Fra mere lys eller mørke til dansk Architekturlicht og Lichtarchitektur!

Fra mere lys eller mørke til dansk Architekturlicht og Lichtarchitektur!

  • Belysning ved Nørreport Station. Foto: Jens Lindhe
  • Lysiplex A/S_Ankomsten til Langebros temporære lysrum_foto Jesper Kongshaug
  • Ny Nørreport_foto Jens Lindhe
Astrid er ny blogger, arkitekt og ph.d. Astrid vil i sin blog bidrage til faglig refleksion og debat om, hvordan lys og nye teknologier kan parres og forlænges så arkitektoniske visioner kan blive en integreret del af designprocessen. Hendes første indlæg handler om belysningen af Langebro og Ny Nørreport

Debatten om København skal være mørk eller lys og om LED-teknologi er fremtidens teknologi eller vejen mod dårligere lys er mere aktuelt end nogensinde.

Fra lysforskrækkelse mod sammenkobling af lys og arkitektur

Jeg vil ikke gå ind som smagsdommer af de igangsatte projekter, for jeg synes det er fantastisk, at politikkerne og Københavns Kommune har fået øjnene op for hvordan lys kan kobles på og forlænges med arkitektoniske visioner. Til gengæld vil jeg med denne indlæg få arkitekterne på banen. Gør op med den dominerende lysforskrækkelse og idé om at sammenkobling af lys og arkitektur er lige med tivolisering, og ikke kan forenes med vores arkitektoniske praksis og skandinaviske kultur.

Baggrund: Fra politisk beslutning til strategisk handlingsplan

København skal blive CO2 neutral hovedstad til 2025. Derfor er Borgerrepræsentationens beslutning om at ca. halvdelen af byens lamper udskiftes til LED-teknologi netop blevet til strategisk handlingsplan i den publicerede belysningsstrategi ”Nyt lys til København”.

Belysningsstrategien kobler og forlænger energibesparelserne med arkitektoniske visioner: Den sætter fokus på lyset i byen, hvordan vi kan bruge lyset til at forstærke det særlige ved Københavns arkitektur og skabe nye rumlige fortællinger om København – lokalt og på tværs af byen.

Som Københavner eller besøgene i København oplever du konsekvenserne, når du fx cykler/går ned af Istedgade, hvor den enkeltradede vejbelysning er erstattet af en ny dobbeltradet LED-belysning og den specialdesignede Istedlampe, der kaster kulør på vejkrydsene.

Architekturlicht og Lichtarchitektur

I dette blogindlæg vil jeg præsentere to arkitektoniske koncepter mod lys af den tyske ingeniør Johannes Teichmüller (1926): ”Arkitekturlicht” (”architectural lighting”) og ”Lichtarchitektur” (”architecture in light”): ”Arkitekturlicht” beskriver en brug af lys, hvor lyset støtter arkitektoniske kvaliteter, mens ”Lichtarchitektur” handler om hvordan lys kan skabe temporære lysrum: Hvordan lys kan få en rumlig og tidslig dimension.Teichmüller anvender koncepterne for at diskutere brug af kunstig belysning i interiør skala. Jeg vil i bygge videre på Teichmüllers koncepter og foreslår at koncepterne også kan bruges i forhold til byens skala. For at diskussionen ikke forbliver teoretisk, vil jeg i det følgende diskutere koncepterne i forhold til to lysprojekter: Langebro belysning af Jesper Kongshaug og belysningen af Ny Nørreport Station af Bartenbach Lichtlabor.

Langebro belysning af Jesper Kongshaug - et eksempel af Lichtarchitektur

Før Jesper Kongshaug skabte et rum bygget af lys under Langebro, var tunnellen udelukkende et trafikalt transitsted. Der var henlagt til dagslys i de lyse timer og ”blot” funktionsbelyst af standardarmaturer efter mørkets frembrud. Går man i dag en aftentur langs havnen træder man ind i temporært lysrum og en arkitektonisk perle, der før har været skjult for byens borgere. Langebroens nye rum, bygget af lys, er Lichtarchitektur! Lyset fremhæver bropillernes betonafslutninger og arkitektur. Lyset tegner effektfuldt rummet under broen.

Både bropillernes lys og sidebelysningen er kontrollerbare RGB LED Lysdioder, styret af en lyssensor, der overætter trafikkens puls over broen til en puls for lyset.  Når billister kører over broen fremkaldes en særlig lyd under broen. Lyden bliver omdannet til en binær påvirkning af lyset, som udløser et lysscenarie der starter midt under broen og bølger ud til siderne, mens Rådhusklokkernes timeslag udløser et kold-blå ”sitren” af lyset af 2 sekunders varighed. Stadsarkitekt iTina Saaby (2015) siger om Langebrobelysningen:

"Vi er blevet mere fokuseret på at skabe unikke steder og unikke kvarterer, og her bliver belysningen tit et redskab til at skabe en lokal identitet eller fremhæve et særligt sted. Det kan også være med til at skabe en dynamisk by … eller skabe tryghed – så man for eksempel slipper for at skulle cykle under en mørk bro”.

 

Fra transitsted til lokal identitet

Langebrotunnelen er et glimrende eksempel på hvordan lys kan parres og forlænges med arkitektoniske visioner og herved være rumskabende. Lyset er smukt integreret og fremhæver broens eksisterende arkitektoniske kvaliteter ved, at belyse betonpillernes detaljering og sidevæggenes røde teglsten. Derudover dannes nye temporære lysrum for brugeren: billisten, cyklisten og fodgængeren der bliver en del af Københavns samlede havnepromenade. Grebet tager fat i stedet og arkitekturens kvaliteter og vender dette transitsted til ”et sted”, der iscenesætter arkitekturen og skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for Københavnerne.

Udfordringer ved interaktiv lys

Men belysningen af Langebro demonstrer samtidig udfordringerne ved interaktiv lys – både i forhold til lysstyringens spilleregler og udviklingen af lysscenarierne i forhold til brugernes forskellige positioner i forhold til værket.

 Langt fra, i en position hvor broens underside og overside kan opleves simultant, er den konceptuelle kobling mellem under-og oversiden af broen aflæselig, hvorimod, er man under broen, er forbindelsen mellem trafikkens puls og lysets puls mindre åbenlys – og særligt det ”sitrende lys”, styret af Rådhusklokkernes timeslag gør den oplevende i tvivl om lyset lyser som det skal eller om det er en teknisk fejl, der får lyset til at sitre.

Tor Nørretanders (2015) betegner LED som den vigtigste ny teknologi, da den har et lav strømforbrug, er lille og derfor nemt at integrere, fordi den kan nøje kan kontrolleres i forhold til farve og styring. For at sikre at fremtiden bringer ”godt lys” gør han opmærksom på, at::

”LED kan blive til, hvad det skal være. Det kan lave lys med høj kvalitet og lav kvalitet. Og det kan lave lys, som kommer fra mange former for lyskilder: punktformede lyskilder som glødepæren eller hele flader af lys fra vægge, tekstiler eller skærme, og hvad vi ellers vil have. Det er det vi bliver nødt til at begynde at interessere os for: Teknologien kan i øjeblikket hvad som helst”.

Nørretander opfordrer forbrugerne til at engagere sig i diskussionen, for at undgå, ”at det bliver ingeniører og designer, der laver noget der minder om spare pærer, hvor man ofrer livskvalitet for funktion”.

LED-teknologi som mulighed for nye koncepter og sammenarbejder, der kobler lys og arkitektur

Nu er jeg arkitekt og har netop afsluttet mit internationale erhvervs-ph.d. projekt ”Textilisations of Light– Using Textile Logics to Expand Use of LED Technology From a Technology of Display Towards a Technology of Spatial Orientation”,  der argumenterer for at LED-teknologi ikke blot ændrer præmisserne for arkitektonisk formgivning, men også måden, hvorpå kunstlys og arkitektur begrebsliggøres og opleves. Jeg er enig med Nørretander i at arkitekterne ikke har taget LED-teknologiens nye muligheder til sig. Mange arkitektoniske forslag har været præget af en problemløsningstilgang og ofte begrænset til add-ons til arkitekturen.

Arkitekterne skal komme på banen og blande sig i debatten om hvad lyset skal gøre for arkitekturen, for at skabe oplevelsesrige byrum og fortællinger om København.

Jeg er ikke i tvivl at LED-teknologi har udvidet kunstlysets potentialer for arkitektonisk integration og kontrol og ser LED – som Nørretander – som ”en vidunderlig mulighed og chance. Alting skal genopfindes, og det kan politikkerne klart nok ikke gør selv. Det skal vi andre gøre”.

Jeg tror på at arkitekterne kan demonstrere hvordan funktionalitet kan parres og forlænges med arkitektoniske visioner og være rumskabende og at arkitekter kan igangsætte nye sammenarbejder på tværs af brancher.

Hvordan et samarbejde mellem lysspecialister og arkitekter kan føre til et projekt der forstår lyset som en integreret del af arkitekturen frem for en teknologisk add-on, er Ny Nørreort Station af Gottlieb & Paludan, COBE og Bartenbach LichtLabor.

Ny Nørreport Station tegnet af arkitekterne Gottlieb Paludan Architects og Cobe med Sweco som ingeniør og Bartenbach som lysdesigner – et eksempel af Architekturlicht

Ny Nørreport Station er et eksempel på ”Architekturlicht”. Belysningen understøtter ideen om et sammenhængende, tryg og opholdsinviterende byrum ved at både pavillonerne og de ventilationstårnene, der er fordelt i et sammenhængende mønster over stationspladsen, transformeres til lysende lanterner om aften. Krydser du Ny Nørreport om dagen møder du en station – krydser du Ny Nørreport om aften – møder du en anden. Begge oplevelser er koblet på forslagets arkitektoniske visioner. I stedet for at arkitekturen og byrummet forsvinder i mørke om natten, bliver lyset en æstetisk, såvel som funktionel og bæredygtig del af byens, stedets og arkitekturens rytme og kvalitet. 

Som ved Langebro projektet er der ved Ny Nørreport anvendt LED. LED’erne er DMX-styret og reguleret efter dagslysniveauet. Dagslysmålerne der er opsat på tagene og lyset tændes derefter i flere sektioner ved forskellige lux-niveauer. Ved fx 1000 lux tændes de lysbånd, der omkranser bygningerne, hvorimod ved 500 lux tændes de uplights, der oplyser tagundersiderne og er placeret i belægningen. Ved 300 lux tændes uplights i toppen af de overdækkede cykelstativer, mens ved 200 lux tændes lyset i ventilationsbygværkerne. Lyset er her indbygget i bunden af glasfacaderne og kastes opad ved hjælp af specielle reflektorpaneler, der sidder bag glasfacaden på hele rørets omkreds og i hele bygværkets højde. Endelig er der anvendt solcellelamper i toppen af cykelstativerne, der har deres egen styring med en chip og er programmeret efter tidpunkter i forhold til døgnrytme og årstid. Det vil sige den anvendte teknologi og måden hvordan lyset integreres i arkitekturen skifter med arkitekturen, så lyset funktionelt og æstetisk understøtter arkitekturens og stedets kvaliteter.

Fra lysforskrækkelse til dansk Architekturlicht og Lichtarchitektur

Både belysningen ved Ny Nørreport og Langebro tager udgangspunkt i stedet og arkitekturen og er langt fra tivoliserende. Her spørges til: Hvad lyset skal gøre? Hvordan skal dagslysoplevelsen være forskelligt til oplevelsen i mørke? Og hvordan skifter lysoplevelsen afhængigt af du nærmer dig stedet, krydser det eller opholder dig på stedet?

Lad os derfor endelig stoppe med at diskutere om København skal være mørk eller lys, om LED-teknologi giver godt eller dårlig lys og begrænse LED-teknologien til et teknologisk add-on. Lige som computerne og CAD er LED er kommet for at blive. Lad os i stedet komme i gang med nye samarbejder på tværs af brancher og blive frontløber for dansk Architekturlicht og Lichtarkitektur! 

Kommentarer

Anne Bay

Du har helt ret, Astrid.
I mørke ingen arkitektur. Selv den mest subtile lyssætning styrer vores opmærksomhed, vores oplevelse af rum, overflader og forløb. Derfor: Tag ansvar. Lad ikke dårligt lys ødelægge arkitekturen eller de visuelle forhold.

Tilføj kommentar