Fru Gehls psykologiske bo-behov

Fru Gehls psykologiske bo-behov

Der findes masser af konkurrerende certificeringsordninger for bæredygtighed, men som vanligt dækker de kun miljømæssig bæredygtighed. Det er på tide, at vi udvikler parametre, som vi kan vurdere og måle social bæredygtighed efter, og til det formål kan Ingrid Gehls glemte men fantastiske 43 år gamle bog kan hjælpe os.

Vi er blevet dygtige til at bygge på måder, der er gode for miljøet. Byggefaget ved så meget om miljømæssigt forsvarligt byggeri, at vi i dag både har regulativer at følge og certificeringsordninger, som udsteder diplomer, der kan hænges op i lobbyen: "Bygningen her er opført miljømæssigt forsvarligt".

Men hvor er det byggeri, som skilter med at være socialt bæredygtigt? Sagen er, at de findes slet ikke. Der findes ingen regulativer med bestemmelser for, hvordan man opfører byggeri, der har de bedste odds for at blive socialt velfungerende, og der findes ingen certificeringsordninger, som tilbyder at kvalitetstjekke et byggeris sociale bæredygtighed.

Skal jeg være firkantet (og det egner blog-indlæg sig til), fortæller de manglende ordninger om en arkitekt- og byggebranche, som reelt ikke er nær så optaget af at bygge menneskerigtigt som af at bygge miljørigtigt.

Bo-miljø
Ok, godt ord igen. Jeg har tidligere her i spalterne brokket mig over, at den sociale bæredygtighed ofte helt glemmes i snakke om bæredygtighed. I stedet for at brokke mig noget mere, vil jeg i stedet vove pelsen og begynde at formulere et bud på det, der mangler - nemlig hvad skal der til for at et byggeri er socialt bæredygtigt?

I første omgang holder jeg mig til boligbyggeriet. Og jeg vil starte helt ublu med at stjæle:

For 43 år siden udgav Statens Byggeforskningsinstitut rapport nummer 71. Rapporten hed "bo-miljø" og er forfattet af psykolog Ingrid Gehl. Ingrid var og er gift med Jan, som er arkitekt. Ja, den Jan. Så er vi allerede på sporet. Samtidig med at Jan Gehl skrev det, som skulle blive en klassiker indenfor arkitektfaget - "Livet mellem husene", skrev Ingrid Gehl "bo-miljø". Begge bøger er udgivet i 1971. Og mon ikke de to har delt tanker undervejs og inspireret hinandens arbejde?

Det var min kollega Eva, som fortalte mig om bogen. Jeg husker ikke hvor hun var stødt på den. Men da hun begyndte at citere fra den og sende mig udklip, blev jeg klar over, at den skulle jeg have fingre i. For et par uger siden lykkedes det mig at opstøve bogen hos en svensk antikvar, og jeg har netop læst den. Den dårlige nyhed er, at bogen trods vigtige pointer ikke er blevet den uomgængelige lærebog, som den burde være, men i stedet gemt og glemt. Den gode nyhed er, at bogen jo findes, at den fremstår (i store træk) tidssvarende og at dens pointer er lige så vigtige i dag - eller endnu vigtigere. Så lad os straks tage den i brug.

 

Menneskets psykologiske bo-behov
Det projekt, som Ingrid Gehl gennemfører i bogen, er at beskrive menneskets psykologiske bo-behov. Hendes tilgang er, at der grundlæggende findes tre typer af menneskelige behov, som enhver bolig bør opfylde: fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske. Menneskets fysiologiske og sikkerhedsmæssige behov bliver fint varetaget i de fleste boligbyggerier. Det handler om behov for søvn, mad, hvile, hygiejne, sex, lys, etc. Og om behov for basal fysisk sikkerhed og sikkerhed mod skadelige sansepåvirkninger og ulykker.

Til gengæld ser Ingrid Gehl ikke meget boligbyggeri, som opfylder, hvad hun karakteriserer som menneskets psykologiske bo-behov. Hendes rapport er derfor en udvikling af begrebet og en gennemgang af de otte psykologiske bo-behov, som hun definerer.

De lyder:

1.     Behov for kontakt - at se på, høre på, tale med andre, gøre noget sammen med andre
2.     Behov for isolation - at afsondre sig fra andre og fra ydre påvirkninger
3.     Behov for oplevelse - at se, høre, erfare, erkende
4.     Behov for udfoldelse - at være aktiv, at skabe, at udrette noget
5.     Behov for leg
6.     Behov for strukturering - at kunne orientere sig, at kunne placere ting i sin omverden i forhold til sig selv
7.     Behov for identifikation - at gøre sig selv til ét med noget af sin omverden, at lægge sig selv ud i denne
8.     Behov for æstetik - at modtage påvirkninger, der af opleveren defineres som smukke

Menneskelig arkitektur
Resten af bogen bruger Ingrid Gehl på at uddybe, hvad de her punkter har med arkitektur at gøre, og her er hun - surprise - i tråd med ægtemanden. Det handler om skala, om rumligheder mellem bygningerne, om arkitektoniske detaljer, om forskellighed i udtryk og om zonering, som gør mennesker trygge og sender klare signaler om, hvem der hører til hvor.

Ser man på flertallet af etageboligbyggerier, som opføres i Danmark, er det tydeligt, at Ingrid Gehls bog ikke har dannet skole. Forestil dig, at et byggeri skulle certificeres psykologisk bæredygtigt før det kunne igangsættes, at det skulle opfylde i hvert fald seks ud af de otte punkter på Ingrid Gehls liste. Jeg er ikke i tvivl om, at det meste boligbyggeri ville dumpe fælt. Og ja, det gælder også en del af det nyere eksklusive boligbyggeri med ejer- og andelslejligheder på havnefronte rundt om i Danmarks større byer.

Jeg synes, Ingrid Gehls liste og hele rapport bør være fast pensum på arkitektskolerne og i enhver byggeafdeling hos boligorganisationer og developere, som opfører boligbyggeri.

Sociale og følelsesmæssige bo-behov
Ser man nærmere på Ingrid Gehls liste, indeholder den faktisk andre aspekter end det psykologiske. Det første punkt er et socialt behov og beskriver social kontakt. Og punkt fem og otte kan siges at være kropslige, sanselige, fænomenologiske pointer. I Ingrid Gehls udgave er det psykologiske felt altså også et følelsesmæssigt, kropsligt og socialt felt.

Derfor kan vi faktisk uden større vanskelighed låne/stjæle en del af Ingrid Gehls pointer til en certificering af social bæredygtighed. Men jeg vil tilføje en række begreber, som jeg synes er lige så vigtige som Gehls psykologiske bo-behov, hvis et boligbyggeri skal kunne erklæres socialt bæredygtigt, nemlig nogle fundamentale eksistentielle bo-behov: Tilknytning, ejerskab, tryghed.

Arkitektur som skaber muligheder for mennesker
Det socialt bæredygtige boligbyggeri er det, som giver mennesker de mest optimale vilkår og muligheder for at kunne udtrykke og leve deres individualitet og deres fællesskaber på de måder, de ønsker, og samtidig fungere nemt og trygt i sammenhæng med andre, dvs også med de andre i opgangen, med andre på gaden. Om det kan lade sig gøre har en hel del med det fysiske miljø at gøre.

Vi ved godt, at nogle bygninger, byrum, kvarterer giver bedre muligheder for at livet kan udspille sig og udfolde sig, end andre. Vi ved også en masse om, at det har at gøre med skala i bygninger og uderum, arkitektonisk kvalitet, byrumsdesign, zonering og programmering, funktionernes placering, størrelse og indhold, kontakten mellem ude og inde, bymiljøets udtryk og indtryk. Vi ved fra masser af undersøgelser, hvordan oplevelser af tryghed hænger sammen med lys, beplantning, byrum, overskuelighed, skala, funktioner og andet. Nogle gange er sammenhængene mellem det fysiske miljø og den sociale adfærd enkle at forstå og lige til, andre gange er de komplekse og svære. Men de er der. Det fysiske miljø har stor betydning for såvel menneskets velbefindende, livskvalitet, udfoldelsesmuligheder, oplevelse af tilknytning, ejerskab, sociale interaktion, og så videre.

Genoptryk bogen, tak
Derfor GIVER det faktisk mening at tale om byggeri som noget, der kan være socialt bæredygtigt - eller ikke. Der findes faktisk store mængder bøger, forskning og ikke-helt-forskning, som afdækker forhold mellem krop, sanser, følelser og arkitektur, mellem sociale møder, samtaler og relationer og det fysiske miljø. Og med ægteparret Gehls bøger i tankerne har vi allerede en dansk skat, som er lige til at samle op og bygge videre på.

Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre. Jeg synes, vi har brug for kriterier for socialt bæredygtigt byggeri og brug for certificeringsordninger. Vi har brug for at udvikle sociale kvalitetskrav til byggerier, som ikke handler om smag og stil, men faktisk om, hvorvidt det foreslåede projekt muliggør eller forhindrer opfyldelsen af menneskers psykologiske, sociale, kropslige bo-behov.

Du er velkommen til at være med. Og mens vi så udvikler på de kriterier, vil jeg opfordre SBi til at finde Ingrid Gehls fine lille bog frem fra lageret, pudse den af og genoptrykke den.

 

 

 

 

 

 

Niels Bjørn

Kommentarer

Christina Sander

Hej Niels Bjørn.

Jeg er igang med at tage afgang fra Arkitektskolen Aarhus, og er ved at skrive speciale i design, hvor jeg skal arbejde i spændingsfeltet mellem psykologi, fysiologi og design. Det er i relation til dette, at jeg er stødt på din blog, Ingrid Gehl og de psykologiske bo-behov.

I dit indlæg skriver du på et tidspunkt om, at 6-8 af punkterne for de psykologiske bo-behov skal være opfyldt. Står det nogle steder anført i Bo-behov bogen? Jeg kan nemlig ikke finde det i hendes bog, men synes det kunne være interessant, hvis man er kommet frem til at så og så mange punkter, skal være opfyldt, for at man får opfyldt sine psykologiske bo-behov.

 

Venlig hilsen

Christina Sander Koppel

Jens Bladt

Som ung arkitektstuderende (1970'erne) stødte jeg på Ingrid Gehl gennem hendes arbejde med SBI rapporten on Værebro Park. Den var anderledes end de sædvanlige arkitetkt-rapporter vi læste, og handlede blandt andet om hvordan mennesker har det med hinanden i og med den måde de bor på. Tankerne i rapporten er i tråd med Jan Gehls tanker om Livet mellem Husene. Tanker, der bla. har påvirket en lang række danske bebyggelser med fællesrum og fællesarealer, som f.eks. Vandkunstens Tinggården og mange andre byggerier. Som arkitekt/byplanlægger har jeg gennem årene ofte - desværre - set både Jan og Ingrid Gehls tanker om menneskers interageren i bebyggelser og byrum tilsidesat ved planlægningen af nye boliger og byområder. Som arkitekt er jeg ofte stødt på beundrende udsagn om den fransske arkitekt Le Corbusier, der brugte modernismens ingeniørkunst, hvor man kunne bygge søjle-dæk bebyggelse med åbne faceder, til - ikke at bygge huse der hang godt sammen med uderummene (det ville jo have været utroligt oplagt), men derimod til at bygge højhuse, der placeredes som skulpturer i et stort, tomt rum - som gravstene på en kirkegård. Når man ser de mange ny bebyggelser, der har afsæt i Corbusers tanker (Ørestaden, og havnefronter med mobiltelefonselskabers domiciler, hvor "livet mellem husene" er blevet reduceret til Asfalterede parkerings- og færdselsarelaer), kan jeg ikke lade være at tænke på at det er synd og skam at de Gehlske idealer om livet i og mellem husene ikke har fået den gennemslagskraft de fortjener. Venlig hilsen JEns Bladt, arkitekt maa

Tilføj kommentar