Video: "Den ny bølge" seminar [170 min]

Video: "Den ny bølge" seminar [170 min]

Hvis du er en af de mange som allerede har købt og læst bogen, "Den ny bølge i dansk Arkitektur" men ikke havde mulighed for at deltage i september seminaret arrangeret af redaktør Kristoffer Lindhardt Weiss & Kjeld Vindum på hver af de to arkitektskoler, så ender dine pinsler her.

Den 27. september afholdt Arkitektens Forlag og Arkitektskolen Aarhus et større seminar [læs evt. programmet, pdf] og jeg var hurtig på aftrækkeren med et lille amatør videokamera tilsluttet lydudstyrrets soundfeed. På trods af et halvt mørkelagt lokale endte det som et fint resultat, som på mange måder er en vigtig dokumentation og tillæg til bogens allerede interessante indhold.

Resumé - Det går tilsyneladende rigtig godt for generationen af unge arkitekter, der brød igennem i 00’erne. Udenlandske kommentatorer taler om ‘den danske skole’, når de refererer til tegnestuer som ADEPT, BIG, COBE, EFFEKT, JAJA, JDS, KOLLISION, NORD, POLYFORM, SLETH, TRANSFORM og WE. Men hvad karakteriserer dem? Er der bare tale om en stilistisk lighed eller en betegnelse for den nye mainstream i dansk arkitektur? Rammer kritikerne plet, når de anklager generationen for rendyrket opportunisme, fravær af materiel sensibilitet og interesse for kontekst? Hvor bevæger bølgen sig hen? Er der en overordnet samfundsambition på spil i arkitekturen? Hvordan ser fremtiden mon ud?

                                                               

Seminaret er opdelt i 7 videoer med en samlet længde på næsten 3 timer. Det er både i forhold til programmet, men også for overblikkets skyld:

 

(Velkomst & introduktion):

1. del - ‘Den ny bølge’ – en kort genealogi v/ Tom Nielsen og Boris Brorman Jensen, AAA

2. del - Fint nok men… Hvad siger kritikerene og hvor er forskellene? v/ Kristoffer Lindhardt Weiss

3. Del - Orange Lessons - The Rise and Fall of Dutch Supremacy. v/ Charles Bessard, Powerhouse Company

(Respons på kritikken):

4. Del - Hvad med kontekst, detaljer og materialitet? v/ Andreas Klok Pedersen, BIG

5. Del - Er der en sociale ambition? v/ Dan Stubbergaard, COBE

6. Del - Findes der en substans? v/ Johannes Pedersen & Morten Gregersen, NORD

(Hvad gør I nu?):

7. Del - Paneldiskussion v/ Morten Daugaard (ordstyrer) samt repræsentanter for: ADEPT, BIG, COBE, EFFEKT, JAJA, JDS, KOLLISION, NORD, POLYFORM, SLETH, TRANSFORM, WE

 

"Det er klart at der må komme en modreaktion på det der sidder her ligesom at vi stod og gav fuckfingeren til nogle tegnestuer der lavede det man kalder en 'århusskuffe' på det tidspunkt" - Jonas, POLYFORM

"Darwin opdagede at bogfinken havde forskelligt næb alt efter hvad den spiste [...] Og jeg tror at vi kommer til at udvikle forskellige 'næb' fordi vi spiser forskelligt" - Johannes, NORD

OBS. På grund af flere ikke offentliggjorte projekter vil 4.del af seminaret - et foredrag af Andreas Klok Pedersen, BIG med titlen: "Hvad med kontekst, detaljer og materialitet?" - først blive tilgængelig på senere tidspunkt.

"Jeg tror 'vejen fremad' ligger i den metode, som jeg ser som den store fællesnævner for den her gruppe og som har et kæmpe potentialle for at blive ved med at forny sig" - Sinus, EFFEKT

Rasmus Brønnum

Tilføj kommentar