Josefine vs. Afgang #3: I WON (download pdf)

Josefine vs. Afgang #3: I WON (download pdf)

Jeg blev arkitekt i går. I dag er jeg træt. Men kisteglad. Og nu kan jeg offentliggøre projektet for jer, der skulle være interesserede i at læse mere.

Denne afgangsopgave undersøger arkitektens og arkitekturens rolle i den offentlige debat med udgangspunkt i det midlertidige byrum Byparken i Aarhus. Projektet søger at afdække, hvordan arkitekter kan bidrage til en kvalificering af den offentlige debat om byens fysiske udvikling gennem litteraturstudier, interviews, artikler og blogindlæg. 

Du kan downloade projektet her eller læse det online på issuu.

Jeg holder lige weekend så længe...

Josefine Lykke

Kommentarer

Tom Hermansen
Hej Josefine, i opgaven nævner du ofte "nedprioriteringen af kulturstoffet" - er det et faktum? Synes faktisk, de ekstremt pressede dagblade bibeholder fokus på kultur og at den nedprioritering, der finder sted, er en generel nedprioritering af alt stof. Men der er bestemt en bevægelse i behandlingen - fra anmeldelser til (kritisk) journalistik, en bevægelse jeg personligt har det rigtig fint med. Og dét er en længere snak... En lille fodnote: Jeg (århusianeren) undrer mig over, at du slet ikke forholder dig til det der jyske blad, der hedder Jyllands-Posten, som immervæk er et stort foretagende. Vh
Josefine Lykke

 

Hej Tom

Tak for kommentarer!

Faktum er, at der skrives 5 gange så meget om arkitektur i dagbladene i dag i forhold til for 10 år siden. Så udtrykket om 'nedprioriteringen af kulturstoffet' (herunder også arkitektur) bygger på udtalelser fra bl.a. Karsten Ifversen, Torben Weirup og Martin Keiding og er i høj grad en kritik af arkitekturhistoriernes indhold. Som Torben Weirup fortæller, betyder skærpelsen af dagbladenes profil at arkitekturdebatten i bladene bliver ekstremt ensidig. Det er i høj grad Politiken, som sidder på arkitekturkritikken og -diskussionen. 

Jeg er ikke faldet over Jyllands-Posten i min søgen efter særlige aktører i arkitekturdebatten, men det kan meget vel være en forseelse. Det vil jeg i hvert fald tage som en opfordring - det kunne jo være der var noget interessant at komme efter.

Vil gerne diskutere behandlingen af arkitekturstoffet med dig en dag. Jeg synes også, det er fedt, når arkitektur kan blive til en god forsidehistorie. Men det må ikke betyde kritikkens død, så kommer vi jo aldrig videre!?

Når det er sagt, er projektet meget søgende i sin metode og derfor også langt fra fyldestgørende. Men der er, mig bekendt, ikke lavet noget lignende indenfor Arkitektskolens rammer og derfor er det kun fedt, hvis det kan bruges som oplæg til diskussion. Mere af det!

Mange hilsner
Josefine

Tom Hermansen
...anmeldelsen, som vi kender den: en fagpersons kvalitetsvurdering af et givet værk, er blevet træt og bedaget og tilhører modernismen. Jeg efterspørger, kort fortalt, en anden form for kritik, der er mere søgende, kropslig og subjektiv ('embodied criticism'). Jeg vil hellere lære en kritisk journalistisk behandling af et værk/en bevægelse end en fagperson, der postulerer at kende den objektive kvalitets-sandhed (dét er en kontroversiel udmelding, i know)... :)

Tilføj kommentar