ORIGINAL ARKITEKTUR I MOZAMBIQUE

ORIGINAL ARKITEKTUR I MOZAMBIQUE

  • Guedes citat
I vinters rejste jeg i Mozambique og ledte efter arkitektur, der var både moderne og samtidigt relaterede sig til en kulturel sammenhæng udenfor vestens domæne. Her fandt jeg bygningsværker af arkitekten Pancho Guedes, som jeg synes er et godt bud på, hvordan en vestlig industrialiseret bygningskultur kan møde og inkludere en lokal og ikke-vestlig. Derudover er det også ”bare” dybt originale bygningsværker.

I Mozambiques hovedstad Maputo besøgte jeg i vinters flere af de mindst 85 bygningsværker, som Pancho Guedes (eller Amancio Guedes) fik opført her i årene mellem 1951 og 1974.

Hvem er Pancho Guedes? Vil mange formentlig spørge i dag, og det er da også først for nyligt, at jeg er blevet opmærksom på denne i dag 89’årige portugisiske arkitekt; men hvor han måske i dag er glemt, så var han betydningsfuld i 60 og 70’erne.

I Mozambique kom de mange byggeopgaver til Guedes fra kolonimagten Portugal, der på et sent tidspunkt i historien ønskede at modernisere Maputo. Internationalt indgik han blandt datidens toneangivende arkitekter i Team 10 – en gruppe at arkitekter, der udsprang af CIAM - International kongres for arkitektur. Team 10 udfordrede de doktriner om den funktionsopdelte by, som CIAM havde stået for, – om som Le Corbusier havde været med til at formulere før anden verdenskrig. Væsentlige arkitekter i Team 10, var hollandske Jaap Bakema og Aldo van Eyck samt engelske Alison og Peter Smithson. Guedes var også en inspiration for engelske Archigram, som Peter Cook fra Archigram har beskrevet.

Her præsenterer jeg fire af Guedes’ mange bygningsværker i Maputo, der kan fortælle om spændvidden i hans arbejde. Bygningerne er markeret på et kort  med håbet om at flere vil få mulighed for at rejse ned og opleve Guedes’ arkitektur.

Boligbebyggelsen: The Vacuum - Abreu, Santos e Rocha Building (1956) er ved første øjekast en traditionel modernistisk etageejendom med to bygningsblokke, der ligger omkring et hjørne.

I den ene blok, står serier af betonskiver ude i facaden og skærmer for både sol og indkig, - men sent om eftermiddagen, bidrager skiverne også, på raffineret vis, til at lede indirekte lys ind i de bagvedliggende lejligheder. Det industrielt repetitive bliver her kontrasteret af et relief i sten på bygningens gavl, der danner abstrakte mønstre.

Den sideliggende bloks facade har også et mønster af kvadratiske betonrammer i forskellige størrelser, hvor de større af dem er vinduer. Her indgår få elementer, men variationen bliver stor fordi de kombineres forskelligt, - så mønstrene ikke gentages.

Relieffer i sten benyttedeGuedes også i en anden boligbebyggelse: Dragehuset (1951)

På denne bygnings gavl, får materialet lov til at være smukt i sig selv, men under bygningen, der er hævet op på søjler, danner et stenrelief en figurativ gengivelse – af en drage?

Guedes inddrager kunst direkte i sin arkitektur, hvor fortællinger kommer bogstaveligt til udtryk, og det gør sig også gældende i en restaurantbygning (1956)


Dette bygningsværks tag breder sig ud, - som en vinge, og bygningen afsluttes med det, der ligner næb? Har vi ikke allerede fanget dyre-allegorien, så skærer Guedes det ud i pap for os, gennem et vægmaleri med fugle.

Maputos måske bedste restaurant: Zambi, ligger i dag i bygningen, - og de har forstået mulighederne for at brande sig på at ligge i en Pancho-Guedes-bygning, og har bedt Guedes’ søn om at renovere bygningen. Forhåbentlig vil dette arbejde respektere den originale arkitektur.

I kirken: Igreja da Sagrada Familia (1962) indgår der ikke referencer til dyr. Her er formsproget i stedet præget af en geometri, der veksler mellem konkav og konveks, - og som Guedes benytter udvendigt på bygningens tag til abstrakte figurer - måske tredimensionale kors?

Indenfor i kirkerummet er væggene lyse og glatte, hvor dagslyset bliver farvet gennem vinduer med røde glas; og som et bidrag til den dramatiske stemning har rummet loftshængte runde lamper, sammensat af cirkulære sorte bånd.

Guedes’ arkitektur har utvivlsomt sin oprindelse i en vestlig tradition, men som jeg ser det, er det ikke bare moderne byggerier, der er flyttet til Mozambique, som lige så godt kunne have ligget i Europa eller USA. På sin egen personligt unikke måde forholder Guedes’ bygningsværker sig også til sin lokale kontekst. Det er en rig, heterogen og eklektisk arkitektur, der måske også kan inspirere os i dag.

Troels Rugbjerg

Tilføj kommentar