Writers archive

NY BØLGE - NY BOBLE? - Jeg har lige læst "Den nye bølge i dansk arkitektur" (KL Weiss & Kj. Vindum, Arkitekten/ Realdania 2012). Først blev jeg dybt imponeret over, hvor stor gennemslagskraft i udlandet, dansk arkitektur har fået i de sidste år. Og så blev jeg deprimeret.

Peter Dragsbo

ARKITEKTUR eller BYGGESKIK? Er det ikke bare det samme? Er byggeskik ikke bare folkelig arkitektur?

Peter Dragsbo

Når man siger, at danskerne ikke kan lide store træer, bliver de fleste forarget - for vi kan da godt lide "det grønne". Men spørger man så

Peter Dragsbo

"Forstæder" kendte man allerede i middealderen, hvor det betød bebyggelser uden for bymuren og dens love og beskyttelse. Men forstæder i moderne forstand hænger uløseligt sammen med adskillesen mellem arbejde og bolig, som mtog fart med industrialiseringen efter 1850. Den nye arbejdsdeling med "arbejdsgivere" på den ene side og "lønmodtagere" på den anden opløste den gamle enhed mellem husstand og arbejdsplads. I starten var det embedsmænd og kunstnere, der flyttede ud af byen - bagefter fulgte borgerskabet og arbejderklassen.

Peter Dragsbo

Med 1800-tallets industrialisering opstod industribyen. Lige siden middelalderen havde de europæiske byer været så usunde, at de kun opretholdt deres indbyggertal med indvandring. Med fabrikker og titusinder af arbejdere, der skulle finde deres plads i byerne, blev storbymiljøæet katastrrofalt. Der skulle gøres noget! Et af svarene blev HAVEBYEN.

Peter Dragsbo

 

TEGL - ET STORARTET, DANSK OG BÆREDYGTIGT MATERIALE

Peter Dragsbo

De fleste forbinder "parcelhuset" med det store byggeboom i 1960´erne og -70´erne. Og det er også rigtigt - siden 1950 er der blevet bygget over 1 million enfamilieshuse, hvoraf en meget stor del tidligere blev kaldt for "parcelhuse". Men ideen er meget ældre. Faktisk skal vi tilbage til tiden o. 1900, hvor vi havde tre meget adskilte bygningsmiljøer: Villakvarteret for borgerskabet, kolnihaven for arbejderne og arbejderbyggeforeningen for den faglærte arbejder- og funktionærklasse.

Peter Dragsbo

 

Siden 1945 har der blandt Vestens arkitekter været en forbløffende konsensus om, at modernismen er den eneste både moralsk og politisk forsvarlige stil. Trods et væld af mere dekorative end konstruktive modeelementer opfattes modernismen som udtryk for det rene og det ægte – og i de senere år har glasfacadernes ”transparens” af bygherrerne været opfattet som symboler på åbenhed over for omverdenen, dvs. en demokratisk arkitektur. Men er det nu rigtigt?

Peter Dragsbo