Kommentar til artikel i Information d. 19/8-2013: Den nye generation af arkitekter svigter håndværket

Kommentar til artikel i Information d. 19/8-2013: Den nye generation af arkitekter svigter håndværket

 

Først og fremmest er jeg glad for at debatten om arkitekturuddannelse titter frem i offentligheden også udenfor faglige kredse. Af alle kunstarter må arkitektur dog være den vigtigste at debattere, fordi vi ikke kan undgå den. Det er sandt, at mange af de huse, vi til daglig omgiver os med, ikke er bygget af arkitekter, men det, der sker på arkitektskolerne ender jo også vores bymiljøer.

Læs artiklen i information her

Når det er sagt, så er der lige et par ting, jeg synes, det er nødvendigt at klargøre omkring artiklen. Jeg er citeret for at sige at arkitektuddannelsen har mistet sit håndværksfundament og er blevet mere æstetisk orienteret. Og det er korrekt, men til gengæld har Michelle Færch fået galt fat i den foregående passage, hvor hun skriver, at de danske skoler i modsætning til f.eks. i Storbritannien var teknisk orienterede. I Danmark har arkitektuddannelse altid foregået efter en akademitradition –  i sin tid inspireret af École des Beaux-arts i Paris. Det er i modsætning til de mange tekniske højskoler og universiteter f.eks. EHT i Zürich en mere kunstnerisk og æstetisk orienteret skoletradition. Den danske arkitektuddannelse har altså sammenlignet med udenlandske arkitektuddannelser altid tilhørt de kunstrettede.

I løbet af den første halvdel af det 20. århundrede gennemgik den danske arkitektuddannelse imidlertid en reformering, hvor de tekniske fag blev tættere knyttet til akademiet. Man etablerede f.eks. i 1908 en forberedelsesklasse på kunstakademiet, så det ikke længere var et krav, at man som arkitekt havde gennemført teknisk skole, ligesom der i 1924 reformen kom flere tekniske fag på skoleskemaet. Skolen holdt  i øvrigt i samme arbejdsgang op med at være en fri kunstskole, men blev en dagskole med mødepligt – en heldags skole om man vil. Langt op i det forrige århundrede var det også stadig meget almindeligt at arkitektstuderende havde håndværkerbaggrund. Det er ikke et billede man finder på skolerne i dag, hvor langt de fleste elever kommer med gymnasiale baggrunde. Det er altså i forhold til vores egen danske tradition, at skolerne i de sidste 30 år er blevet mere æstetisk orienterede.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvorvidt den æstetiske drejning er god eller dårlig, men det er for snævert at sætte håndværk og æstetik op overfor hinanden på den måde. Gode rumlige virkninger og smukke bygningskroppe er godt æstetisk håndværk og ikke bare på tegnebordet eller i computeren men i virkelige byggede huse. Det er selvfølgelig et problem, hvis der fokuseres for ensidigt på ét aspekt i uddannelsen, og hvis der kun opnås så overfladisk en materialeforståelse at spirende arkitekter ikke er i stand til at fremstille æstetiske virkninger i 1:1. Det tror jeg nu ikke er tilfældet, og hvad der er mere sandsynligt er at det hænger sammen med økonomi. Gode materialer og godt håndværk har altid været kostbare størrelser.

Jeg vil godt afslutte med en kommentar til Adrian Carter, der i artiklen giver udtryk for bekymring om at elever mister kontakten med den virkelige verden og funktionelle krav gennem digitale tegninger. Der er ingen grund til at tro at æstetisering drives af digital tegning. Det er muligvis en anden form for æstetik end de analoge tegninger, men alt andet lige burde digitale modelleringsværktøjer med raffinerede lyssætnings og renderfunktioner – så man kan få en ”næsten virkelig” rumoplevelse – give et lige så klart overblik over funktioner som enhver anden arkitekturtegning. Den mest legitime anke, man kan rette imod digitale tegninger, er, at de kan give en vis skalablindhed. En sådan skalablindhed kan måske påvirke detaljeringsgraden af et projekt, men man kan lige så godt vende argumentet rundt og påpege at den sanselighed, der kan ligge i en smukt tuscheret akvarel af en bygning, som sådan også er en forløjethed, der ikke kan overføres andet end som intention til en virkelig bygning. Jeg tror langt snarere at problemets kerne ligger i et holdnings spørgsmål. Er der blevet dele af arkitekturen, der er for profane og simple til at man tør takle dem og tage dem alvorligt i en undervisningssituation eller for den sags skyld i rigtig praksis? Tidligere behøvede man måske ikke at lære unge arkitektstuderende så meget af den praktiske viden, den kom de med i rygsækken. Siden har adgangskrav såvel som traditioner ændret sig, og i dag er der nok unægtelig lidt længere fra tegnebordet til byggepladsen.  Det desuagtet, er det vel også efterhånden gammeldags at se arkitekter som en faggruppe, der kun skal koncipere og lede opførelsen af et byggeri. Har uddannelsen ikke meget videre perspektiver?

 

 

Inger Berling Hyams

Kommentarer

jacob henriksen

Hvilke andre perspektiver skulle uddannelsen have?

 

Mange spørgsmål, få svar!

jres nbee
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Donec id sapien a diam malesuada rhoncus nec quis lorem. Vestibulum posuere posuere lorem vitae sodales. In ac metus ac mauris malesuada aliquam ut non ex. Ut gravida nibh vel accumsan tristique. Integer aliquam faucibus ex a convallis
Jytte Nielsen
Meget spændende, der er masser af stof til eftertanke. Ved du om de benytter kompentent lektiehjælp på studiet og i så fald hvordan, det kunne være spændende at få din vinkel på dette.

Tilføj kommentar