Ny Enghave Station

Ny Enghave Station

  • Carlsberg Station foto Henriette Elmøe
  • Bohr tårnet foto Martin Svendsen
  • Carlsberg Station foto Henriette Elmøe
  • Bohr tårnet foto Martin Svendsen
  • byrum foto Martin Svendsen
  • Vester fælledvej station
Søndag den 3. juli blev Carlsbergs Station indviet. Indvielses festen var lidt af en fuser. Carlsberg havde stillet med 96 øl til 1000 mennesker, lovlig fedtet. Blandt Vesterbroere vil der nok være mange der vil kalde den ”Ny Enghave Station”. Martin er ny blogger - læs her hans anmeldelse af Carlsberg Station.
Bydelen, Brokvarteret eller rettere det aftegnede administrative området har været delt fysisk siden jernbanesporet i begyndelse i det 1900 tallet kløvede den oprindelige topografi. I en sådan grad, at jeg følte Vesterbros grænse til Sydhavnen og mod godsbaneterrænet, gik ved Enghave station på toppen af bakken, der hvor der en gang lå en beværtning med navnet ”Cafe Fremtiden”
 
Den gamle Enghave station. Tidligere har den også heddet Vesterfældevej. Den havde skiftet navn men ikke ændret sig synligt siden den kom til. 
I dag huskes den vel bedst for, at være der hvor politiets skovtur bliver rangeret ind i Carlsbergs øllager. Det er i ”Olsenbanden på sporet” og der må den hvile i fred. 
 
Dengang ville det have givet mere mening at navnet havde været Carlsbergs Station. Carlsberg var en vigtig og kulturbærende virksomhed for og på Vesterbro. I dag er Carlsberg udelukkende en fjern ølproducent og om end også en succesfuld, dog lidt fedtet ejedomsinvestor i området. Ingen af Vesterbros mange øldrikkere forbinder noget lokalpatriotisk over, at gå op i en bar og bestille to Hof.
Det er dog glædeligt, at vi trods alt lever i et samfund hvor der investeres i kollektiv trafik. Her er der ting der er lykkedes. I mere end en forstand, er der bygget en bro over en kløft og herved skabt et stort moderne byrum med vigtige og almennyttige kvaliteter. 
Især kollegierne, Otto Mønsted og Solbakken er nu bragt i spil. Før stod de to store bygninger isoleret langs Vigerslevs Alle, på kanten af Vester kirkegård og afsondret fra resten af bydelen. Nu er de en del af det nye byrum og det klæder dem. 
Jeg har hørt folk i kvarteret snakke om denne store plads – et stort vindomsust byrum der giver dem mindelser om Østeuropa før murens fald. Dette er hverken rimeligt eller korrekt. 
Her er opfyldt store infrastrukturelle udfordringer. Broen og de store betonkonstruktioner er stor planlægning og ingeniørkunst. Men det nære - det vi skal røre ved, holde om og sidde på, forekommer også mig, at være sat i skyggen. Med undtagen af det fine klinkegulv mangler materialerne nærhed og detaljering.  
 
Med hensyn til ”Bohrs tårn” og de tilhørende bygninger; det er ikke størrelse, proportionerne eller beliggenheden der generer mig, men beklædningen og vinduessætningen, der forekommer tarvelig. Men mest af alt, at det ikke indeholder nok almennyttige boliger.
 
Det er ikke hovedgrebet, de infrastrukturelle løsninger eller de bærende konstruktioner der halter, men det at vi som arkitekter eksklusivt kunne og skulle tilføje det der mangler. Mangler nærheden og detaljeringen, reduceres menneskerne til tandhjul i et stort fremmedgørende maskineri og hvem vil det?
 
Martin Svendsen

Tilføj kommentar