Title

fotografi

Alting larmer. Ord- og billedestrømmen er kontinuerlig. Uophørlig. Kravene til, at fotografiet skal kunne fungere som blikfang, er blevet højere. Bygningsværket formidles ikke nødvendigvis gennem en serie eller et rumligt forløb, men ét fastfrosset øjeblik, én overskrift. Da jeg skulle fotografere Herlev Station (for Public Arkitekter) kom de sejeste piger gående med solbrilller, terner og striber, og løbehjul. De er med til at forstærke stedets karakter og identitet og levendegøre arkitekturen.

LAURA STAMER
Ind i mellem skal fotografi være stort. Stort nok til at fylde et scenerum eller beklæde et bygningsstillads.
LAURA STAMER

DTU er i øjeblikket i gang med en større transformation mod et campus 2.0. Denne udvikling bliver dokumenteret gennem “før, under og efter”-billeder, dels til arkivet over de historiske bygninger, som Eva og Nils Koppel var hovedarkitekter på, dels for at fortælle historien om hvad arkitektur gør for et studie- og forskningsmiljø både i den store og lille skala.

LAURA STAMER
Rum i billeder og billeder af rum. Vi anbefaler et kig på Maria Francks instagram-galleri. Stille billeder, der har en stærk optagethed af rum og en sært længselsfuld atmosfære.

Der er ikke noget mere livsbekræftende end at fotografere arkitektur og rum tegnet til børn.

Ofte fotograferer jeg arkitektur i det øjeblik, byggeriet eller bygningen står færdig. Inden brugerne rigtigt er flyttet ind og når at sætte deres personlige præg på stedet. Billeder af spritny arkitektur og mennesketomme rum har en særlig æstetik – dagslys, materialer og proportioner træder tydeligt frem. Der er en ro forbundet ved at opdage og sanse arkitekturen for første gang. Alene.

LAURA STAMER