SUMMERBLUES

SUMMERBLUES

  • Fyret på Rubjerg Knude. Foto: Jaja Arkitekter
  • rubjerg knude fyr, foto Jaja Arkitekter
  • rubjerg knude fyr, foto Jaja Arkitekter
Så er det sommer - ikke lige at dømme efter temperaturen på brisen der strømmer gennem vinduet, jeg insisterer på er åbent. Skrivebordslampen er også tændt, trods tidspunktet på julidagen. Der er nok at få summerblues over - hvis ikke man er af spejderslagsen, der lever efter det uopslidelige motto om, at det kun er et spørgsmål om påklædning.

Hvis man derimod er af den mere almindelige æt, kan man godt panikke lidt ved udsigten til 4 uger under en udendørs nordisk bruser.

Er man arkitekt, strækker den betænkelige udsigt sig måske længere end sommerferiens lyse nætter at dømme efter den aktuelle debat.
I onsdags ramte nyheden om Københavns kommunes nye udbud for kommende offentlige byggerier, for alvor avisernes forsider; ”Byggemonopol giver et ensrettet København”, ”Standardbyggeri skal erstatte unik arkitektur i København” eller ”Frank Jensen dræber den næste Bjarke Ingels”. Alle tre artikler er rørende enige om, at Københavns nye udbudsform, nærmere beskrevet i tidligere indlæg her på bloggen, er alle tiders dårlige idé. Helt enkel er sagen ikke og der skal ske noget med den måde vi i faget konkurrerer på og kaster tusindvis af spildte timer efter tabte opgaver, men det er en helt anden historie…

Det interessante er, at der er kommet en debat der rækker ud over en snæver faglig kreds selvom det nok er i 11.time...
 

Noget andet man kan glæde sig over er den nye planlov, der ikke endte så radikalt som frygtet – hverken for kysterne, de almennyttige boliger eller butikkerne.  Alligevel er den skyld i min vejrpanik nu – for havde jeg turde tro på, at der ville blive lyttet til det de mange røster fra interesseorganisationer, foreninger og eksperter, havde jeg bestilt en rejse sydpå. Men ak, mit negative sind kunne ikke forestille sig, at dette var muligt og gennemtrumfede en familieferie i landets forskellige vandkanter, før det var for sent….

Uanset vejret vil jeg glæde mig til at se nogle af de mange Stedet tæller projekter der er kommet derude vestpå, Rubjerg Knude fyr, Havnebadet i Vorupør, Knudeklinten på Fur….mm.

Og pisser det ned kan man jo altid gemme sig i bøgernes verden.
Man kan kaste sig over nogle af forlagets udgivelser som ”Art of Many” der byder på interessante interviews og essays om de seneste års humanistiske byggerier. Derudover er det et smukt billedværk over en nyere guldalder for velfærdsarkitektur.
Eller man kan forsøge at forstå hvad der foregår på øverste etage hos udvalgte arkitekter i Synne Rifbjerg og Martin Keidings interviewbog ”Hvad tænker arkitekter på?”.

Orker man ikke faglitteratur, er det måske tid til at gen- eller læse nye og ældre klassikere hvor arkitekturen og landskabet spiller en væsentlig rolle i fortællingen.
”Jorden under Høje Gladsaxe” af Camilla Christensen – en mærkværdig roman hvor det legendariske byggeri er rammen om historien og til tider nærmest fortælleren. Selv har jeg pakket Morten Papes Roman ”Planen” om hans opvækst i et tilsvarende modernistisk byggeri, Urbanplanen på Amager.
Eller ”Stuk” hvor Herman Bang skildrer højkonjunkturs arkitektoniske efterladenskaber i 1880érnes København.

Er man mere til landskabsfortællinger, beskriver Jens Smærup Sørensen i romanen " Hjertet slår og slår" barndommens ærkelandskab som det der har stemt hans sanser og justeret hans reflekser.
Bliver vi hos ham, kan jeg kun anbefale hans interessante fortælling ”Mærkedage” der skildrer bondekulturens endelige opløsning i mødet med den moderne verden. Smærup beskriver udviklingen i en flække ved Limfjorden gennem 80 år. Fortællingen holdes fast gennem 3 nedslag med forsamlingshuset som ramme om mærkedage, der afspejler den pågældende samtid - en genistreg, efter min mening, at bruge suppe steg og is gennem tiderne som setting for de radikale forandringer hans ærkelandskab gennemgår.

Slut for nu og god sommer hvor du end måtte befinde dig

Sara Ettrup

Tilføj kommentar