Smart komposit - materiale, element og system

Smart komposit - materiale, element og system

Jeg blev simpelt hen så glad, da jeg for nyligt læste om en ny byggemetode, der er på nippet til et kommercielt gennembrud. Med tynde dimensioner, høj tilpasningsgrad og betonoverflader af høj finish, drejer det sig her om et byggesystem fra den danske virksomhed Connovate og deres byggesystem af konstruktive sandwichkomponenter.

Når jeg glædes, er det blandt andet fordi jeg har fulgt udviklingen af konceptet siden det blev støttet i det hedengangne Byggeriets Innovation tilbage i 2008. Fem år fra koncept til forretning er flot. Det skal lige sige, at min begejstring på ingen måde dækker over egen indblanding. Jeg inspireres, når det lykkes for et konsortium af ambitiøse og modige virksomhederDer er således fra starten tale om et konsortium af ambitiøse og modige virksomheder, der tør arbejde med innovation og udvikling i byggeriet. Konsortiet har udviklet sig, men er funderet på tre ben, beton, elementproduktion, og systemdesign. Materiale, proces og system.

Connovate isolerede facadepaneler
Connovates facadepaneler monteret på højhus i Århus. Foto: Kontraframe

Hvad er det?

Sandwichkomponenterne består af blot 30 mm højstyrkebeton monteret direkte på trykfast isoleringsskum med en indre konstruktiv ramme. Disse byggekomponenter anvendes til efterisolering og i en sandwich-version som bærende eller ikke-bærende byggeelementer til markedet herhjemme. En anden version er low-cost og møntet på eksport af viden og systemtænkning til udviklingsmarkeder, der som start er ved at blive etableret i Sydafrika.

Hvorfor er det smart?

Som producenten selv siger, kombinerer systemet de bedste egenskaber fra lette byggesystemer (stål og træ) med fordele fra tunge byggesystemer (beton og tegl). De lette systemer er lette, og hurtige at montere, de tunge akkumulerer varme, de er lyddæmpende og har lavt vedligehold. Med systemets materialeegenskaber kan produceres med lave tolerancer og høj finish. Desuden er byggeelementerne lette at transportere, håndtere og montere. Den slankede konstruktion medfører et stort lysindfald og en vægtykkelse på bare 340 mm for at overholde BR25. Til sammenligning er traditionelle sandwichelementer med stenuld 680 mm. Det er jo smart fordi der bliver flere kvadratmeter i bygningerne.


Billede af Connovates testhus på Nordvej i Lyngby (DTU). Der er blandt andet testet overfladebehandlinger, farver og store dimensioner af sandwichkomponenterne med højstyrkebeton.

Materiale - Compact Reinforced Concrete

Jeg er ret pjattet med højstyrkebeton. Den højstyrkebeton som Connovate arbejder med, er oprindeligt udviklet i 1980erne som Compact Reinforced Composite (CRC) af den danske ingeniør Hans Henrik Bache, som jeg også har skrevet lidt om her.

Jeg går og drømmer om, at højstyrkebeton udnyttes til et selvstændigt formsprog, der kobler betons generelle formbarhed med højstyrkebetonens tynde dimensioner. Dette kan man ikke sige sker her, men til gengæld er der et nærmest radikalt fokus på betonoverfladen. Med 30 millimeter beton, er der jo reelt tale om, at overfladens karakter også er selve skallen.

Derudover har virksomheden tacklet en af de helt store udfordringer for højstyrkebeton, nemlig forhold under brand. Konsortiet har arbejdet med flere hundrede recepter på deres højstyrkebeton for at finde den rette. Nu har de udviklet en recept, som giver både styrken og er modstandsdygtig overfor brand.

Disse egenskaber for højstyrkebetonen betyder, at vi måske snart kan se den anvendt i større omfang i byggeriet. Udstøbt til andre komponenter, der også udfordrer materialets formbarhed.

Elementproduktion, systemdesign, forretning

Udover byggematerialer, der ellers er omdrejningspunktet i denne blog, er det væsentligt at udpege virksomhedskonsortiets systemtilgang og forretningsmodellen, som styrkebærende ’ingrediens’.

Det er således interessant, at der udvikles to markeder. Et med udgangspunkt i Danmark og eti i Sydafrika. Det er interessant fordi Danmark har en betonbranche, der er tung på elementproduktion, både i den nyere tradition og kultur. Så, kan en byggemetode få fodfæste her, er der gode muligheder andre steder. I Sydafrika er der nogle helt konkrete udfordringer omkring manglende håndværkskunnen og det organisatoriske. Her inspirerer Connovates. Ikke på grund af byggemetoden, men fordi det overhovedet er muligt at eksportere til en så forskellig byggekultur. Lokale samarbejdsparter at håndtere teknologien, når den kommer i form af metoder og arbejdsgange, som skal følge. Elementerne bliver derfor produceret i en lokal variant og skaber arbejdspladser.

Hurra for de nye byggeklodser i klassen.

Her er et par billeder fra projektets testhus, der står på DTU. Studerende og forskere har også adgang til huset fremover. Herligt. Jeg var så heldig at få en personlig rundvisning af Karsten Bro, der står for udviklingen i Connovate. Med et testhus er det væsentligt at få erfaringerne fortalt. Det, som medfører læring i projektet. Det, som løfter det lille toetagers byggeri fra blot at være et pænt demonstrationshus, er revner, skævheder og afslåede hjørner fordi der afprøves grænser for noget nyt.


I opførelsen af testhuset afprøves blandt andet store formatter af sandwichkomponenter. Foto: AM Manelius


Der testes forskellige farver og overfladebehandlinger. Og fuger, i mangel af de endelige metalbeslag. Foto: AM Manelius


Indvendigt i Connovates testhus på DTU. Målepunkter på betonbagmuren. Foto: AM Manelius


På en gavl er der en fast bagmur og eftermonterede, isolerende facadepaneler. Foto: AM Manelius

Anne-Mette Manelius

Tilføj kommentar