WONDERFUL DENMARK

WONDERFUL DENMARK

  • Et sted på Møn
  • Kunsthal Møn44
  • Kunsthal Møn44
  • Kitesurfing Farø
Forleden kørte jeg ned gennem Sjælland i et blåt avis ærinde. Helt til Næstved med radioen tunet ind på et halvlangt indslag om Danmarks faldende turistmængde. Ikke noget der kan undre en på en iskold vinterdag i slutningen af den mest solforladte januar i 45 år. Men sæsonen, sommeren og lyset ligger jo derude, hvor fjernt det end måtte synes.

Udsendelsen tog udgangspunkt i en statistisk opgørelse, der viser et væsentligt fald gennem de sidste 20 år af især tyske turister, der vælger slå vejen omkring Wonderful Denmark.

Forskellige adspurgte indenfor turistbranchen, slog hurtigt deres bud på hovedårsagerne fast - den danske service er for dårlig og priserne for høje. Vores surhed og prisen på en flødeis er altså nok til at turisterne holder sig væk.

Ikke et ord om vejret eller det faktum, at verdensborgerens mulige rejseradius og forventninger til at globetrotte kloden, er en helt anden i dag end tilbage i 1990'erne og før.

I Den lille flække hvor jeg tilbragte mine barndomssomre, var der adskillige tyske familier der kom igen år efter år. De lejede de samme huse eller kom sejlende og indgik i sommerlivets lyksalige repetition og gensynsglæde sammen med os andre. Jeg kommer stadig på samme plet men oplever ikke at der er samme gengangeri, med mindre skødet ligger i chatollet.

Mon ikke tyskernes udlængsel og ønske om at se flere hjørner af verden, er lige så stor som vores her i Danmark? Hvor vi for 30 år siden indimellem krydrede ferierne med en tur sydpå indenfor Europas grænser, er det for mange blevet helt almindeligt, at sommerferien er en måneds roadtrip i USA suppleret med en 3 ugers vinterferie i Thailand eller Sydamerika. Næste år står den måske på staycation, men året efter kan New Zealand eller Goa krydses af på listen.

Hvordan skal vi, i det sure kolde, nord hamle op med den slags? Solgaranti kan vi ikke udstikke, men alt det andet kan vi måske gøre noget ved, hvis målet er, at være med på globetrotternes afkrydsningsliste. Jeg troede egentlig folk valfartede til landet i disse tider for at besøge ”verdens bedste by” beboet af ”verdens lykkeligste mennesker” der cyklende forenes i nordisk renhed mens den hjemmelavede müesli serveres på et leje af autencitet?

Kigger man lidt nærmere på tallene og Regeringens Vækstplan for turisme, januar 2014, viser det sig også at turismen har samme tendens som den generelle flugt fra land til by. I de store byer er den stigende - mens kyst og naturturismen er faldet væsentligt de sidste 20 år. Turisterne besøger altså gerne De lykkeliges hovedstad, men vælger andre himmelstrøg når det kommer til at holde sommer på landet. 

Nogle af de udfordringer turistindustrien bøvler med, kan måske overføres på hele problematikken omkring det så omdiskuterede udkantsland. Mange har sikkert allerede set ReDane, en af vinderfilmene i Statens Kunstfonds konkurrence ”Kan vi tegne et nyt land?" også nævnt her på bloggen.
Filmens problemstilling og løsning på samme, er et interessant og realistisk bud på hverdagslivets overlevelse i udkanten. Helt konkret giver filmen, blandt andet, et bud på en transformation af den omdiskuterede svineindustri vi kender i dag. Bessard og Balmforth foreslår som alternativ, at skære produktionen ned til en fjerdedel, slippe dyrene løs på mark og i skov og tjene det samme som før, men nu med kvalitet og dyrevelfærd på samvittigheden.

Og her ligger svaret jo nok for vores mikrolille solforladte land. Vi skal leve af kvalitet ikke kvantitet. Vi skal blive endnu bedre til at benytte, dyrke og skilte med alt det der allerede er i gang i udkanten/sommerlandet. Regeringens Vækstplan har da også ”Kvalitetsturisme” på programmet som hovedløsning på problemet. Planen fokuserer mest af alt på service på alle niveauer, booking, digitale platforme, netværksdækning, mad, moderne anlæg, uddannelse indenfor området etc. Dette er alt sammen fint, men skal man overføre den succes storbyen har haft både på landsmænd og turister, handler det vel mest af alt om det liv og de udfoldelsesmuligheder der er blevet vendt op og ned på i byen gennem de sidste 15-20 år. Byen på vrangen – det berømte liv mellem husene.

Jeg var en weekend på Møn i sensommeren og boede på et fint lille familiehotel i udkanten af Stege. Sæsonen var ved at takke af, men der var alligevel gang i de mange små restauranter, gårdbutikker, gallerier, kunsthal Møn 44 etc. Og ja gu er det da naivt at tro at hele landet, udover de store byer skal leve af fåreost, og hjemmebrygget havtorneskum, men jeg kunne alligevel ikke lade være at blive glad over de muligheder og oplevelser der er opstået i "udkanten" gennem de sidste årtier. Havde jeg været på samme weekend tur for 20 år siden, havde indbyggertallet måske været større, der 5-minutter-i-byens-sidste-industris-lukketid. Men der havde også været tomt på gade og stræde efter kl. 17 og kun mulighed for en grillpølse eller en flad fadøl på den lokale. Se Marie Stender indlæg.

Måske skulle vi starte med at få pumpet liv i udkanten hele året så det ikke kun er en sommerkulisse? Jeg er klar over at dette er nemmere sagt end gjort og initiativer, symposier, workshops og planer om emnet har kæmpe fokus. Men hvordan kommer vi videre?                   

Vi kunne starte med at droppe den særregel vi har haft siden vi indgik i EF i 1973 om at udlændinge ikke må købe sommerhuse i Danmark. I stedet at vedkende os at vi bor i en global verden, hvor grænserne er helt anderledes end for 40 år siden - give tyskere og andre der kunne have lyst, lov til at have et skøde i chatollet og være med til at pumpe liv i udkanten.

Hvorfor er vi så bange for at sælge ud af arvesølvet når alternativet alligevel er forfald og stagnation?

Man er uden tvivl nød til at finde en lovgivning hvor man undgår, at de fastboende ikke har råd til at blive, eller at der opstår udenlandske kolonier, der lukker sig om sig selv. Hvis dette kan skabe mere liv og initiativ på landet, kombineret med nye og andre produktionsformer, kan vi måske få vendt vrangen ud på landet som byen har oplevet gennem de sidste årtier?

Det udendørsliv byen har fået med fælleder, bystrande, spisning etc. skal have endnu bedre levevilkår i udkanten. For min skyld må der gerne gå Politiken Plus og River Cottage i noget af udkanten hvis bare der fortsat er plads til alle. Alternativet er der vel egentlig ikke så meget at skrive hjem om, hverken som turist eller fastboende? Så lad os da komme videre med alle de tiltag (mere om sidste tiltag i om nedlæggelse af landsbyer i indlæg II) der er i gang i Ulveland, Redane og diverse Vækstplaner med kvalitet som den fællesnævner der bliver det vi kan byde på i Wonderful Denmark!

Sara Ettrup

Tilføj kommentar