Title

kystnært byggeri

Der er ingen grund til at tro, at en eventuel fremtidig socialdemokratisk ledet regering vil rulle Lars Løkke Rasmussens (V) vækstplan tilbage, hvad angår byggeri i kystnære områder. Tværtimod. For det var, som vi skrev og advarede om på dette sted for 16 måneder siden i nr. 8/2014, daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som satte det hele i gang. Sammen med et flertal i Folketinget aftalte Sass Larsen nemlig at gennemføre en forsøgsordning på basis af kommuneansøgninger om turistvenlige byggeaktiviteter Inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen.

Martin Keiding

Fortsat mulighed for 25% alment i boligsektoren, ingen hypermarkeder, mindre bureaukrati, bedre muligheder for genanvendelse af tomme huse til nye formål m.m. I aftalen gives der også mulighed for udlæg af nye områder med op til 6000 sommerhuse inden for den eksisterende kystnærhedszone.

Martin Keiding
Sara Ettrups nyeste indlæg på Arkitektens Forlags blog handler om det at bygge helt tæt på kysten. Der er indgået en politisk aftale om at en forsøgsordning for et kystnært byggeri. Men er det løsningen på nedgangen i kyst- og naturturismen, spørger hun og foreslår at forkæle naturturisterne med lokale fødevarer og simple living i 7. klitrække i stedet for at forbygge det vilde, enestående og uspolerede.
Sara Ettrup

På dette sted advarede undertegnede i august 2014 mod planerne om turistvenligt eksperimentbyggeri langs de danske kyster (særligt den jyske vestkyst), som i juni 2014 med et flertal i Folketinget blev skudt i gang af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Årsagen var, og er, at man selvfølgelig vil bygge helt ude i havstokken for at tjene flere penge og dermed skabe vækst.Jamen selvfølgelig kan man da tjene penge på den måde!

Martin Keiding
Forfatteren Pablo Llambías indlæg på landskabssymposiet "Udfordringer af Danmarkskortet" fortæller om en rejse Steensen i Blichers fodspor: om Kjellerup en regnvåd tirsdag, trygheden i grimheden og det omstridte landskabelige fælleseje i de danske strande. Læs det i det nye nummer af Landskab, eller lige her.

Stevns Klint kom i 2014 på UNESCOs verdensarvsliste. Ifølge en projektbeskrivelse, “Verdensarv som løftestang”, fra anden ansøgningsrunde hos Naturstyrelsens forsøgsordning om tilladelse til at bygge inden for kystnærhedszonen, besøger ca. 100.000 mennesker årligt Stevns Klint. Men med UNESCO-tildelingen ser man et potentiale til at styrke turismen i kommunen markant.

Der er en slags Catch-22 i dette system; man værner om stedet med en medalje, hvad der straks medfører mere nedslidning.

Martin Keiding

Leder: Forsoning eller kystnær roulette?

Publiceret af Sofie Bjerring tirsdag sep 8, 2015 klokken 20:38

I hvilken grad og på hvilken måde skal gode ting være tilgængelige?

Stevns Klint kom i 2014 på UNESCOs verdensarvsliste. Ifølge en projektbeskrivelse, “Verdensarv som løftestang”, fra anden ansøgningsrunde hos Naturstyrelsens forsøgsordning om tilladelse til at bygge inden for kystnærhedszonen, besøger ca. 100.000 mennesker årligt Stevns Klint. Men med UNESCO-tildelingen ser man et potentiale til at styrke turismen i kommunen markant.

Gennem de sidste uger har der igen været gang i debatten om planloven. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur inviterede til debat mellem Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og 10 faglige interesseforeninger i Bygningskulturens hus d.23 oktober 2015.

Sara Ettrup