hvad er målet? Eller rettere: Hvilken indflydelse har de efterspurgte IT-løsninger på vores oplevelse af byerne?

Henrik fortalte om projektet til Pejsestuearrangement nr. 2, som Smith Innovation afholdt d. 22. maj. Temaet var Smarte Byer: Er smarte byer en smart idé? Her var et af hovedbudskaberne, at CITIES prøver at gøre op med traditionel silotænkning, der er en af (by)planlægningens store svagheder. I stedet for at tænke på ensidigt på trafik, energiinfrastruktur eller blå og grøn infrastruktur, så vil CITIES give bud på, hvordan samtænkning af disse felter kan udnytte potentialet for synergi. Og hvad betyder det så? 

DTU Risø arbejder intenst med, hvordan vi kan skabe smarte byer. Illustrationen herover stammer fra DTU Risø Energy Report 10, som udkom i 2011.

Nu vidste Henrik godt, at han sad som ene matematiker over for en flok byggefolk. Så han havde taget et eksempel med, der ikke blot italesatte big data, men også et helt mindset omkring energirenovering. Eksemplet var: Mange kommune – heriblandt Aarhus – er i gang med ambitiøse installationer af smartmeters i alle hjem. Et smartmeter er en måler, der registrerer en husstands energiforbrug og sender data direkte til energiselskabet. Henriks pointe var, at idéen er god – men vi må vide, hvad vi skal bruge alle de her smartmeters og deres målinger til. Ellers er det en dyr erstatning for den årlige aflæsning. I hans projekt handler det derfor om at gøre alle disse målinger brugbare. For tænk nu, hvis kraftværkerne kunne få realtime information om, hvor og hvornår energien bruges? Så kunne energi produceres, når der var brug for den – og fordeles på den rigtige måde.

Men scenarietænkningen stopper ikke her. For de eksisterende kraftværker fungerer bedst med en jævn energiproduktion – det er med andre ord ekstremt dyrt ”at skrue op og ned” for kraftværkernes energiproduktion. Det kan vedvarende energiproduktion hjælpe med. For den er et langt stykke hen ad vejen ”gratis” i CO2 – og der er masser af den. Henrik havde lavet lidt hovedregning hjemmefra:

Hvis man ville erstatte jordens samlede energiforbrug med vindenergi, så skulle vi udlægge vindmøller i 70% af Nordsøen. 

Men vi bestemmer jo som bekendt ikke, hvornår vinden blæser og solen skinner. Derfor er der brug for lagre og det er tricky business, men det er en helt anden historie. Henriks konklusion var, at vi har masser af den gode, grønne energi – og hvis vi lærer at bruge den ordentligt, kan vi spare store summer på den omfattende energioptimering af den eksisterende bygningsmasse, som vi ellers trues med fra alle sider. Fx vil efterisolering af klimaskærmen ikke være et issue – for den tabte energi vil i en nær fremtid forhåbentlig både være CO2-neutral og billig.

Indtil videre skal Henrik og hans store tværfaglige team – der tæller ikke færre end 37 partnere – altså komme op med gode ideer til, hvordan vi kan bruge big data som byggesten for smarte modeller, der kan håndtere, der kan håndtere komplekse problemstillinger i vores byer. 

Men jeg tænker i mit stille sind: Hvis man vil bruge 100 mio. kr. på gennemgribende udvikling af vores byers infrastruktur, hvorfor er der så ikke en eneste arkitekt med i den ellers store og tværfaglige partnergruppe?

Arkitekter er jo om nogen med til at sætte et præg på vores byer – både som planlæggere og som skabere af bygninger. Er CITIES-projektet ikke relevant for arkitekter? Og hvorfor ikke? Er arkitekter ikke selv interesserede i at deltage? Eller er de fagligt ikke klædt godt nok på?

Spørgsmålet står ubesvaret, for det lykkedes mig desværre ikke at få fat på Henrik selv til en snak, men hvis der kommer hul igennem, skal han nok få spalteplads. For jeg synes, at det er et interessant spørgsmål.

Men hvor København først er ved at komme op i gear i forhold til big data, så har andre byer grebet faklen og prøver at tage føringen i et populært felt. Nu tager vi til Chicago.

Case: Chicago

Under den effektive catch-phrase Chicago: City of big data har Chicago Architecture Foundation netop nu en udstilling om, at arkitektur og big data er én side af samme sag. Ikke bare i fremtiden, men også her og nu. Udstillingen bygger på et samarbejde mellem Chicago og IBM, som hedder City ForwardOg lad os lige tage en omvej omkring City Forward, inden vi vender tilbage til udstillingen på Chicago Architecture Foundation.

City Forward-initiativet samler datasæt ind om både regionale områder og individuelle byer. Platformen gør brugerne i stand til at se og interagere med datasæt om byer – og deltage i en fortløbende debat om, hvad det er, vi vil med vores byer. Platformen giver brugerne frihed til at trække på store datasæt og selv lave kombinationer af data for derefter at konkludere på tendenser. City Forward har for eksempel sammenlignet New Yorks stigende inflation med Japans stagnerende økonomi:

Heraf kan man læse, at New Yorks inflation er steget støt over de seneste 20 år, og at arbejdsløsheden har peaket de seneste to år. På samme tid har tiden stået stille i Tokyo: Inflationen har som gennemsnit været lig nul. Kun forbrugsprisindekset for recreational durables fortæller et drama: Her er indekset styrtdykket.

Så kan man jo så lege lidt med det. Mit lidt utålmodige forsøg med at lave udtræk for København og Amsterdam lykkedes ikke rigtigt på trods af et ellers indbydende interface. Man skal nok have lidt flair for den slags statistiske analyser. Og det er så én form for brug af big data, og selvom det ikke er realtime – her-og-nu – data, så giver det et indblik i, hvordan data kan være med til at tegne en by.

Og nu tilbage til udstillingen på Chicago Architecture Foundation! Her er tre highlights fra udstillingen – og bud på, hvordan man kan bruge offentligt tilgængelig data til byudvikling:

1

En digital model af byen – lavet sammen med Skidmore, Owings & Merrill, som også står for en omfattende energirenoveringsplan for Chicago Downtown – giver de besøgende et nye perspektiv på deres by: Det digitale interface tillader dig at interagere med et helt års Twitter-tweets som lag oven på byen. Interfacet viser, hvor de fleste tweets er blevet sendt fra:

2

Your Data Trailviser, hvordan byen bruger data om dig til at levere forskellige services og designløsninger til dig: Installationen giver derfor mulighed for, at du kan kortlægge de data, som du efterlader som print i bybilledet – og som med tiden kan blive til helt nye tilbud i byen. 

3

Chicagos placering op mod den canadiske grænse giver hårde vintre. Ofte forhindrer voldsomme snefald og manglende kapacitet til at rydde alle veje på én gang, at der opstår trafikkaos. Det har byen løst ved at sætte sensorer på de kommunale sneplove. Sensorer sender direkte realtime-data til en app, som informerer Chicago-boerne om, præcis hvilke veje, der er nyligt ryddede. På den måde kan de planlægge ruten til skole og arbejde og undgå veje, der endnu ikke er blevet ryddet.

Alt dette – både City Forward og udstillingen Chicago: City of big data udspringer af byens klare vision om at blive en frontløber for teknologisk byudvikling. Visionen er født og næret af af John Tolva, som indtil for et halvt år siden var såkaldt CTO i Chicago: Chief Technology Officer. Denne titel findes ikke traditionelt på hverken store eller små rådhuse verden over; det er i stedet en titel, som er direkte afledt af de mange nye teknologiske muligheder, som blandt andet kommunikations- og informationsteknologi som big data har medført. CTO’ens fornemme rolle er at håndtere teknologiske problemstillinger på et strategisk niveauI Chicagos tilfælde har det været bredt at implementere teknologi, så Chicago kan begynde at ligne en seriøs konkurrent til guldbelagte Sillicon Valley.

Men hvis vi skal vende snuden mod de hjemlige breddegrader – er det så realistisk at København tager prisen med hjem, når konferencen Smart Cities gentages i 2014? Er vi med i opløbet om at bruge teknologi og data som et redskab i byudviklingen?

Byer, som vi til daglig gerne sammenligner os med, har fuldt udrullede planer om at være smarte: Amsterdam har sin Amsterdam Smart City-plan og storebrorbyen Stockholm bryster sig med at gå Chicagos succeshistorie i bedene og have ansat en CTO. Et panoramakig udover det kommunale landskab i København, ser man så småt en række initiativer begynde at vokse: 

Fine projekter – især det sociale initiative Hackatons er interessant: Her foretager den lidt slidte brugerinddragelse et kvantespring fremad og lader brugerne være big data-arkitekter – ikke blot komme med input. Det sker vel samtidig i en mere eller mindre skjult erkendelse af, at kommunen ikke selv har know-how til at være ”hackere”. Forvaltningerne har simpelthen brug for nyt blod, der forstår at navigere i både tekniske og kreative fællesskaber.

Derfor kan jeg heller ikke lade være med at vende tilbage til CITIES-projektet. Det er jo ikke kun kreativ viden om byudvikling og det fysiske miljø, der mangler. Big data handler i høj grad om at kortlægge adfærd, så vi kan se mulighedsrummene – så hvorfor er der ikke sociologer, antropologer og endda psykologer med ombord? Måske kan Henriks matematiske modeller også videregive vigtig information om vores adfærd som mennesker, som byplanlæggere med sociologisk og antropologisk baggrund kan bruge til noget.

For byer handler jo om mennesker. Det har Jan Gehl slået fast for længe siden. Så jeg glæder mig til at se, om CITIES projektet virkelig er et opgør med silotænkningen, som Henrik så overbevisende sagde.

 

Hvis du har fået mod på at vide mere om, hvordan big data og byudvikling kan være hinandens bedste venner, så kig i Anthony Townsend nye bog Smart Cities: Big Data, Civic Hackers and the Quest for a new Utopia

… Eller se Anthony Townsends præsentation af bogen og dens pointer her.

NB. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at jeg ikke selv har set udstillingen Chicago: City of Big Data. Men i påsken var jeg ganske kort i Chicago, hvor vi besøgte Chicago Architecture Foundation og var med på rundvisningen Elevated architecture: Chicago’s Loop by ”L”. Jeg har kun lovord til overs for den oplevelse og CAF som institution. Anbefalingen gives hermed videre.

Lise Mansfeldt

Kommentarer

tansitanu
  • Appreciation for really being thoughtful and also for deciding on certain marvelous guides most people really want to be aware of.
tansitanu

Tilføj kommentar