Den 29. maj overrakte Nykredit sine to årlige priser plus en hæderspris. Dejlige summer med berettigede modtagere: COBE, Powerhouse Company og Kent Martinussen. Begrundelsen kammer derimod helt over i vås, når Powerhouse Company beskrives således: ”De to partnere er et eksempel på en af de nye globale-danske tegnestuer, der er begyndt at markere sig herhjemme”. Powerhouse Company kaldes for ”en global-dansk tegnestue etableret i 2005 af Nanne de Ru og Charles Bessard i henholdsvis Rotterdam og København”. Hvem af dem er dansk og hvem er global?