Retro: fortid til tiden

Retro: fortid til tiden

Hvorfor får vi vores digitale fotos effekt-behandlet til at ligne falmede 1960’er-billeder?

Retro er et buzzword i vores kultur.

Fortidens stil og præg ikke kun er en baggrund for nutiden, men en udbredt og eftertragtet måde at fremstille sig selv og sine omgivelser på. Det er særligt den nære fortid fra tiden efter 1945, retro-dyrkelsen er rettet mod.

Vi er langt fra fremhævelsen af en fjern idealtid, som det var tilfældet med klassicismens forhold til antikken eller den nationale romantiks dyrkelse af vikinger og skjoldmøer. Retro er et senmoderne fænomen, præget af et ambivalent forhold mellem ironi og nostalgi mod en nær fortids populærkultur, som vi egentlig ikke burde bryde os om. Ordet ’retro’ bruges første gang i 1970’erne og vinder omkring 1990 en større udbredelse, som det har haft indtil i dag. Ifølge den engelske musikkritiker Simon Reynolds har vi i det nye årtusindes første tiår befundet os i The ’Re’-decade, hvor kulturen er blevet ganske afhængig af sin egen (nære) fortid - ”loco for retro and crazy for commemoration” - så vi er ude af stand til at tænke nyt (Simon Reynolds: Retromania, Faber and Faber, 2011). 

Retro kan dog også ses som et modsvar til den naive dyrkelse af fremskridt og fremtid såvel som den højtidelige fremhævelse af den store historie. Ikke så sjældent er retro netop et kritisk og nuanceret indspil, der tilmed er sjovt, kreativt og overrumplende. 

Retro sælger, ingen tvivl, men fascinerer, udfordrer og underholder også. 

I denne blog vil jeg vise hvordan ved at gå på opdagelse i en kultur, hvor vi får vores digitale fotos effekt-behandlet til at ligne falmede 1960’er-billeder, indretter dagligstuer, køkkener og cafeer med retro-inventar, kan gå på 1950’er-imiterende diner i Valby for derefter at feste på Tiki-bar på Vesterbro som var det 1955. Som sloganet til den engelske The Festival of Vintage siger: There’s no time like the past.

Kristian Handberg

Kommentarer

Isak

Spændende læsning og observationer. Tænker at vi handler brugt, retro, antik osv. fordi vi også finder identitet i de effekter som vi omgiver os med. Derigennem for at etablere forbindelse til historien. Altså, der er måske gået mode i denne form for modreaktion til historieløsheden.

Tilføj kommentar