Ny vært på 'Arkitektens Hjem'

Ny vært på 'Arkitektens Hjem'

DR2 udsendelsen 'Arkitektens Hjem' er på vej ind i sin 3 sæson. Og det med et nyt ansigt. Vi ved at Eva Harlou er spændt op med forberedelserne til efterårets X-Factor show, og det har givet plads til en ny generation med ekstreme krøller og altid en fræk kommentar i posen.

NEWS FROM THE FRONTLINE

Victoria Diemer Bennetzen er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus 2003-2009 men er et rigtig københavner barn... eller ihvertfald et Frederiksberg [gælder nok også...lidt]. Victoria har arbejdet på flere af de yngre danske tegnestuer heriblandt EFFEKT og opholdt sig under studiet længere tid i Japan hvor hun arbejdede hos Sou Fujimoto. Efterfølgende har dannet tegnestuen KATOxVictoria som for nylig afsluttede optagelserne til BYG DET OP som de var en af 4 tegnestuer som prækvalificerede sig til.

Victoria er som fagrepræsentant og vært en person som i høj grad er i øjenhøjde internt i vores lille arkitektmiljø. Og det tror jeg faktisk har en vis betydning... om ikke andet for arkitekterne selv :-)

På den ene side havde jeg [i mit eget lille sløvsind] ikke lige set det komme, men jeg må sige at det er virkelig godt set af DR2. Victoria er absolut en af den slags personer som man ikke kan undgå at holde af. Hun har altid haft sin helt egen stil og en evne til at få de fleste op af stolene. Hun er er multi-faceteret, til tider rastløs afsøgende og altid med et stort smil og et endnu større hår [!].

Jeg kan kun håbe på at producenten vil spille op til en person som kan skyde i alle retninger og det med masser af humor. Vi skal ikke kun have den 'smukke søde pige'... vi vil også have en citygirl med cap & snickers.

Billede: Behind-the-scenes fra optagelserne hos partner hos CEBRA, Mikkel Frosts byhus i Aarhus.

"Victoria gjorde det helt fantastisk, som havde hun aldrig lavet andet" - Mikkel Frost, CEBRA

 

Rasmus Brønnum

Tilføj kommentar