Om Cirkelbroen

Om Cirkelbroen

  • Foto collage MBJ
Morten Birk Jørgensen er arkitekt, uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2013 og ny blogger på arkfo.dk. I dag forsker og underviser han på KADK, tilknyttet kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering. Med bloggen vil Morten med egne ord "forsøge at bidrage til faglig refleksion og debat gennem strøtanker, der udsendes før modererende strategiske overvejelser og modargumenter indtræffer, så vinklingen holdes skarp og inviterer til kritik". I sit første indlæg tager han den nye Cirkelbro under behandling.

Den nye bro der forbinder Nordea med Danisco over Christianshavns kanal var allerede inden den blev opført genstand for temmelig meget opmærksomhed. Nu da den står der har den hurtigt overtaget tronen som byens selfiedarling fra den stribede bakke på den Sorte plads. Men I må meget undskylde. Den er da noget værre noget, er den ikke?

Så vidt jeg kan se, skriver den sig i højere grad ind i arkitekturblogs og turistbrochurer end i de to kajkanter, den i fysisk forstand tager afsæt i. Det ligner city-branding frem for et lødigt bidrag til en københavnsk infrastruktur. Den spjætter med arme og ben, både over vandet og i snittet, hvor den ganske banale masteanalogis konstruktive rolle af en skeptisk betragter godt kunne mistænkeliggøres. Gående over den, er det svært at forstå hvordan man har kunnet få så meget besvær ud af så lille en opgave. Ikke dermed sagt, at små opgaver ikke skal have opmærksomhed, men besværet skulle gerne bestå i at løse opgaven godt frem for at gøre den lille opgave stor. Man skulle jo egentlig bare lige dérfra og dérover. Den forbindende del af 'broens' funktion, som jo egentlig skulle i centrum, fremstår som værende langt nede på prioriteringslisten.

De turister der har fundet på at stille sig op og fotografere, får ikke fornøjelsen af at kigge lige ned i vandet. Selv synes jeg ellers det er noget af det allerbedste ved havnebroerne er, at stå med tåspidserne igennem rækværket og se lodret ned i vandet når en gennemsejlende båd pludselig bryder den rolige vandoverflade. Men nej, her skal 'vantene'(stålwirerne) jo ind til 'sallingen'(afstivende spredere øverst i masten) og så må gelænderet nødvendigvis skrå indad. Nårh ja, designet har jo sin pris.

Kommer man sejlende under den er det sin sag, at finde ud af hvor man må gå igennem og de beskyttende duc d'alber(artefakter i vandet til at beskytte broen mod vildfarne skibe) står som strøet med løs hånd rundt om i kanalen og i inderhavnen. Hvis der er en mening med deres placering må det følge en logik, der kun kan udspringe af et eller andet abstrakt broåbningssystem under vandet.

Broens udførsel kan der til gengæld ikke sættes en finger på. Den er gennemført lækker i alle ender og kanter og med ramperne på bredderne som kronjuvelen. Men paradoksalt nok er det, at det blandt andet nok er denne vulgært overdådige udførsel, der er med til at løsrive Cirkelbroen fra det sted den er nedsat. Et raffinement, der på en eller anden måde slet ikke hører sig til i det djærve maritime miljø.

 

I en mere fyldestgørende arkitektonisk analyse end denne, ville der nok være kød på at gå i rette med broens tektoniske udsagn.  Visse steder er den så navlepillende, at de enkelte detaljer mister relationen til helheden ved sirligt, at udskære brosten til dertil udførte udhulninger i ristene og tilsvarende klemme tilpassede granitpropper ned omkring rækværkernes nedstøbning i ramperne.

Eller teknisk tvivlsomme løsninger som master der går, helt uformidlet, ned gennem dækket frem for at stå i en mastefod som på en lystbåd eller gå gennem en krave ned til kølen som på en havsejler. Hvad er denne tektoniks pendant i broarkitektur kunne man spørge?Det er jo fra alle parters side prisværdigt, at lægge al denne energi i arbejdet med at udvikle byens infrastruktur, men resultatet af de høje ambitioner med Cirkelbroen indskriver sig som et nyt led i en efterhånden meget debatteret søgen efter det spektakulære i det enkelte arkitekturprojekt. I stedet for indlevet, at tage udgangspunkt i det konkrete sted og eksistere på dets præmisser, hentes her en for stedet historisk analogi af sejlskibe ind, der placeres sammen med broen selv som skulle den udstilles i en white cube.

Det er muligt at denne nye artefakt kan trække folk til København fra nær og fjern, men for en københavnsk arkitekt, siddende her på Diamanten en regnvåd og råkold oktoberdag, fremstår den ikke som den rigtige løsning. En smuk og helstøbt by opstår ikke som summen af objektorienterede og spektakulære værker. 

Morten Birk Jørgensen

Kommentarer

Simon Ingvartsen

Hej Morten,

Jeg er enig med dig i at den nye bro er problematisk. Men jeg er ikke enig med din analyse.

Som du påpeger handler broer oftest om at forbinde et sted med et andet . Forløbet, udstrækningen er derfor de fleste broers rumlige udsagn. En sådan bro aflæses gennem "de to kajkanter, den i fysisk forstand tager afsæt i"

Det at cirkel broen vælger en anden strategi er for mig at se ikke problemet, men dens stærkeste ide. Skibet; som er cirkelbroens tydeligste reference, kan også forbinde et sted med et andet. Men her er stedet, skibet, et sted man opholder sig i kortere eller længere tid. Et sted som ikke er formet af mødet med den bred, den havn skibet sejler imod. 

Forbilledet bliver herved andet en end de oplagte ligheder; master, salingshorn og vanter. Det bliver en måde at udtrykke at forbindelsen mellem to steder som et ophold, et sted man hvorfra man kan iagtage den havn cirkelbroen indskriver sig i. En anden reference kunne være cirkusteltet eller forlystelsesparken. Lystfylde refferencer som egentlig giver meget god mening. Københavns havn er blevet en forlystelses havn, et rekreativt rum.

Denne ide syntes jeg man bør rose Olafur for.

"Broens udførsel kan der til gengæld ikke sættes en finger på  Den er gennemført lækker i alle ender og kanter og med ramperne på bredderne som kronjuvelen"...

Det syntes jeg i allerhøjeste grad man kan. Især ramperne på bredderne. Disse virker malplacerede og har for mig at se intet at gøre med broens grundlæggende og stærke ide (eller havnen for den sags skyld). Om noget gør de broens ide utydelig. Et skib ville have brugt en lejder, hvis niveuforskellen mellem kaj og dæk blev for stor. 

Sådan kan man blive ved... for mig at se er cirkelbroens største problem at dens konstruktioner og detaljering ikke forløser dens gode ide...og når opholdet lader til at være så vigtigt hvorfor har man ikke indarbejdet steder man kunne sidde på ræling og dæk? 

S.

mjor

Hej Simon

Mange tak for din kommentar. Et rigtig godt bidrag til forståelsen af broen!

Når jeg siger at man ikke kan sætte en finger på udførelsen, så mener jeg vist den håndværksmæssige udførelse. Og ikke udførelsen som den arkitektoniske idé. For jeg sætter jo også selv adskillige fingre på måden detaljerne er tænkt. Hvis jeg må tillade mig at lave sådan en distinktion.

Og jeg er meget enig i at ramperne er et af problemerne, hvilket flere andre også har sagt til mig IRL. En slags dobbelt-afsæt. Og ikke den sejlbådsanalogi du foreslår man kunne forfølge. Men de er jo altså stadig totalt kælent udført.

Mvh Morten

Tilføj kommentar