Title

Morten Stræde

Vi står måske i en lige så radikal situation i disse år. Der er igen en stor afvandring fra landet til byerne. Teknologien muliggør, at fødevareproduktion - som trods alt stadigvæk er hovedmålet for betvingelsen af landskabet - kan varetages af så få mennesker, at det sociale liv på landet er i fare for at uddø. Det er svært at holde gang i en fodboldklub, hvis man ikke kan stille med 11 mand.

Morten Stræde

Vi bliver nødt til at se på landskabet med den samme skala som udnyttelsen af landskabet bruger. Det er ikke nok at frede dette eller hine vandløb eller dalstrøg. Vi bliver nødt til at se landskabet i den store skala som et meget tæt væv af betydninger og gensidige indflydelser. Hvor både det produktive, det rekreative og det ”transportmæssige” landskab flettes sammen.

Morten Stræde

I arbejdet med de urbane rum herhjemme er der en udbredt enighed om hvilke oplevelsesmæssige og kommercielle komponenter, der skal til for at tilføre et byrum kvalitet og oplevelsesrigdom. Holdningerne til det urbane rums indretning afslører vores særlige sammenblanding af kapitalisme med et menneskeligt ansigt, og en stabil kvalitetskanon. Men man skal ikke langt ud over Europas grænser før de dogmer ikke gælder.

Morten Stræde

Rekreativt byliv findes ikke i Bangkok. I hvert fald hvis man forstår rekreativitet som en ikke-formålsrettet adfærd eller en rolig, distræt nyden af de omgivelser, som på forhånd er indrettet med æstetiske virkemidler der lægger op til roen og rekreationen.

Morten Stræde

Selvom Bangkok rummer 15 millioner mennesker og en mellemlang historie, er byen udtømt oplevelsemæssigt på to-tre dage, hvis man da ikke har en særlig forkærlighed for forbrugsgoder. Man finder ikke så mange lag af historie i byens rum. Måske er det fordi de historiske byrum og -bygninger i Thailand var bygget af træ før i tiden, og derfor er forsvundet, at det historiske spiller så tilbagetrukket en rolle.

Morten Stræde

Det er ikke fordi den asiatiske metropol er blottet for æstetiske tilbud. Der er rigeligt med æstetiske udmeldinger i byrummet. Men alle udtryk er knyttet til konsum, til enkeltvarer og til den enkelte person. Overalt i byens rum er man leveringsdygtig i ethvert europæisk designobjekt, fra Balenciaga-tasker til Eames-stole. Fra gadesælgerens kopivarer til etagen i indkøbscentret hvor man kan gå ind fra gaden og købe sig en Ferrari eller en Lamborghini.

Morten Stræde

Leder: Nye byrum i København II

Publiceret af Tom Hermansen tirsdag dec 18, 2012 klokken 14:45

De to interviews i dette nummer af Arkitektur DK repræsen­terer divergerende syn på byens offentlige rum. Arkitekten og byforskeren Jan Gehl er kendt for sin kamp for den menneskelige dimension i byplanlægningen og argumenterer i magasinets første interview for, at København via kløgtig strategisk planlægning har gjort byens rum til rekreative oaser, hvor vi færdes trygt, og hvor vi mødes og drikker kaffe.

Billedkunstens centrale placering i det offentlige rum er et særkende for arbejdet med byrumsprojekter i Danmark. På disse breddegradder er det offentlige rum ofte overgivet til en skønsom blanding af arkitekter, landskabsarkitekter og billedkunstnere. Det er en fornem tradition, som giver mulighed for helt særegne offentlige rum. Og særlige samspil mellem arkitektur, landskabsarkitektur og billedkunst. Forudsætningen herfor er samarbejde.

Morten Stræde

Pages