Writers archive

Tidligere var Taksim-pladsen ikke et kønt syn. Pladsen var Jan Gehls værste mareridt. Fodgængere skulle zig-zagge sig gennem en uoverskuelig labyrint af krydsende veje. Bilerne og støjen prægede rummet. Gadesælgere og skopudsere blokerede adgang til de globale kæder og cafeer rundt om pladsen. Ankom man med bussen fra lufthavnen, var det første indtryk kaos. Den menneskelige skala var om ikke fraværende, så i hvert fald ukoreograferet arkitektonisk. Og det var svært at danne sig et overblik over pladsen, der fremstod som et konstant tilblivende kontrastrum.

Kristine Samson

Jeg ligger på den varme sten i Cimberlitas - en tyrkisk hamam i Istanbul. Mens jeg kigger på op i den tildampede kuppel, smører en tyrskisk mama i klædt tung sort bikini og med nummeret 4 i udskæringen mig ind i sæbe. Mine studerende ligger ved siden af, topløse og undergår samme behandling. Rationelt set er dette rum, med de mange nøgne kroppe, berøringen fra de tyrkiske hamam-kvinder stærkt intimiderende.

Kristine Samson

Jeg har længe villet blogge om Superkilen. Hver gang jeg har skrevet noget ned, har jeg enten ikke kunnet afslutte teksten, eller har ændret mening om indholdet. Men jeg tror, jeg har grebet det forkert an – fordi jeg har villet skrive om Superkilen enten som arkitektonisk byrum, som brugerinddragelse, som planlægning eller som kunst i det offentlige rum. For det interessante ved Superkilen er måske netop, at den ikke lader sig placere entydigt inden for disse kategorier, og hvis man forsøger at vurderen den som sådan, kommer man hurtigt til kort.

Kristine Samson

“Frigør dine drømme i dag”, opfordrer en spinkel pige foran en en grafittimalet væg. Jeg tager et kridt og skriver noget idealistisk omkring retten til byen for alle. Væggen er en stedsspecifik appropriering af den amerikanske kunstner og designer Candy Changs participatoriske designtavle “Before I die.”

Kristine Samson

Er dette et fitnesscenter, en genanvendelsesstation, et performance space, en afvænningsklinik, et brugerbaseret mødested?

Efter besøget hos Coletiva Glicério under motorvejsviadukten Glicério i kvarteret Liberdade, har jeg svært ved at finde ord for stedet. Multifunktionalitet er umiddelbart det mest dækkende. Bortset fra at det intet siger om de fremragende kvaliteter, der ligger i rummet.

Kristine Samson

En af begivenhederne denne aften er opsætningen af Bolha immobiliar - en midlertidig oppustelig installation, der installeres som del af programmet til afslutningsfesten på netværksorganisationen Preliminares 10-dages program med seminarer, happenings og social mobilitet. Installation er samtidig en kunstneriske og politiske programerklæring, der kommenterer forbindelsen mellem boligspekulation og arkitektur i São Paulo.

Rumlig aggression

Kristine Samson
Til konferencen Crio. International Creativity Festival i Rio, er en række prominente talere inviteret med det slet skjulte formål at inspirere den kommende og allerede i gangværende byudvikling af Rio.
Kristine Samson

Det legende menneske er en film af libertineren Jørgen Leth. Den viser med æstetikerens blik, hvordan leg er dybt forankret i mennesket, hvordan vi ikke kan leve uden. Det legende menneske – homo ludens –  er også et tema, der går igen i dansk byplanlægning i øjeblikket.

Kristine Samson

Street art indgår i Københavns midlertidighedspolitik, hvor blandt andet Shepard Faireys visuelt provokerende collager har været tænkt ind i den destinationskultur, som Københavns Kommune ønsker at fremme. Det fandt jeg ud af på Metropolis seminaret i maj, hvor stadsarkitekt Tina Saabye præsenterede Kommunens midlertidighedspolitik, der skal skabe bedre byrum og liv før husene.

Kristine Samson

Pages