Mens vi venter på at quiz nr. 3 finder en vinder, er der tid til en hurtig og nem quiz nr. 4. Jeg kan sige med det samme, at det er ikke Dissing + Weitling, som er arkitekterne her, men 

hvor er vi, hvem er det, hvad er det, hvornår er det fra og hvorfor?

Der er et påskeæg for begavede kommentarer, arkitekturhistoriske udredninger og rigtige svar.

Jeg tilbragte broderparten af gårsdagens eftermiddag i Bagsværd hos Poul Erik Skriver for at tale med ham om, hvordan Arkitektur DK blev til, og hvilke tanker der lå bag tidsskriftet og dets redaktion i hans egen periode fra 1957-82. Det er der kommet et længere interview ud af, som kan læses i næste udgave af selvsamme blad (der er ikke hverken påskeæg eller fastelavnsboller for at påpege, at det i størstedelen af Skrivers periode blot hed Arkitektur (uden DK)). Vi taler om både Adolf Loos, Bjarke Ingels og Karl Marx (dog ikke i samme sætning), så der skulle være lidt for enhver smag.

Målet er ikke at skrive en krønike eller (endnu) en arkitekturguide, men at udvælge, præsentere og genbesøge nogle af velfærdsstatens arkitektoniske højdepunkter for at bidrage til udviklingen af et fornyet fokus på arkitekternes rolle i den fortsatte udvikling af vores samfund.

En stor del af arbejdet er fornøjelsen ved at bladre samtlige 55 årgange igennem – i første omgang de 25 første frem til 1982, som er Poul Erik Skrivers periode. Kvaliteten af det der præsenteres i den allerførste årgang af Arkitektur DK er dramatisk høj – bygningen herover er fx. én af dem. 

I reached Friedmann at his home in Vancouver early Tuesday Morning to ask him a few questions about how he looks upon what is going on around the world and what is promising and perhaps not very promising about contemporary developments within the theory and practice of planning.