Bedre Byggeskik - da arkitektur og byggeskik blev ét

Bedre Byggeskik - da arkitektur og byggeskik blev ét

Der er to forskellige kulturverdener i byggeriet: Den ene er arkitekturen - den anden er byggeskikken. Undertiden siver arkitekturen ned i byggeskikken - undertiden er det to adskilte verdener - undertiden bliver de to til ét. Det skete med bevægelsen for BEDRE BYGGESKIK 1915-30

ARKITEKTUR eller BYGGESKIK? Er det ikke bare det samme? Er byggeskik ikke bare folkelig arkitektur?

Studier i Norge og Danmark viser imidlertid, at der i høj grad er tale om to adskilte verdener. Den norske etnolog Hild Sørby har sagt: "Designers (arkitekten som kunstner) opfatter byggede omgivelser perceptuelt, (mens) lægfolk opfatter og reagerer gennem associationer". Derfor ser "arkitekten" byggeriet som en helhed, mens "bygmesteren" ser huset som en række associationer, gode budskaber. I byggeskikken gælder, at "more is better": En veranda + en kvist med spir + kamtakker + granittrappe + blåglaseret tag + kobbertagrender + spanske buer i garagen  = et rigtigt stuehus. På den måde har det almindelige byggeri, byggeskikken, altid været MINDRE funktionelt og MERE kulturelt bestemt end arkitekturen - tværtimod mange arkitekters romantiske drøm.

Men selvfølgelig er arkitektur og byggeskik ikke adskilte. Der siver hele tiden elementer fra arkitekturen ned i byggeskikken - Meldahls tyårne og spir ned til stationsbyens hjørnehus, Arne Jacobsens hjørnepartier ned til bungalowen, Koppel og Suensons amerikansk-japanske huse ned til typehusene, 3 x Nielsens glaspartier ned til 3Ms parcelhuse. Nogle gange er arkitekturen dog så elitær og abstrakt, at byggeskikken nærmest er en modkultur. Ligesom kolonihavekulturen var et frirum fra lejekasaernernes trøstesløshed, er vore dages nyrpomantik i enfamiliehusbyggeriet (og ombygningerne) en reaktion mod den senmodernistiske minimalisme.

Andre gange lykkes det at skabe en arkitektur, der forstås af næsten alle og kan reproduceres med rimeligt held af næsten hver eneste "bygmester". Det gjaldt f.eks. under senklassicismen i midten af 1800-tallet. Det gjaldt ikke mindst, da danske arkitekter skabte modellerne for de almindelige danske huse og gårde gennem "Landsforeningen Bedre Byggeskik" (stiftet 1915, storhedstid 1920-35). Og det gjaldt faktisk også i 1950´erne med den "funktionelle tradition", som blev administretet fornemt i både statslånshuse og sociale boligbyggerier over hele landet.

Især "Bedre Byggeskik" blev en succes, udbredt gennem "tegnehjælp", forbilled-bøger (BBs årsskrifter 1918 ff.), opmålinger af gode gamle huse, udstillinger, modeller mv. I ti gode år var der næsten ingen forskel på arkitektur og byggeskik. Så kom modernismen og genskabte kløften.

Spørgsmålet er: Kan den "store " arkitektur i dag forstås af menigmand og bruges som byggeskik? Eller bygger Bjarke Ingels og byggefirmaet i Viborg i to adskilte verdener? Kan vi lade os inspirere af Bedre Byggeskik til igen at sammenknytte de to verdener - f.eks. med udgangspunkt i en regional tradition, der svarer både til arkitekturens krav om helhed og brugernes behov for signaler om det gode liv?

 

Peter Dragsbo

Kommentarer

Ann Holm Nielsen

Hej.

Hvor er billedet af de fine dobbelthuse taget henne?

mvh Ann

Tilføj kommentar